Løn under barsel

Som mor, far eller medmor har du ret til barselsorlov med løn, hvis du er månedslønnet og dækket af en overenskomst. Dette gælder både fastansatte og elever, samt tidsbegrænsede og midlertidigt ansatte, i den periode ansættelsen varer. Hvis du er privatansat uden overenskomst, gælder de vilkår, der er beskrevet i dit ansættelsesbrev.

Du får løn under en del af barslen, hvis du er ansat med en FOA-overenskomst for offentligt ansatte.

Du kan godt være dækket af en overenskomst for offentligt ansatte, hvis din private eller selvejende arbejdsplads har indgået aftale om det. Spørg din tillidsvalgte, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Planlæg din barsel

Planlæg din barsel

Med FOAs barselsberegner kan du planlægge din orlov, så du bruger dine rettigheder fuldt ud og overholder de pligter, der følger med.

Prøv barselsberegneren

{TitlePlaceholder}

Mors ret til løn før fødslen

  • Du har som mor ret til 8 ugers graviditetsorlov med løn før forventet fødselstidspunkt (terminsdatoen), hvis du er ansat i en kommune eller en region. Hvis du er ansat i staten, er det 6 uger.
  • Din graviditetsorlov sidste dag er den dag dit barn bliver født. Det betyder eksempelvis, at du i praksis kun vil have 7 ugers graviditetsorlov, hvis du føder 1 uge før terminsdatoen. Du får altså ikke erstattet de orlovsdage, som du ikke fik brugt før fødslen. Hvis du derimod føder en uge efter terminsdatoen, vil din graviditetsorlov blive forlænget med en uge.
  • Ved et planlagt kejsersnit bliver datoen for kejsersnittet betragtet som terminsdatoen.

Mors ret til løn efter fødslen

Når far er omfattet af samme aftale som mor

Du har som mor ret til op til 26 uger med løn efter fødslen.

  • Efter fødslen har du ret til 10 ugers barselsorlov med løn. Holdes ugerne ikke går de tabt. Bemærk, at perioden kan forlænges, såfremt dit barn er indlagt.
  • Efter 10. uge efter fødslen har du ret til yderligere 10 uger med løn under forældreorloven. Bemærk, at perioden kan forlænges, såfremt dit barn bliver indlagt. •
  • Herudover kan du have ret til yderligere 6 uger med løn under forældreorloven. Dette afhænger af, hvor meget forældreorlov med løn barnets far ønsker at holde. De 6 uger kan frit fordeles mellem dig og barnets far. Det er jeres valg, hvordan I ønsker at fordele ugerne mellem jer.

Hvis du og barnets far vælger, at du skal holde alle de 6 uger, der er til fri fordeling, skal du være opmærksom på, om du har 26 ugers dagpenge til rådighed. Det skyldes, at det er en forudsætning for retten til fuld løn under din orlov, at din arbejdsgiver kan få udbetalt de fulde dagpenge, som du har ret til efter barselsloven. Hvis du alene har f.eks. 24 ugers dagpenge til rådighed, vil din arbejdsgiver ikke få udbetalt dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen, hvorfor du i stedet vil have ret til nedsat løn. Lønnen (inkl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde dagpenge.

Mors ret til løn efter fødslen ved tvillinger

Hvis du har fået 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 uger med løn. Ugerne skal holdes, inden børnene fylder 1 år. Holdes ugerne ikke, går de tabt.


Når far IKKE er omfattet af samme aftale som mor

Du har som mor ret til 26 uger med løn fødslen.

  • Efter fødslen har du ret til 10 ugers barselsorlov med løn. Holdes ugerne ikke, går de tabt. Bemærk, at perioden kan forlænges, såfremt dit barn er indlagt.
  • Efter 10. uge efter fødslen har du ret til yderligere 16 uger med løn under forældreorloven. Bemærk, at perioden kan forlænges, såfremt dit barn bliver indlagt.

