Den danske model

Læs mere: Hvad en overenskomst?

Overenskomster aftales for en bestemt periode, ofte to år ad gangen. Hvis arbejdsgiveren ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), er det op til arbejdsgiveren om denne vil tegne en overenskomst.

Hvad er Hovedaftalen?

Et sæt spilleregler, aftalt mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), sætter rammerne for, hvordan man forhandler overenskomster og hvilke lovlige midler – de såkaldte kampskridt – der kan benyttes, for at opnå de ønskede resultater, hvis parterne ikke kan forhandle sig til rette.

De lovlige midler; strejke, blokade, lockout, boykot og sympatikonflikter kan tages i brug, når en overenskomst er udløbet og skal forhandles igen, eller når der ingen overenskomst er.

Og omvendt forpligtiger parterne sig til at holde fred, så længe en overenskomst gælder, også kaldet fredspligt.

Der skal være en god grund, og en række betingelser skal være opfyldt, for at de lovlige midler, eller kampskridt, kan tages i brug. Det gælder både for arbejdstagere og arbejdsgivere.

Hvis en af parterne mener, at et af de lovlige midler er anvendt forkert eller at ”freden” er blevet brudt i en overenskomstperiode, kan FH eller DA bringe det for Arbejdsretten, der så afgør sagen.

Hvad er strejke?

Medlemmerne af en fagforening opsiger kollektivt deres arbejde over for arbejdsgiveren til en bestemt dato. Det sker ved et lovligt strejkevarsel. Der indgås en aftale når strejken afsluttes, at de strejkende kan gå tilbage til deres jobs.

En kollektiv strejke eller arbejdsnedlæggelse under en overenskomstperiode (i fredstid) er ikke et lovligt middel og vil med stor sandsynlighed blive bragt for Arbejdsretten af DA, med en bod til følge.

Læs mere om hvornår er en strejke ulovlig

Hvad er blokade?

Medlemmerne af en fagforening beslutter kollektivt, at de ikke lader sig ansætte i en bestemt virksomhed, fordi denne virksomhed ikke vil indgå en overenskomst med fagforeningen og fx har tegnet en ”alternativ” overenskomst, der stiller lønmodtagerne væsentligt dårligere end, hvad der er normalt for området.

Hvis blokaden er lovligt varslet, formidler jobcentret ikke arbejdskraft til virksomheden - jobcentret er nemlig i denne sammenhæng staten, og staten forholder sig neutralt og blander sig ikke i konflikten.

En blokade er ikke en fysisk blokade, der forhindrer trafikken i at komme ind og ud af den blokaderamte virksomhed. En sådan fysisk blokade er ulovlig og vil hurtigt blive opløst af politiet. Formålet med en blokade er derimod, at vise offentligheden at her er der et problem med løn- og arbejdsforhold, og den mest almindelige måde, at vise det på, er med bannere, skilte og pjecer.

Strejker og blokader er såkaldte hovedkonflikter. Det vil sige, de kun rammer den arbejdsgiver, man ønsker en overenskomst med.

Hvad er sympatikonflikter?

Sympatikonflikter kan benyttes af både arbejdstagere og arbejdsgivere. Medlemmer, der er ansat andre steder, kan nægte at udføre deres arbejde til fordel for den arbejdsgiver, der fx er blokaderamt, uden det får konsekvenser for deres ansættelse.

Omvendt kan arbejdsgiverne varsle sympatilockout eller boykot over for fx medlemmer på andre virksomheder end den, der er involveret i hovedkonflikten.

Hvad er lockout?

Arbejdsgiveren kan kollektivt afskedige ansatte fra en faglig organisation fra virksomheden ved et lockoutvarsel.

Hvad er boykot?

Arbejdsgiveren kan udelukke en eller flere bestemte personer, der er medlem af et forbund, uden at udelukke alle fra virksomheden. Boykot bruges stort set aldrig som middel.

Når de taler om den danske model i Europa og i resten af verden, omtaler de den normalt som flexicurity. Og ordet flexicurity beskriver også meget godt nogle af de øvrige meget væsentlige elementer i den danske model:

Vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked (hyr og fyr), fordi det er relativt nemt for arbejdsgiverne at ansætte og afskedigede personale efter behov. Sikkerheden (security) består i det danske dagpengesystem, og det vi kalder en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dvs. at dagpengene skal sikre os en indtægt ved ledighed, og arbejdsmarkedspolitikken skal sørge for, at vi løbende kan efter- og videreuddanne os.