
Gratis hjælp til bedre arbejdsmiljø på det regionale område
Arbejdspladser på det regionale område kan få gratis hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Aftalen er forhandlet på plads i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015 og er siden blevet forlænget.
Ekspertrådgivning
Ekspertrådgivning
For at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, er det vedtaget, at der tilbydes ekspertbistand til at arbejde for et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø.
Rådgivningen skal sikre, at det psykiske arbejdsmiljø er tænkt med før, under og efter organisatoriske og faglige forandringer.
Ekspertrådgivningen tilbyder gratis rådgivning og inspiration til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø kan styrkes inden for fire temaer:
Organisatoriske forandringer
Faglige forandringer
Vold og trusler
Samarbejde, arbejdspladskultur og mobning
Videoer med inspiration til bedre psykisk arbejdsmiljø
Region Sjælland - Nedbragte antallet af voldelige episoder i psykiatrien
Region Syddanmark - Påbud gav ro på Fælles Akutmodtagelsen
Region Nordjylland - Hvordan arbejdet med data omsættes til forebyggende arbejdsmiljøarbejde
Region Hovedstaden - Mentor- og kompetenceprogram
Region Midtjylland - Psykologisk sikkerhed
Ekspertrådgivningen - Bedre psykisk arbejdsmiljø i Regionerne
Bedre psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads?
Bedre psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads?
Hvis du tænker, at din arbejdsplads kunne have glæde af gratis ekspertbistand inden for disse emner, så tag fat i din tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentant eller din afdeling. De kan undersøge, hvordan din arbejdsplads kan få glæde af eksperternes hjælp.

Mere viden om eksperthjælp
Styrket psykosocialt arbejdsmiljø
Forskning i psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser
Forskning i psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser
Styrket psykosocialt arbejdsmiljø
Ny forskning fra KU peger på, at et styrket psykosocialt arbejdsmiljø på arbejdspladsen kan nedbringe sygefraværet på de regionale arbejdspladser med 30 procent og øge fastholdelsen af medarbejderne med hele 44 procent.
Analysen peger på, at forbedringer i arbejdsmiljøet kan bidrage til at nedbringe det samlede sygefravær på regionale arbejdspladser med op til 30 procent. Arbejdsmiljø relateret til udviklingsmuligheder, indflydelse på arbejdet og retfærdighed er de vigtigste aspekter at forbedre.
- Udviklingsmuligheder dækker over medarbejdernes oplevelse af kunne lære nyt gennem deres arbejde og at der er karrieremuligheder
- Indflydelse handler om handlefrihed i kerneopgaven
- Retfærdighed går på medarbejdernes oplevelse af at konflikter løses på en fair måde, og at arbejdet fordeles retfærdigt
- Jobtilfredshed hænger tæt sammen med en fælles oplevelse af samarbejde, tillid og retfærdighed, så hvis du vil fastholde dine medarbejdere, så skal du sætte fokus på fællesskabet. Det er den klare opfordring fra Jimmi Mathisen, der er Ph.D-studerende på et stort anlagt forskningsprojekt på Københavns Universitet, som er finansieret af Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet.
Han har ved hjælp af epidemiologiske metoder og en trivselsundersøgelse på de regionale arbejdspladser fundet frem til, at hvis man har et godt arbejdsmiljø på alle parametre, så ville man kunne fastholde mere end 44 procent i jobbet, mens sygefraværet vil kunne nedbringes med 30 procent.
Læs artiklen og få inspiration til at bruge den nye viden på din arbejdsplads.
Anerkendelse, respekt, faglighed og tid til kerneopgaven
Læs artikel om fokus på anerkendelse, respekt, faglighed og tid til kerneopgaven
Forandringer
Læs artiklen: Ny viden kan styrke håndtering af forandringer og forandringsprocesser
Vold og trusler om vold
Læs artiklen: Effektiv forebyggelse af vold og trusler er en kombination af flere tiltag
Fastholdelse
Læs artiklen: Fastholdelse af medarbejdere handler i høj grad om den generelle trivsel på arbejdspladsen
Introduktion af nyansatte og nyuddannede
Læs artiklen: En god introduktion af nyansatte og nyuddannede kan have stor positiv effekt på trivsel på arbejdspladsen
Hele forskningsrapporten og tidligere forskning
Tidligere forskning peger på yderligere tre væsentlige pointer, der kan fremme et godt psykosocialt arbejdsmiljø
I 2017 blev der udarbejdet en rapport for Danske Regioner og FOA samt Forhandlingsfællesskabet af Københavns Stressforskningscenter, som er et tværinstitutionelt samarbejde mellem Afdeling for Socialmedicin ved Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De 3 pointer er:
- Lederen oplevelse af eget arbejdsmiljø er helt centralt for hele arbejdsenhedens psykosociale arbejdsmiljø. Der er højere risiko for, at medarbejderne i en arbejdsenhed, hvor lederen oplever at have lav kontrol over egen arbejdssituation, oplever dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Den negative effekt af lav jobkontrol kan delvist afhjælpes, hvis lederen oplever social støtte fra nærmeste leder er navnlig vigtigt for arbejdsenhedens sociale kapital, hvis lederen oplever praktisk eller social støtte fra nærmeste leder.
- Ansatte i social- og sundhedssektoren er oftere udsat for vold og trusler om vold i deres arbejde end personer, der er ansat i andre sektorer. Vold og trusler om vold har stor betydning for medarbejdernes trivsel og risiko for langtidssygemelding. Social støtte og en indsats i forhold til bedre kompetencer til at håndtere vold er vigtigt, i forhold til at medarbejderen kan håndtere denne belastning.
- Der kan ses positive effekter i det psykosociale arbejdsmiljø fx i forbindelse med en grundig introduktion af nyuddannede, samt indsatser som øger medarbejdernes indflydelse på eget arbejde - herunder især indflydelse på egen arbejdstid.