Du skal du være opmærksom på, om du har 26 ugers dagpenge til rådighed. Det skyldes, at det er en forudsætning for retten til fuld løn under din orlov, at din arbejdsgiver kan få udbetalt de fulde dagpenge, som du har ret til efter barselsloven. Hvis du alene har f.eks. 24 ugers dagpenge til rådighed, vil din arbejdsgiver ikke få udbetalt dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen, hvorfor du i stedet vil have ret til nedsat løn. Lønnen (inkl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde dagpenge.

Mors ret til løn efter fødslen ved tvillinger

Hvis du har fået 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 uger med løn. Ugerne skal holdes, inden børnene fylder 1 år. Holdes ugerne ikke, går de tabt.

Far eller medmors ret til løn efter fødslen

Mor er omfattet af samme barselsaftale som dig

  • Du har ret til 2 ugers fædreorlov med løn i forbindelse med fødslen. De 2 uger begynder som udgangspunkt dagen efter fødslen.
  • Efter 10. uge efter fødslen har du ret til løn 10 uger med løn under forældreorloven.
  • Herudover kan du have ret til yderligere 6 uger med løn under forældreorloven. Dette afhænger af, hvor meget forældreorlov med løn barnets mor ønsker at holde. De 6 uger kan frit fordeles mellem dig og barnets mor. Det er jeres valg, hvordan I ønsker at fordele ugerne mellem jer.

Bemærk, at det er en forudsætning for retten til fuld løn under din orlov, at din arbejdsgiver kan få udbetalt de fulde dagpenge, som du har ret til efter barselsloven. Hvis din arbejdsgiver ikke kan få udbetalt de fulde dagpenge, f.eks. fordi du har valgt at overdrage en del af dine barselsdagpenge til barnets mor, eller fordi du har flere arbejdsgivere, vil du i stedet have ret til nedsat løn. Lønnen (inkl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde eller nedsatte dagpenge.

Kontakt din lokale FOA-fagforening for at høre nærmere om dine lønrettigheder under afholdelse af din orlov.

Ved tvillinger

Er du blevet far til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 uger med løn. Ugerne skal holdes, inden børnene fylder 1 år. Holdes ugerne ikke, går de tabt.


Mor er IKKE omfattet af samme barselsaftale som dig

  • Du har ret til 2 ugers fædreorlov med løn i forbindelse med fødslen. De 2 uger begynder som udgangspunkt dagen efter fødslen.
  • Efter 10. uge efter fødslen har du ret til løn 16 uger med løn under forældreorloven.

Bemærk, at det er en forudsætning for retten til fuld løn under din orlov, at din arbejdsgiver kan få udbetalt de fulde dagpenge, som du har ret til efter barselsloven. Hvis din arbejdsgiver ikke kan få udbetalt de fulde dagpenge, f.eks. fordi du har valgt at overdrage en del af dine barselsdagpenge til barnets mor, eller fordi du har flere arbejdsgivere, vil du i stedet have ret til nedsat løn. Lønnen (inkl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde eller nedsatte dagpenge.

Kontakt din lokale FOA-fagforening for at høre nærmere om dine lønrettigheder under afholdelse af din orlov.

Ved tvillinger

Er du blevet far til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 uger med løn. Ugerne skal holdes, inden børnene fylder 1 år. Holdes ugerne ikke, går de tabt.

Solo-mors ret til løn før fødslen

  • Du har som mor ret til 8 ugers graviditetsorlov med løn før forventet fødselstidspunkt (terminsdatoen), hvis du er ansat i en kommune eller en region. Hvis du er ansat i staten, er det 6 uger.
  • Din graviditetsorlov sidste dag er den dag, dit barn bliver født. Det betyder eksempelvis, at du i praksis kun vil have 7 ugers graviditetsorlov, hvis du føder 1 uge før terminsdatoen. Du får altså ikke erstattet de orlovsdage, som du ikke fik brugt før fødslen. Hvis du derimod føder en uge efter terminsdatoen, vil din graviditetsorlov blive forlænget med en uge.
  • Ved et planlagt kejsersnit bliver datoen for kejsersnittet betragtet som terminsdatoen.

