Barselsdagpenge

Når du bliver forælder, bliver du tildelt barselsdagpenge på baggrund af oplysningerne i CPR-registret.

Du kan se dine barselsdagpenge på borger.dk ved at logge ind på selvbetjeningsløsningen Min Barsel. Det, at du er tildelt barselsdagpenge, er dog ikke det samme, som at du kan få dem udbetalt. For at du kan få udbetalt barselsdagpenge under din orlov, skal du nemlig opfylde beskæftigelseskravet.

Læs mere om beskæftigelseskravet

Hvis du holder orlov med løn, skal du være opmærksom på, at din arbejdsgiver søger om dagpengerefusion. For hver uge du modtager løn, får arbejdsgiver altså 1 uge af dine barselsdagpenge. Hvis du er tildelt 24 ugers barselsdagpenge og holder orlov med løn i mere end 24 uger, vil du derfor ikke have flere barselsdagpenge til rådighed, medmindre barnets anden forælder har overdraget barselsdagpenge til dig. 

Læs mere om overdragelse af barselsdagpenge

Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet

Du har stadigvæk ret til at holde orlov, selvom du ikke opfylder beskæftigelseskravet, men du vil altså ikke have ret til dagpenge på nuværende tidspunkt, og din arbejdsgiver vil ikke kunne få refusion. Hvis du er offentlig ansat, er din ret til løn som udgangspunkt betinget af, at din arbejdsgiver får fuld dagpengerefusion. Du vil derfor som udgangspunkt ikke kunne få udbetalt fuld løn under din orlov, hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet. Du vil i den situation kunne få nedsat løn.

Læs mere om din ret til løn

Når du ikke opfylder beskæftigelseskravet, har du ikke mulighed for at få udbetalt dine tildelte barselsdagpenge. Du kan i den situation vælge enten at overdrage ikke øremærkede uger til barnets anden retlige forælder eller vente med at holde orlov til et senere tidspunkt, hvor du opfylder beskæftigelseskravet. Du skal dog være opmærksom på, at nogle uger kan gå tabt, hvis de ikke bliver holdt inden barnet fylder 1 år.

Læs mere om dine muligheder for at overdrage barselsdagpenge og/eller orlov

Så mange dagpenge har du ret til:

Så mange dagpenge har du ret til:

  • Du har ret til barselsdagpenge i 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
  • Du kan have ret til barselsdagpenge tidligere end 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, hvis du er graviditetsbetinget sygemeldt.

Hvis du bor sammen med far på fødselstidspunktet

Du bliver tildelt 24 ugers barselsdagpenge:

  • 10 ugers barselsdagpenge til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 14 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uger efter fødslen. Ugerne skal som udgangspunkt holdes, inden barnet fylder 1 år, medmindre de udskydes.


Hvis du får tvillinger

Hvis du er blevet mor til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 ugers barselsdagpenge. Barselsdagpengene skal bruges, inden børnene fylder 1 år. De kan ikke udskydes til afholdelse efter børnene er fyldt 1 år. Er barselsdagpengene ikke udnyttet, inden børnene fylder 1 år, går de altså tabt.

Hvis du ikke bor sammen med far på fødselstidspunktet

Barnet har bopælsadresse hos dig

Du bliver tildelt 37 ugers barselsdagpenge:

  • 10 ugers barselsdagpenge til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 27 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uger efter fødslen. Ugerne skal som udgangspunkt holdes, inden barnet fylder 1 år, medmindre de udskydes.

NB: Hvis barnet har bopælsadresse hos dig, og du har eneforældremyndighed, har du mulighed for at ansøge om yderligere 9 ugers barselsdagpenge. Hvis du får tildelt yderligere 9 ugers ekstra barselsdagpenge, skal du være opmærksom på, at du skal forlænge din forældreorlov med minimum 4 uger for at kunne udnytte barselsdagpengene fuldt ud.

Barnet har bopælsadresse hos far

Du bliver tildelt 19 ugers barselsdagpenge:

  • 10 ugers barselsdagpenge til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 9 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uge efter fødslen. Ugerne skal som udgangspunkt holdes, inden barnet fylder 1 år. Udnyttes de ikke, går ugerne som udgangspunkt tabt, medmindre du er barselshindret, f.eks. fordi du ikke har samværsret med barnet.


