Jeg kommer fra et arbejde - kan jeg få dagpenge?

Når du søger om dagpenge for første gang og dermed ikke har en aktuel dagpengeret, får du ret til dagpenge på baggrund af den indkomst, du har haft de seneste tre år.

• Du skal have haft en samlet lønindtægt af en vis størrelse for at kunne få dagpenge. Det er det, der kaldes indkomstkravet.
• Hvis du ikke har været medlem af en a-kasse i alle tre år, er det kun din indkomst inden for den periode, hvor du har været medlem af a-kassen, du kan bruge til din dagpengeret.
• Du skal i 2026 have haft en indkomst på 286.632 kr. inden for de sidste tre år for at opfylde indkomstkravet (191.088 kr., hvis du er deltidsforsikret).

Der er dog et loft over, hvor meget indkomst du kan medregne til indkomstkravet pr. måned. Dette indkomstloft er i 2026 på 23.886 kr. (15.924 kr., hvis du er deltidsforsikret). Indkomstloftet skal sikre, at alle er mindst 12 måneder om at opfylde indkomstkravet.

Har du haft en indkomst pr. måned på 23.886 kroner eller mere i 2026, vil du være netop 1 år om at opfylde indkomstkravet. Har du haft en indkomst på under 21.936 kr., skal du altså arbejde mere end 1 år for at opfylde indkomstkravet.

Hvis du tidligere har fået dagpenge, skal du opfylde et arbejdskrav i timer. Det kalder vi et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet er helt konkret de antal timer, du skal optjene gennem lønarbejde, for at genoptjene retten til dagpenge. 

Du skal have arbejdet 1.924 timer (1.258 timer, hvis du er deltidsforsikret) inden for en periode på 3 år for at opfylde beskæftigelseskravet.

Til både indkomstkravet og beskæftigelseskravet kan du medregne både A- og B-indkomst, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af. Derudover kan du medregne afholdt ferie med feriegodtgørelse, overskud fra selvstændig virksomhed, visse typer af hverv og udenlandsk arbejde og erhvervsrettet uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Det er kun løntimer fra arbejde, som er udført på almindelige løn og ansættelsesvilkår, der kan medregnes. Arbejde, der er ydet tilskud til, kan derfor ikke medgå. Det kan fx være perioder, hvor du har været ansat i:

• aktivering med løntilskud
• jobrotationsvikariat
• seniorjob
• voksenlærlingeordningen.

Det er også et krav, at arbejdet er udført i en periode, hvor du var medlem af en a-kasse.

Når du har optjent ret til dagpenge på baggrund af arbejde, kan du som fuldtidsforsikret få dagpenge i 2 år, der er gyldige i 3 år (referenceperioden). Referenceperioden kan i nogle tilfælde blive forlænget.

Da vi udbetaler dagpenge i timer, bliver din dagpengeperiode også opgjort i timer. De 2 års dagpengeperiode, du får som fuldtidsforsikret, svarer til 3.848 timer. Er du deltidsforsikret, kan du få dagpenge i 3.120 timer.

Referenceperioden, der er 2 år, når du har optjent ret til dagpenge på baggrund af arbejde, kan forlænges, hvis du har en gyldig grund. Der er tale om gyldige grunde, hvis du har:

• modtaget sygedagpenge fra kommunen (ud over de første 6 uger)
• modtaget barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark
• modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven
• modtaget plejevederlag efter serviceloven.

Vi beregner din dagpengesats ud fra et gennemsnit af den løn, som du fik, umiddelbart før du blev ledig og din 2-årige dagpengeperiode startede. Dine dagpenge kan maksimalt udgøre 90 % af den lønindtægt, som du havde, inden du blev ledig.

Hvis du har været medlem af a-kassen i de sidste 4 år og haft arbejde i tilstrækkeligt omfang, kan du få dagpenge med et såkaldt beskæftigelsestillæg de første 3 måneder af din dagpengeperiode.

Hvis du ikke har været medlem af a-kassen i de sidste 4 år eller ikke haft arbejde i tilstrækkeligt omfang, vil du i stedet få udbetalt dagpenge med den samme sats i hele dagpengeperioden.

Læs mere om, hvordan dine dagpenge bliver beregnet.