Solo-mors ret til løn efter fødslen

Du har som solomor ret til 36 uger med løn efter fødslen.

  • Efter fødslen har du ret til 10 ugers barselsorlov med løn. Holdes ugerne ikke, går de tabt. Bemærk, at perioden kan forlænges, såfremt dit barn er indlagt.
  • Efter 10. uge efter fødslen har du ret til yderligere 26 uger med løn under forældreorloven. Bemærk, at perioden kan forlænges, såfremt dit barn bliver indlagt.

Bemærk, at det er en forudsætning for retten til fuld løn under din orlov, at din arbejdsgiver kan få udbetalt de fulde dagpenge, som du har ret til efter barselsloven. Hvis din arbejdsgiver ikke kan få udbetalt de fulde dagpenge, f.eks. fordi du har flere arbejdsgivere, eller fordi du ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil du i stedet have ret til nedsat løn. Lønnen (inkl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde eller nedsatte dagpenge. Kontakt din lokale FOA-fagforening for at høre nærmere om dine lønrettigheder under afholdelse af din orlov.

Ved tvillinger

Får du 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 uger med løn. Ugerne skal holdes, inden børnene fylder 1 år. Holdes ugerne ikke, går de tabt.

Solo-fars ret til løn efter fødslen

  • Du har som solofar ret til 2 ugers fædreorlov med løn i forbindelse med fødslen. De 2 uger begynder som udgangspunkt dagen efter fødslen.
  • Efter 10. uge efter fødslen har du ret til løn 26 uger med løn under forældreorloven.

Bemærk, at det er en forudsætning for retten til fuld løn under din orlov, at din arbejdsgiver kan få udbetalt de fulde dagpenge, som du har ret til efter barselsloven. Hvis din arbejdsgiver ikke kan få udbetalt de fulde dagpenge, f.eks. fordi du har flere arbejdsgivere, vil du i stedet have ret til nedsat løn. Lønnen (inkl. pension mv.) reduceres i så fald med en kr. til kr. nedsættelse, der svarer til de fulde eller nedsatte dagpenge.

Kontakt din lokale FOA-fagforening for at høre nærmere om dine lønrettigheder under afholdelse af din orlov.

Ved tvillinger

Hvis du er blevet far til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 uger med løn. Ugerne skal holdes, inden børnene fylder 1 år. Holdes ugerne ikke, går de tabt.

  • Du har som mor i de fleste tilfælde ret til mindst 4 ugers orlov med løn før fødslen. Tjek din overenskomst eller spørg din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis du er i tvivl, om du har ret til mere. På visse overenskomster har du ret til op til 8 ugers graviditetsorlov med løn. Du kan i visse tilfælde flytte op til 4 af de 8 uger med løn til efter fødslen.

  • Hvis du er privat ansat, fremgår det enten af dit ansættelsesbevis eller den overenskomst, du er omfattet af, hvis du har ret til løn eller delvis løn under barsel.

  • Du har ret til barselsdagpenge, hvis du ikke får løn. 

  • Hvis du ikke har ret til løn under barsel, har du ret til barselsdagpenge under hele din barsel. 

  • Hvis du har ret til en periode med delvis løn under barsel, kan du have ret til supplerende barselsdagpenge.

  • Hvis du har ret til fuld løn under en del af din barsel, har du ret til barselsdagpenge i resten af perioden.

  • Din ret til barselsdagpenge afhænger af, om du opfylder beskæftigelseskravet. Spørg din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om du opfylder beskæftigelseskravet.

  • Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler barselsdagpenge. 

Bliv medlem af FOA

Bliv medlem af FOA

Familien er vigtig, så derfor forhandler vi aftaler med arbejdsgiverne, der får familieliv og job til at gå op i en højere enhed. Meld dig ind i dag og bliv klogere på dine rettigheder ved bl.a. graviditet og barsel.

Meld dig ind i dag