Hvis du får tvillinger

Hvis du er blevet mor til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 ugers barselsdagpenge. Barselsdagpengene skal bruges, inden børnene fylder 1 år. De kan ikke udskydes til afholdelse efter børnene er fyldt 1 år. Er barselsdagpengene ikke udnyttet, inden børnene fylder 1 år, går de altså tabt.

  • Du har ret til barselsdagpenge i 4 uger før det forventede fødselstidspunkt.
  • Du kan have ret til barselsdagpenge tidligere end 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, hvis du er graviditetsbetinget sygemeldt.

Du bliver tildelt 46 ugers barselsdagpenge:

  • 10 ugers barselsdagpenge efter fødslen, til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 36 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uge efter fødslen.

Du skal være opmærksom på, at du skal forlænge din forældreorlov med minimum 4 uger, hvis du vil udnytte din fulde dagpengeret.

Du kan læse om din ret til at forlænge forældreorloven her

Bemærk at du som soloforælder har mulighed for at overdrage en del af din orlov og barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem.


Hvis du får tvillinger

Hvis du er blevet mor til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 ugers barselsdagpenge. Barselsdagpengene skal bruges, inden børnene fylder 1 år. De kan ikke udskydes til afholdelse efter børnene er fyldt 1 år. Er barselsdagpengene ikke udnyttet, inden børnene fylder 1 år, går de altså tabt.

Hvis du bor sammen med mor på fødselstidspunktet

Du bliver tildelt 24 ugers barselsdagpenge:

  • 2 ugers barselsdagpenge efter fødslen, til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 22 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uge efter fødslen.


Hvis du får tvillinger

Hvis du er blevet far til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 ugers barselsdagpenge. Barselsdagpengene skal bruges, inden børnene fylder 1 år. De kan ikke udskydes til afholdelse efter børnene er fyldt 1 år. Er barselsdagpengene ikke udnyttet, inden børnene fylder 1 år, går de altså tabt.

Hvis du ikke bor sammen med mor på fødselstidspunktet

Barnet har bopælsadresse hos dig

Du bliver tildelt 37 ugers barselsdagpenge:

  • 2 ugers barselsdagpenge efter fødslen, til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 35 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uge efter fødslen.

NB: Hvis barnet har bopælsadresse hos dig, og du har eneforældremyndighed, har du mulighed for at ansøge om yderligere 9 ugers barselsdagpenge. Hvis du får tildelt yderligere 9 ugers ekstra barselsdagpenge, skal du være opmærksom på, at du skal forlænge din forældreorlov med minimum 12 uger for at kunne udnytte dine barselsdagpenge fuldt ud.


Barnet har bopælsadresse hos mor

Du bliver tildelt 11 ugers barselsdagpenge:

  • 2 ugers barselsdagpenge efter fødslen, til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 9 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uge efter fødslen. De 9 uger skal benyttes, inden barnet er 1 år. Udnyttes de ikke går ugerne som udgangspunkt tabt, medmindre du er barselshindret f.eks. fordi du ikke har samværsret med barnet.


Hvis du får tvillinger

Hvis du er blevet far til 2 eller flere børn ved samme fødsel, har du ret til yderligere 13 ugers barselsdagpenge. Barselsdagpengene skal bruges, inden børnene fylder 1 år. De kan ikke udskydes til afholdelse efter børnene er fyldt 1 år. Er barselsdagpengene ikke udnyttet, inden børnene fylder 1 år, går de altså tabt.

Du bliver tildelt 46 ugers barselsdagpenge.

  • 2 ugers barselsdagpenge efter fødslen, til afholdelse inden barnet bliver 10 uger gammelt. Holdes ugerne ikke, går de tabt.
  • 44 ugers barselsdagpenge til afholdelse efter 10. uge efter fødslen.

Du skal være opmærksom på, at du skal forlænge din forældreorlov med minimum 12 uger, hvis du vil udnytte din fulde dagpengeret.

Du kan læse om din ret til at forlænge forældreorloven her