Stress

Arbejdsbetinget stress er forårsaget af forhold i arbejdet og på arbejdspladsen. Men hvad er stress egentlig?

Kortvarig stress

Man taler normalt om stress i negativ betydning, men stress kan også være positivt. Når stress er kortvarigt er det ikke nødvendigvis skadeligt og det kan betyde, at man bliver mere effektiv, initiativrig og opmærksom, og at man i højere grad er i stand til at holde mange bolde i luften på en gang.

Langvarig stress

Omvendt kan længerevarende stress være helbredsskadende, og man kan få både fysiske, psykiske og sociale problemer.

Kvinder ligger generelt dårligere end mænd, når man f.eks. snakker om træthed/udbrændthed, mentalt helbred og søvn. Måske handler det om manglende ligestilling i forhold til arbejde/familieliv?

Fysisk kan stress betyde at man:

• får et skrantende helbred og oftere oplever fx hovedpine, hjertebanken, mavebesvær og muskelspændinger
• ryger mere og drikker mere alkohol
• føler sig mere fysisk træt og
• på længere sigt har flere sygedage

Psykisk kan stress vise sig som:

• dalende selvværd
• manglende overskud
• nervøsitet
• angst og irritation over bagateller

Socialt kan man:

• blive dårligere til at samarbejde og hjælpe kollegerne
• miste sin humoristiske sans og
• miste overskuddet til fritids- og familielivet

Udbrændthed er en særlig form for stress og en reaktion, der forekommer, når man bliver følelsesmæssigt belastet af de udfordringer og problemer man møder i arbejdslivet.

I arbejdslivet kan man især blive følelsesmæssigt påvirket af krævende arbejde med mennesker og deres problemer. Man bruger ikke en maskine eller en hammer, men sig selv som arbejdsredskab. Derfor er udbrændthed noget man især forbinder med arbejde, hvor man er i tæt kontakt med klienter, brugere eller pårørende.

Men også f.eks. alenearbejde, dårligt samarbejde på arbejdspladsen og manglende anerkendelse kan være følelsesmæssigt belastende og på længere sigt resulterer i udbrændthed.

Symptomerne på udbrændthed er lidt anderledes end dem på stress. Når man er brændt ud har man givet op. Man prøver f.eks. ikke længere at halse efter de opgaver, man har svært ved at nå, og man kan ikke længere se nogen løsning på problemerne.

Hvis man er udbrændt, sker det ofte at man:

• bliver kynisk, ligeglad og nærmest fjendtlig overfor klienter, pårørende og kolleger
• bliver følelsesmæssigt udmattet og orker ikke at forholde sig til andre menneskers problemer
• mener, at man er blevet dårligere til sit arbejde og
• mister i det hele taget selvværdet og troen på sig selv

Stress kan undgås, når:

• Du har indflydelse og selv er med til at tilrettelægge arbejdet.
• Mængden af opgaver er tilpasset mængden af personale.
• Du har den nødvendige viden til at kunne løse sine opgaver.
• Lederen bakker op frem for at kontrollere.
• Det er klart, hvad arbejdsopgaverne går ud på.
• Der er fælles standarder for, hvornår det er ‘godt nok’.
• Travlhed er noget, man klarer sammen.
• Stress er noget, man taler åbent om og handler på – med det samme.
• Der er fokus på det, der skaber arbejdsglæde, trivsel og udvikling.

• Sig nej – uden dårlig samvittighed
• Bed om hjælp
• Sørg for at holde de pauser, du har ret til
• Tag spørgsmålet om stress op til din MUS (medarbejderudviklingssamtale)
• Dyrk motion
• Dyrk afspænding og mental ro

Del med andre

Snak med venner, kolleger og familie om de ting, der er svære. Også det derhjemme. Store udfordringer og følelser, der stjæler dit overskud, bliver lettere at overskue, når der kommer ord på. Husk også at være en god lytter.

Pust ud

Motion, frisk luft og fri natur modvirker stress. Det hjælper også bare at sidde stille og trække vejret dybt ned i maven. Det giver ro. Oprydning og hyggesludder kan være o.k. i pausen, men Facebook, mail og telefoner har det med at øge stressniveauet.

Snak med din leder, tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten om arbejdsbelastning, og om hvordan I kan blive bedre til at forebygge stress.

Det kan ske i forbindelse med jeres APV (arbejdspladsvurdering) eller med de retningslinjer om stress, som alle arbejdspladser skal udarbejde.

Det er også vigtigt løbende at tale om stress og arbejdsbelastning på personalemøderne.

Sørg for, at alle kender forskel på kan, skal og pyt

Sørg for, at I har en fælles opfattelse af, hvad I kan, skal eller kan sige pyt til. ‘Kan’ er de små dryp af overskud, der gør hverdagen bedre, men ikke altid kan nås. ‘Skal’ er din kerneydelse. Og ‘pyt’ er det, der bare ikke kan nås – slip det, og drop den dårlige samvittighed.