OK26: Dine nye løn- og ansættelsesvilkår

Afstemningen om de nye overenskomster for ansatte i staten, regioner og kommuner er nu slut: FOAs medlemmer har godkendt aftalerne, der gælder de næste tre år.

Medlemmerne har talt: Ja til OK26

Medlemmerne har talt: Ja til OK26

FOAs medlemmer på kommunalt og regionalt område har sagt ja til de nye overenskomster. 85,7 procent stemte for, mens 14,3 procent har stemt mod. 90.281 medlemmer har deltaget i afstemningen svarende til en stemmeprocent på 67,3. Det er ny rekord for valgdeltagelse blandt FOAs medlemmer.

Er du husassistent eller erhvervsuddannet serviceassistent?

Er du husassistent eller erhvervsuddannet serviceassistent?

I forbindelse med OK26 har FOA og 3F indgået en aftale om fællesoverenskomster for husassistenter og erhvervsuddannede serviceassistenter.

Det indebærer bl.a. muligheden for dobbelt medlemskab af de to fagforeninger.

Læs mere om hvad det betyder for dig

OK26: En lang historie kort

OK26: En lang historie kort

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2026 kan være en svær størrelse at forstå og holde sig opdateret på. Mange artikler, du kan læse, er lidt lange og svære at komme igennem - men fortvivl ej. For i denne podcast lover vi dig, at den lange smøre gøres kort og præcis.

Lyt her

OK26-webinarer

OK26-webinarer

Hør FOAs forhandlere gennemgå resultaterne på dit arbejdsområde:

Sådan blev din nye overenskomst til

Sådan blev din nye overenskomst til

FOAs hovedbestyrelse tog stilling til et oplæg om medlemsdebat den 10. juni. 

Se debatoplægget

Efterfølgende indsamlede FOAs lokale fagforeninger medlemmernes krav, bl.a. via lokale medlemsmøder.

Mere end 2.000 tillidsrepræsentanter var inviteret til TR-træf i Fredericia for at sætte spot på de kommende forhandlinger med de offentlige arbejdsgivere.

På træffet delte de viden om, hvad der er på spil, når FOAs krav til de offentlige overenskomster til OK26 indsamles.

FOAs hovedbestyrelse afholdt strategimøde, hvor de indsamlede krav blev diskuteret og prioriteret. Nogle krav blev efterfølgende koordineret med andre fagforeninger i Forhandlingsfælleskabet inden endelig udtagelse.

I december sendte FOA sine krav til arbejdsgiverne på de enkelte overenskomster (og vi modtog også arbejdsgivernes krav). 

Arbejdsgiverne og lønmodtagerne mødtes med hver deres krav og forhandlede for at opnå et forlig.

Forliget blev sendt til afstemning blandt kommunalt og regionalt ansatte medlemmer fra den 7. april til og med den 21. april. Statsansatte medlemmer stemte fra den 16. april til og med 3. maj.

Da begge afstemninger endte i et ”ja”, så trådte de nye overenskomster i kraft (med tilbagevirkning) fra 1. april 2026. 

Overenskomsterne gælder de næste 3 år, dvs. til og med 31. marts 2029.

Vælg en fagforening med OK-mærket

Vælg en fagforening med OK-mærket

Vælger du en fagforening med OK-mærket, er du garanteret et fagforbund, der kender dit fag og din branche. Derfor kan vi forhandle på dine vegne og sikre dig fair løn og arbejdsforhold.

Bliv medlem af FOA