Kun for tillidsvalgte

Spareforslag: Udbud på ældreområdet
Hvad er udbud på ældreområdet?
Hvad er udbud på ældreområdet?
Siden en lovændring i 2013 har det været enklere at udbyde opgaver og udlicitere på ældreområdet, og mange kommuner har benyttet sig af muligheden.
Kommunerne kan vælge mellem flere alternative muligheder for udbud på ældreområdet:
- Fortsætte med en såkaldt 'godkendelsesmodel' på fritvalgsområdet
- Vælge mindst én alternativ fritvalgsleverandør gennem udbud
- Udbud af opgaven som hovedleverandør i hele kommunen eller i et distrikt
- Udbud på fritvalgsområdet sammen med andre opgaver på ældreområdet (plejecenter, mad, genoptræning med videre)
- Udbud alene af de andre opgaver på ældreområdet.
Konsekvenser og handlemuligheder
Konsekvenser og handlemuligheder
Hvilke konsekvenser har udbud på ældreområdet?
Mange faktorer spiller ind i forhold til den samlede effekt af udbud:
- Hvordan undgår kommunen ”dumpingtilbud”, som ødelægger markedet og øger risikoen for konkurs?
- Sikrer udbudskrav om kvalitet, forsyningssikkerhed, udvikling m.m., at der ikke sker forringelser for de ældre?
- Hvordan indgår kommunens udviklingsstrategi om rehabilitering/hjælp til selvhjælp? Vil de private leverandører, som bliver afregnet pr. time, overhovedet bidrage til den udvikling?
Ved nogle udbud bliver medarbejderne virksomhedsoverdraget til den private leverandør og er dermed sikret visse rettigheder. Men det sker langt fra i alle tilfælde. En virksomhedsoverdragelse betyder heller ikke, at medarbejdernes beskæftigelse er sikret. Det er fx kun de medarbejdere, der er brug for, der bliver overdraget, og de er ikke garanteret samme timetal.
Udover at stille krav om virksomhedsoverdragelse, der hvor det er muligt, kan I arbejde for, at kommunen stiller andre krav til leverandørerne. Det er muligt at stille krav til leverandørerne så længe kommunen betaler dem direkte, også selvom det er fritvalgsleverandører. Kravene – ofte i form af ”klausuler” - kan blandt andet omfatte:
- Klausuler om uddannelse og sociale hensyn
- Klausuler om miljø og arbejdsmiljø
- Overholdelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder (konventioner).
- Krav vedrørende kommunikation og deling af viden og dokumentation
Hvad kan I gøre, når denne type besparelse er i spil?
Der findes endnu ikke en samlet evaluering af de ændrede regler på fritvalgsområdet. Der finder heller ikke noget videnskabeligt grundlag, der underbygger konklusionerne i KL’s potentialeafklaringer om besparelser ved udbud.
Mange faktorer spiller ind i forhold til den samlede effekt af udlicitering:
- Hvad er risikoen for konkurs, og hvordan undgår kommunen de værste følgevirkninger af en konkurs?
- Hvordan undgår kommunen ”dumpingtilbud”, som ødelægger markedet? I 2014 har eksempelvis Kolding Kommune oplevet konkurser, da timeprisen i et udbud blev presset ned under et realistisk omkostningsniveau.
- Sikrer udbudskravene om kvalitet, forsyningssikkerhed, udvikling m.m., at der ikke sker forringelser for de ældre?
- Hvordan indgår kommunens udviklingsstrategi om rehabilitering/hjælp til selvhjælp? (se afsnit om rehabilitering). Vil de private leverandører, som bliver afregnet pr. time, overhovedet bidrage til den udvikling?
Ved nogle udbud bliver medarbejderne virksomhedsoverdraget til den private leverandør og er dermed sikret visse rettigheder. Men det sker langt fra i alle tilfælde. En virksomhedsoverdragelse betyder heller ikke, at medarbejdernes beskæftigelse er sikret. Det er fx kun de medarbejdere, der er brug for, der bliver overdraget, og de er ikke garanteret samme timetal.
Her kan I få mere at vide
Kontakt altid din lokale FOA-fagforening, når der kommer forslag om udbud på ældreområdet. Fagforeningen kan trække på eksperter i forbundet, som kan hjælpe med at udforme krav til udbudsmaterialet og medvirke til at sikre medarbejdernes vilkår.
Bliv klogere på et spareforslag
Bliv klogere på et spareforslag
Se hvad spareforslaget går ud på, og hvad den typiske konsekvens er. Se også, hvad du kan gøre som tillidsvalgt for at sikre kollegerne så gode forhold som muligt.<br>


