
Jeg har skiftet job, men har samme arbejdsgiver
Hvis du skifter job hos samme arbejdsgiver, skal du være meget opmærksom på, at der intet ophold er mellem dit nuværende og dit nye job. Der skal være det, man kalder direkte overgang. Ellers risikerer du, at lønnen for de kvalifikationer, du ellers fik lokale løntillæg for i dit tidligere job, skal genforhandles.
3 ting om løn du skal huske ved jobskifte:
3 ting om løn du skal huske ved jobskifte:
Snyd ikke dig selv for mere i lokal løn
Undersøg, om der er lokale aftaler, der giver dig ret til en højere løn, end du har fået tidligere. Lokale aftaler findes typisk på offentlige arbejdspladser.
Få din kvalifikationsløn med
Din løn for erfaring og anciennitet skal overføres til dit nye job hos samme arbejdsgiver, hvis du ikke holder pause mellem ansættelserne. Sørg for, at der er direkte overgang.
Hold øje med din erfarings- eller anciennitetsdato
På din første lønseddel fremgår din erfarings- eller anciennitetsdato. Tjek, at den ikke er ændret med jobskiftet, så du får den rigtige løn for erfaring.
Dine rettigheder
Dine rettigheder i særlige situationer
Dine rettigheder i særlige situationer
Løn under ferie
Hvis du er fastansat på månedsløn, får du løn eller feriegodtgørelse under ferien. Hvis du har ret til ferie med løn, har du ret til dine sædvanlige tillæg under ferie. Hvis du er timelønnet, får du feriegodtgørelse via dit feriekort. Du kan altid få FOA til at tjekke din lønseddel, hvis du er tvivl om, du får den rigtige løn under ferie. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening.
Læs mere om løn under ferie og feriegodtgørelse
Løn under sygdom
Som fastansat eller tidsbegrænset ansat med overenskomst har du ret til løn, mens du er væk fra dit arbejde på grund af sygdom. Hvis du er timelønsansat, har du måske ret til sygedagpenge, hvis du bliver syg. Som privatansat på timeløn har du i visse tilfælde ret til løn under sygdom. Det afhænger af din overenskomst.
Læs mere om dine rettigheder som langtidssyg
Løn under barsel
Hvis du holder barsel eller forældreorlov med løn, har du også ret til alle dine sædvanlige tillæg. Hvis du er i tvivl, om du får den rigtige løn under din barsel eller forældreorlov, tjekker vi din lønseddel for dig. Kontakt din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening.
Løn som leder hos en offentlig arbejdsgiver
Som leder er din løn sammensat af grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn som for alle andre medarbejdere i faste stillinger. Grundlønnen er baseret på det løntrin, du indplaceres på, og den varierer i øvrigt i forhold til overenskomst og hvor i landet, du arbejder. Du kan se grundlønnen i kroner og ører i din overenskomst eller i Lønmagasinet. Du kan finde din overenskomst længere nede på denne side.
Bliv medlem af FOA
Bliv medlem af FOA
FOA er eksperter på netop din løn og tillæg, da vi forhandler din overenskomst. Men vi ved også, at hver anden oplever fejl på lønsedlen. Meld dig ind i dag og få et personligt løntjek, så vi sikrer, at du får den rigtige løn.




