Kun for tillidsvalgte

Alenearbejde - din rolle som AMR
Har I problemer med alenearbejde, eller står I over for at skulle indføre (mere) alenearbejde, for eksempel på grund af omstruktureringer? Få hjælp til hvad du kan gøre som TR og AMR for at arbejde for bedre vilkår.
Vi har allerede alenearbejde - og det er et problem
Vi har allerede alenearbejde - og det er et problem
Undersøg hvordan alenearbejdet er problematisk
Brug for eksempel dette skema som udgangspunkt for jeres vurdering:
Stil spørgsmål eller forslag til ledelsen om alenearbejdet
Du kan for eksempel spørge om følgende:
- Vil det være en ide, at udarbejde en lille APV eller en risikovurdering af alenearbejdet. Herunder i hvilket omgang de forskellige kolleger arbejder alene, og hvilke risici, der er for kollegernes sikkerhed og sundhed, når de arbejder alene.
I kan lade jer inspirere af spørgsmålene i dette vurderingsskema om alenearbejde.
- Hvordan sikrer vi, at de kolleger som arbejder alene får den nødvendige faglige sparring?
- Er de nuværende muligheder for at tilkalde og få akut hjælp tilstrækkelige?
- Er vi sikre på, at de kolleger som arbejder alene har mulighed for at leve op til kravene i kvalitetsprocedurer og –standarder?
Du kan for eksempel stille spørgsmålene i MED-udvalget eller i arbejdsmiljøgruppen. Hvis du ikke selv sidder i et MED-udvalg, kan bede en anden tillidsvalgt om at tage spørgsmålene med. Du kan også stille spørgsmålene skriftligt i en mail eller et brev til ledelsen. Husk at spørgsmålene skal stilles til det ledelsesniveau, som har kompetence til at svare på dem.
Inddrag pårørende eller interesseorganisationer
Overvej om der kan være forældre, børn, søskende eller andre pårørende, som også synes, at alenearbejdet er et problem.
Der kan også være patientforeninger eller andre interessegrupper, som har interesse i sagen.
Overvej at inddrage din FOA-afdeling før du inddrager pårørende eller interesseorganisationer.
Stil forslag om, at I nedsætter en arbejdsgruppe
Arbejdsgruppen skal arbejde med, hvordan I tager hånd om problemerne med alenearbejdet:
- Er der for eksempel alenearbejde som helt kan undgås?
- Skal det sikres, at kollegerne ikke forflytter eller løfter alene?
- Er der kolleger, som arbejder alene, hvor der er risiko for vold og hvordan kan det undgås?
Arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i en APV/risikovurdering, og kan for eksempel være nedsat af MED-udvalget.
Inddrag relevante myndigheder (fx Arbejdstilsynet eller brandmyndighederne)
Er du meget bekymret for dine kolleger eller borgernes sikkerhed, så kan du overveje at kontakte Arbejdstilsynet eller brandmyndighederne.
Sørg dog først for at dine bekymringer og spørgsmål har været stillet til ledelsen eller drøftet i MED-udvalget.
Inddrag altid din FOA-fagforening inden du kontakter en myndighed.
Inddrag din FOA-fagforening
Vi står overfor at skulle indføre (mere) alenearbejde
Vi står overfor at skulle indføre (mere) alenearbejde
Spørg dine kolleger, hvordan de har det med det planlagte alenearbejde
Du kan for eksempel spørge nærmere ind til, om de er bekymrede for deres egen sikkerhed, deres egen fysiske og psykiske sundhed.
Spørg om de er bekymrede for borgernes sikkerhed, for deres faglighed eller om de er bekymrede for at få klager fra borgere og pårørende.
Stil ledelsen spørgsmål om det planlagte alenearbejde
Du kan spørge om følgende:
- Har ledelsen sørget for, at der er blevet udarbejdet en APV og/eller en risikovurdering af alenearbejdet. Herunder om medarbejderne vil komme til at arbejde alene ved risiko for vold eller vil komme til at foretage forflytninger eller tunge løft alene?
