
Langtidssygemelding
Du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler, heller ikke selvom du er sygemeldt i længere tid. Men du kan blive bedt om at skaffe en varighedserklæring, en mulighedserklæring eller en friattest.
Husk!
Husk!
Samarbejd med arbejdsgiver og jobcenter
Husk, at du skal besvare henvendelser, indsende dokumentation, udfylde skemaer og gå til møder for ikke at risikere at miste din ret til løn. Husk at tjekke din digitale post.
Fastholdelse fremfor fyring
Benyt mulighederne for at bevare tilknytningen til din arbejdsplads, selvom du er langtidssygemeldt. Det øger sandsynligheden for, at du ikke mister jobbet.
Du har ikke pligt til at fortælle, hvad du fejler
Din arbejdsgiver har ikke krav på at kende din diagnose, men må gerne spørge ind til, hvordan dine arbejdsopgaver med fordel kan ændres.
Tænk dig grundigt om, inden du selv siger op
Du mister løn og får i de fleste tilfælde karantæne, hvis du selv siger op. Drøft altid mulighederne inden med din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening.
Dine rettigheder
Dine rettigheder i særlige situationer
Dine rettigheder i særlige situationer
Kritisk sygdom
Du er via din pensionsopsparing i PenSam forsikret mod visse kritiske sygdomme.
Kronisk sygdom
Hvis du har risiko for mindst 10 sygedage årligt på grund af en kronisk eller langvarig lidelse, kan du, din arbejdsplads og kommunen indgå en såkaldt §56-aftale. Aftalen giver din arbejdsplads ret til at få et beløb svarende til sygedagpenge refunderet allerede fra første sygedag.
- Du skal ansøge om en §56 aftale digitalt, og du kan finde ansøgningsskemaet på borger.dk (vælg først din kommune)
- Du og din leder udfylder skemaet.
- Skemaet sendes til din bopælskommune, der skal godkende ansøgningen.
Du kan få overført ferie, hvis du har været syg
Du kan ikke holde ferie, så længe du er sygemeldt, da sygdom betragtes som en feriehindring. Du kan dog få overført op til fire ugers ferie, hvis du har været forhindret i at holde ferie frem til den 31. december, hvor ferieperioden slutter. Du skal sikre dig, at din arbejdsgiver får overført de feriedage, der skal overføres. Det skal din arbejdsgiver gøre efter den 31. december.
Hvis du ikke er i arbejde, skal du selv søge om at få overført ferie. Det kan du gøre fra slutningen af januar. Du kan kun få udbetalt ferie, hvis du har været feriehindret uden afbrud i de to seneste ferieperioder.
Bliv medlem af FOA
Bliv medlem af FOA
Hvis du bliver syg eller udsat for stress, kan du sammen med FOA finde løsninger, så du kan fastholde dit job. Vi kan også gå med dig som bisidder ved sygefraværssamtaler med din arbejdsgiver.





