3 argumenter mod alenearbejde - din rolle som AMR

Brug viden fra borgertilfredshedsundersøgelser:

• Kan man se et fald i tilfredsheden, efter at der er indført alenearbejde fx på andre arbejdspladser?
  
  
• Har borgere direkte skrevet, at de er utrygge ved, eller der er sket fejl, hvor ansatte har været alene på arbejde?

Brug viden fra dem, som modtager service:

• Er ledelsen på fx en skole tilfreds med rengøringen eller den tekniske service? Kan man se et fald i tilfredsheden, efter at ansatte går mere alene?
  
  
• Findes der skriftlig dokumentation, fx mails eller referater fra møder?

Brug arbejdspladsens kvalitetsstandarder eller anden beskrivelse af, hvad kvaliteten skal være:

• Kan konkrete mål eller dele af standarderne eller kvalitetsbeskrivelserne ikke opfyldes, når ansatte er alene, eller når ansatte ikke får mulighed for faglig sparring, hjælp og støtte?

Er der kolleger, som kan fortælle historier, om hvordan alenearbejde har påvirket borgerne?

Skriv historierne ned i fx en logbog og aftal evt. med kolleger, hvornår og hvordan de kan bruges i en dialog med arbejdsgiver, politikere eller leder. Det kan også være, der er pårørende eller en organisation, som kan fortælle historierne.

Ofte har disse konkrete historier større gennemslagskraft end undersøgelser og faglige argumenter.

Når der er risiko for vold, er der regler og praksis for, om medarbejderne må arbejde alene. Dem kan du bruge i din argumentation.

I bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 11 står: “Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.”

Arbejdstilsynet tolker bestemmelsen på denne måde:

• Vold og trusler om vold udgør en særlig fare.
• 'Faren imødegås' skal forstås på den måde, at der kommer hurtig og effektiv hjælp, hvis ansatte bliver udsat for vold.

Dette betyder altså - ud fra Arbejdstilsynets påbud - at arbejdsgiver skal:

• sikre, at der foretages risikovurderinger af borgere, hvor man har mistanke om risiko for vold. Risikovurderingerne skal gentages jævnligt.
• sikre, at ansatte kan få hurtig og effektiv hjælp, hvis risikovurderingerne viser, at der er borgere med 'kendt voldelig adfærd'.
• vurdere, om det er nødvendigt at sikre 'auditiv eller visuel kontakt' med en kollega.

Hvis der borgere med 'kendt voldelig adfærd', altså hvis man ved, at borgeren kan være udadreagerende og 'farlig', så vurderer Arbejdstilsynet, at ansatte ikke må arbejde alene uden enten 'auditiv' eller 'visuel' kontakt. Ansatte skal altså kunne råbe en kollega op, eller en anden kollega skal kunne se den ansatte.

Hvis borgernes adfærd er uforudsigelig – altså at man ikke kan være sikker på, at risikovurderingen holder – vurderer Arbejdstilsynet også, at ansatte skal kunne ses eller høres af en kollega.

I situationer, hvor risikoen for vold ikke er helt så stor, kan Arbejdstilsynet vurdere, at et velfungerende og effektivt alarmsystem hvor hjælp kommer hurtigt, er godt nok.

Uden sparring, hjælp og støtte har man ofte ikke mulighed for at leve op til de forventninger og krav, der stilles til arbejdet. Og det går ud over den psykiske sundhed. Man ved, at netop et godt samarbejde betyder, at en stor arbejdsmængde (man har travlt) ofte ikke bliver en sundhedsskadelig belastning. Når man derimod både har travlt og arbejder alene uden mulighed for at få hjælp og sparring i hverdagen, øges risikoen for bl.a. stress, som igen kan føre til angst og depression.

Det er også skadeligt for den psykiske sundhed, når man ikke har nogen at dele svære oplevelser eller vanskelige arbejdsopgaver med. Er borgerne/børnene, de pårørende eller andre på arbejdspladsen krævende og svære, udsættes ansatte for høje følelsesmæssige krav. Dette skal arbejdsgiveren forebygge. Fx gennem muligheder for faglig sparring og supervision. Og gennem at man har gode muligheder for at mødes og tale med sine kolleger.

For at kunne argumentere for at alenearbejde kan være et problem i forhold til arbejdsmiljøet, så kan du undersøge, om alenearbejde er beskrevet som et problem i arbejdspladsens APV eller trivselsmålinger. Eller om der er angivet problemer, som fx stress eller dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor alenearbejdet kan have haft en medvirkende årsag.

Er der medlemmer eller kolleger, som kan fortælle historier, om hvordan alenearbejde har påvirket medarbejderne og dermed også det psykiske arbejdsmiljø?

Skriv fx historierne ned i en logbog og aftal evt. med kolleger, hvornår og hvordan de kan bruges i en dialog med arbejdsgiver, politikere eller leder. Det kan også være, der er medlemmer, som er blevet udredt på arbejdsmedicinsk klinik, hvor alenearbejdets betydning for medlemmets lidelse er beskrevet.

Kombiner gerne en historie om dårligt arbejdsmiljø pga. alenearbejde med, hvad det betyder for borgerne, at medarbejderne arbejder alene. Ofte har konkrete historier større gennemslagskraft end undersøgelser og faglige argumenter.

Undersøg om dine kolleger eller andre tillidsvalgte har historier om, hvordan alenearbejde har haft betydning for fx genindlæggelser, forlænget behandlingstid, ekstra støttetimer osv. Det kan også være, du har eksempler på, hvordan der er begået fejl, når ansatte har været alene, og det har haft en betydning for udgifterne til en bestemt borger.

Eksemplerne kan også uddybes med tal for omkostningerne ved genindlæggelse, forlænget behandlingstid osv. Kommunerne har konkrete opgørelser over deres udgifter til det regionale sundhedsvæsen og om de aktuelle takster, kommunen skal betale for borgernes træk på sundhedsvæsenet.