Gratis hjælp til bedre arbejdsmiljø på det kommunale område

Arbejdspladser på det kommunale område kan få gratis hjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Et sundt psykisk arbejdsmiljø gør arbejdspladsen til et godt sted at være. Derfor skal det passes og vedligeholdes. SPARK er et gratis tilbud til alle kommunale arbejdspladser, som ønsker at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø.

Hvad er SPARK?

Hvad er SPARK?

Se med i videoen og lær mere om hvad SPARK går ud på.

{TitlePlaceholder}

SPARK til det psykiske arbejdsmiljø

For at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø blev det ved overenskomstforhandlingerne 2015 aftalt, at der skulle tilbydes bistand til at arbejde for et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø under det såkaldte SPARK-projekt, som du kan læse om her på siden. Aftalen er siden blevet forlænget.

SPARK (Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne) medvirker til at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejder-repræsentanter på den enkelte arbejdsplads, i deres arbejde med psykiske arbejdsmiljøproblematikker.  

SPARK-konsulenterne vil, gennem dialog og faglig støtte, medvirke til at styrke samarbejdet og handlekompetencen hos ledere og medarbejdere på de kommunale arbejdspladser.

De hjælper med at identificere, håndtere og forebygge de psykiske arbejdsmiljøproblematikker, som findes eller opstår i og omkring løsningen af kerneopgaven.

Den primære målgruppe er Lokal-MED og ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter (TRIO).

Læs mere om SPARK

Hvad kan SPARK hjælpe jer med?

Hvad kan SPARK hjælpe jer med?

Længere nede på siden er der en serie videoer, hvor du kan du få indblik i SPARKs tilgang til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og få konkrete anvisninger, som I selv kan bruge på arbejdspladsen.

På VPT.dk findes der også mere information om SPARK, hvor du kan du læse om de seks temaer, som SPARK-konsulenterne tilbyder af støtte inden for:

  • Forandringer og omstillinger

  • Forbedret samarbejde mellem medarbejdere og ledere

  • Risiko for vold og trusler

  • Arbejdets indhold, omfang og udførelse

  • Alenearbejde

  • Chikane, herunder mobning og seksuel chikane

Videoer med inspiration fra SPARK

Introduktion til SPARKs metoder

Filmen er en introduktion til Sparks metoder. Seeren introduceres til, hvordan arbejdspladsen og TRIO kommer i gang med at arbejde med psykisk arbejdsmiljø, griber opgaven an og hvem som skal involveres.

SPARKs tilgang

Filmen introducerer SPARKs tilgang til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og fortæller om, hvordan arbejdspladserne inddrages mhp. at forbedre problematikker vedr. det psykiske arbejdsmiljø.

SPARK-Tutorial 1: Involverende processer

Temaet for denne SPARK-film er involverende processer - hvad er det, hvordan gør man og hvad er fordelene ved involvering?

SPARK-Tutorial 2: Sådan får i alle perspektiver med

Filmen handler om, hvordan man får forskellige perspektiver på banen, og der gives konkrete tips til, hvordan man griber opgaven an

SPARK-Tutorial 3: Prøvehandlinger

Prøvehandlinger er emnet i denne film. Her introduceres og forklares begrebet, og der præsenteres modeller, arbejdspladserne kan tage udgangspunkt i

SPARK-Tutorial 4: Hvordan holder man fast i forandringer

Sidste film i rækken handler om, hvordan man holder fast i forandringer. Der gives konkrete tips til fastholdelse, ligesom at seeren introduceres til modeller, man selv kan arbejde videre med ude på arbejdspladsen

Bedre psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads?

Bedre psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads?

Ansøgning om støtte fra SPARK foregår via ansøgningsblanketten hos Viden På Tværs (VPT).

Vær opmærksom på, at den enkelte kommunale arbejdsplads skal ansøge i enighed, dvs. at ledere og medarbejderrepræsentanter i fællesskab skal være enige om at ansøge. Hvis du tænker, at din arbejdsplads kunne have glæde af gratis bistand inden for disse emner, så tag fat i din tillids- og/eller arbejdsmiljørepræsentant eller din afdeling. De kan undersøge, hvordan din arbejdsplads kan få glæde af konsulenternes hjælp.

Ansøg hos SPARK
Colourbox