- Hvordan vil ledelsen sikre faglig sparring og udvikling for de medarbejdere, som skal arbejde mere alene?
- Hvordan vil ledelsen sikre akut hjælp til medarbejdere som arbejder alene?
- Hvordan vil ledelsen sikre, at ansatte som arbejder alene har mulighed for at leve op til kravene i kvalitetsprocedurer og –standarder?
Du kan for eksempel stille spørgsmålene i MED-udvalget eller i arbejdsmiljøgruppen. Hvis du ikke selv sidder i et MED-udvalg, kan du bede en anden tillidsvalgt om at tage spørgsmålene med. Husk at spørgsmålene skal stilles til det ledelsesniveau, som har kompetence til at svare på dem.
Inddrag pårørende eller andre interesseorganisationer
Overvej om der kan være forældre, børn, søskende eller andre pårørende, som også synes, at alenearbejdet er et problem. Der kan også være patientforeninger eller andre interessegrupper, som har interesse i sagen.
Overvej at inddrage din FOA-fagforening før du inddrager pårørende eller interesseorganisationer.
Skriv et høringssvar
Er der tale om et forslag om alenearbejde, som er i høring fx i forbindelse med budgettet?
Skriv et høringssvar - gerne i samarbejde med de øvrige berørte fagforeninger og tillidsvalgte.
I høringssvaret skal I argumentere for, at alenearbejde kan gå ud over borgernes sikkerhed og sundhed, jeres faglighed og kvaliteten af jeres arbejde, og at der er fare for, at kollegernes arbejdsmiljø bliver forringet.
Inddrag gerne din FOA-fagforening i processen.
Stil forslag om, at I nedsætter en arbejdsgruppe
Arbejdsgruppen skal arbejde med, hvordan I tager hånd om problemerne med alenearbejdet:
- Er der for eksempel alenearbejde som helt kan undgås?
- Skal det sikres, at kollegerne ikke forflytter eller løfter alene?
- Er der kolleger, som arbejder alene, hvor der er risiko for vold og hvordan kan det undgås?
Arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i en APV/risikovurdering, og kan for eksempel være nedsat af MED-udvalget.
Inddrag relevante myndigheder (fx Arbejdstilsynet eller brandmyndighederne)
Er du meget bekymret for dine kolleger eller borgernes sikkerhed, så kan du overveje at kontakte Arbejdstilsynet eller brandmyndighederne. Sørg dog først for at dine bekymringer og spørgsmål har været stillet til ledelsen eller drøftet i MED-udvalget.
Inddrag altid din FOA-afdeling inden du kontakter en myndighed.
Inddrag din FOA-fagforening
FOA er klar med hjælp og sparring. Så inddrag din FOA-fagforening hvis du mener, at alenearbejdet vil komme til at udgøre en risiko for kollegernes sikkerhed og sundhed.
Hvordan ved jeg, om alenearbejde er et problem?
Hvordan ved jeg, om alenearbejde er et problem?
Få hjælp til at vurdere det her
At arbejde alene er ikke i sig selv et problem. Der kan opstå problemer, når alenearbejdet indbefatter følgende:
- Vold, trusler, konflikter, krænkelser
- Omfanget er stort (”altid alene”)
- Manglende støtte, hjælp og faglig sparring
- Manglende faglig udvikling
- Opgaven er for krævende at udføre alene over længere tid.
Alenearbejdet kan både være en trussel mod jeres sikkerhed (ved fx vold, forflytninger og tunge løft) og for jeres psykiske sundhed (fx når I mangler hjælp, støtte og sparring, og når I står med svære og alvorlige beslutninger alene).
Er du i tvivl om, hvorvidt alenearbejdet er et problem på jeres arbejdsplads?
Brug et vurderingsskema til at vurdere alenearbejdet:

