Sådan arbejder du med det pædagogiske grundlag
Det pædagogiske grundlag er de pædagogiske begreber, principper og værdier, som I skal bruge i jeres arbejde med styrket pædagogisk læreplan.

Det pædagogiske grundlag er en del af ”Master for en styrket pædagogisk læreplan”. Det pædagogiske grundlag er de centrale pædagogiske begreber, principper og værdier, som I skal bruge, når I planlægger og udvikler det pædagogiske arbejde.
Et fælles pædagogisk grundlag handler om en fælles forståelse af det gode børneliv ud fra: børnesynet, dannelse, leg, børnefællesskaber, læring, læringsmiljøet, forældresamarbejdet og arbejdet med børn i udsatte positioner i dagplejen.
Du kan læse mere om hvert af temaerne i boksene nedenfor.
De otte temaer i det pædagogiske grundlag
De otte temaer i det pædagogiske grundlag
Børnesyn
De danske dagtilbud skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor nære og tillidsskabende voksne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.
Dagtilbuddene skal også værne om børns ret til at udvikle sig i forskelligt tempo.
Dagplejens børnesyn
Det børnesyn, børn skal møde i dagplejen er, at:
- børn opleves grundlæggende som kompetente og selvstændige
- børn har brug for omsorg, udfordringer, forventninger og tillid fra voksne børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, de voksne er ansvarlige for
- børnenes bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde
- barnet skal føle sig set og forstået, og opleve, at det har en demokratisk stemme
- legen og legende nysgerrige tilgange er udgangspunktet for de aktiviteter, barnet indgår i.
Børn i udsatte positioner
Arbejdet med børn i udsatte positioner er en del af det pædagogiske grundlag. Målgruppen er børn, der ved skolestart er i risiko for at mangle viden og færdigheder til at komme godt i gang med livet i skolen.
Med udgangspunkt i barnets udfordringer, rettes det pædagogiske fokus på at give det mestringsoplevelser i lege eller aktiviteter, hvor dagplejeren har positive forventninger til barnet.
Opmærksomhed på mulig udsathed
Dagplejeren skal være meget opmærksom og reagere på tegn i børnegruppen på mulig udsathed – har barnet ændret adfærd, udviklingsmønster eller viser tegn på mistrivsel?
Dagplejeren skal vende enhver bekymring for et barn med dagplejepædagogen og forældrene.
Dagplejerens opgaver
Dagplejerens opgaver med børn i udsatte positioner er, at:
- støtte alle børn i positive mestringsoplevelser
- understøtte at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet
- pædagogiske indsatser målrettet det enkelte barn foregår så vidt muligt ved, at andre børn også deltager i aktiviteten.
Børnefællesskaber
Sociale færdigheder er en forudsætning for at kunne trives i relationer med andre.
Sociale færdigheder skal man lære, og man skal øve sig og eksperimentere med at fremprovokere forskellige reaktioner, der enten passer eller ikke passer til en bestemt situation.
I dagplejen er der en fantastisk mulighed for, at 0-2-årige kan gøre sig sociale erfaringer, hvor man først er den lille, som får hjælp af de store børn, og til sidst er den store, de små spejler sig i. Dagplejen tilbyder en overskuelig børnegruppe, hvor der mulighed for, at børnene kan udvikle tætte relationer med de andre børn.
I legestuen møder børnene en større børnegruppe, og har blandt andet mulighed for at lege med flere jævnaldrende børn.
Dagplejerens opgaver
Dagplejerens pædagogiske opgave med børns fællesskaber er, at
- hjælpe og støtte børn i at mestre balancen mellem at varetage egne behov og tage hensyn til andres behov
- støtte børnenes initiativer til samspil med andre børn, så alle børn får fællesskabserfaringer
- bidrage til, at alle børn leger med andre børn, oplever at have venner og at være en del af et børnefællesskab
- planlægge og improvisere hverdagen (læringsmiljøet), så børnene får fælles erfaringer, der giver dem fælles oplevelser
- veksle mellem at tage initiativ og sætte i gang og at afvente og være støttende.
Dannelse
Dannelse er en erfarings- og læreproces, der ikke er bundet op på at skulle lære noget bestemt. Dannelse handler om, at værdier og viden forankres i barnets personlighed. Viden og værdier som barnet automatisk bruger, når det skal begå sig i verden.
Dagplejeren skal støtte børns dannelse, ved at støtte børnene i at forholde sig prøvende og nysgerrigt til verden omkring sig, og ved at give børn erfaringer med at være en del af et velfungerende og mangfoldigt fællesskab.
Dagplejerens opgaver
Dagplejerens opgave med børns dannelse er, at:
- invitere barnet til at være aktivt deltagende i dagplejens fællesskab
- synliggøre og bekræfte forskellige perspektiver og behov i fællesskabet
- vise børnene, at mangfoldighed er en styrke
- anerkende og følge op på børns perspektiver og handlinger
- give børn erfaringer med, at de er værdifulde i fællesskabet, og at de har krav på at blive hørt og respekteret – ligesom de skal læse og respektere andres udtryk og holdninger.
Forældresamarbejde
Når samarbejdet mellem dagpleje og forældre fungerer godt, kommer det barnet til gode. Forældrene er de primære voksne i barnets liv, og har det primære ansvar for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Derfor skal forældrene inddrages aktivt i samarbejdet om børnene.
Inviter forældrene ind i et samarbejde
Dagplejeren skal være i dialog med forældrene om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Jo bedre forældre og dagpleje samarbejder, jo mere deles viden om barnet, der kan komme barnet til gode både hjemme og i dagplejen.
Du skal som dagplejer tage initiativet til det gode forældresamarbejde, hvor forældrene oplever, at deres input og viden er værdifuld, relevant og nyttig for dit pædagogiske arbejde.
Og hvor forældrene oplever, at din erfaringer og input er værdifulde for dem. Du skal tænke det sådan, at forældrene skal inviteres ind i et samarbejde.
Dagplejerens opgaver
Dagplejerens opgaver i forbindelse med et involverende og aktivt forældresamarbejde er, at
- sikre at det daglige samarbejde er tillidsfuldt og konstruktivt
- byde forældrenes input velkomne
- selv om du ikke er enig med forældrene, så søger du at forstå dem og deres udgangspunkt
- tage initiativ til og følge op på, snakke om barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Læring
Læring skal altså forstås bredt. Børn skal opleve kropslig, motorisk, social, følelsesmæssig og kognitiv læring og dannelse.
Med andre ord, må børnene gerne lære at tælle til 10 eller 100, men de skal også lære, at livet er sjovt, når man er nysgerrig, kan slå kolbøtter, og når man ved, hvordan man er en god ven. Og vi skal, i vores iver for at lære børn mest muligt, huske at lægge mærke til, hvilken læring børnene selv efterspørger: Hvad er de optaget af, og hvad er de ikke optaget af samt hvorfor?
Børn lærer af os - og af børn
Børn lærer af børn, og de lærer også af os. Har de opdaget, at vi ikke kan lide fisk eller helst ikke er ude i regnvejr? Er vi opmærksomme på, hvor vi begrænser børns læring?
At arbejde med børns læring kræver, at vi hele tiden er meget opmærksomme på, hvordan vi støtter dem i deres udvikling.
Vi er blevet gode til at sidde på vores hænder, når børn skal lære selv at komme i flyverdragten eller lære at pille et æg. Men hjælper vi dem på andre tidspunkter, hvor de ville lære mere af at få lov til at øve sig i at kunne selv? Kunne børnene have hjulpet hinanden i stedet?
Dagplejerens opgave
Dagplejerens opgave med børns læring er, at:
- tage udgangspunkt i børnenes engagement og interesser, så børns læreprocesser altid opleves som meningsfulde og sjove af børnene
- sørge for, at alle børn kan få rige og mangfoldige erfarings- og mestringsoplevelser
- sikre, at alle børn udvikler sig på en måde, der passer til det enkelte barns behov og muligheder
- sørge for, at barnet kan bidrage til egen og andres læring
- støtte barnets nysgerrighed og tiltro til egne evner
- rammesætte læringsprocesser, der bygger på at børn undersøger, opdager og forstår læringens indhold.
Læringsmiljø
Læringsmiljø er et nøgleord i det pædagogiske grundlag. Når ordet ‘læringsmiljø’ fylder så meget i det pædagogiske grundlag, peger det på en udvikling i den måde lovgivningen forholder sig til den pædagogiske opgave på:
Fra at have fokus på børnegruppens trivsel og læring, er der zoomet ud, og vi er nu også optaget af de voksnes rolle i barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Læringsmiljøet er de værdier, som vi bygger det pædagogiske arbejde på, og de tanker vi gør os, om hvad børnene skal have ud af legen, vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og spontane aktiviteter.
Rammen for børns læring og trivsel
Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns læring og trivsel og dermed ikke bare nogle få timer med pædagogiske aktiviteter om formiddagen. Det pædagogiske læringsmiljø er hele dagen og rammen for leg og rutinesituationer som bleskift og måltider, vokseninitierede aktiviteter m.v.
Et godt læringsmiljø kræver et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer.
Et læringsmiljø kan opstå spontant omkring en regnorm. Med andre ord, er læringsmiljøet ikke et fysisk rum.
Dagplejerens opgaver
Dagplejeren skaber et læringsmiljø for børnene. De spørgsmål, der skal stilles i dagplejen er derfor: Hvad gør dagplejeren, som skaber et godt læringsmiljø for barnet? Hvordan understøtter dagplejepædagogen, at det læringsmiljø hele tiden tilpasses børnegruppens sammensætning? Og hvordan samarbejder dagplejer og dagplejepædagog om, at læringsmiljøet hele tiden er i udvikling?
Dagplejeren skaber læringsmiljøet ved at:
- overveje og skabe læringsmiljøet med muligheder for, at børnene kan gøre sig forskellige erfaringer
- veksle mellem planlagte og spontane aktiviteter
- altid tage udgangspunkt i børnenes engagement og interesse
- sikre at børnene har ro og tid til leg, de selv tager initiativ til
- arbejde med at give det enkelte barn erfaringer i børnefællesskabet
- støtte og værne om børnenes leg, som det centrale i læringsmiljøet
- sikre, at aktiviteterne altid er meningsfulde for børnene.
Leg
I den nye dagtilbudslov er legen som noget nyt skrevet ind i formålet med dagtilbud. Børns leg skal derfor have en central plads i dagplejen, og legens egenværdi skal anerkendes.
Dette gøres ved, at dagplejeren i samarbejde med dagplejepædagogen skaber gode vilkår for leg, venskab og børnenes kultur og initiativer.
Børnenes sociale og sproglige udvikling og læring sker i legen, hvor dagplejeren kan give plads til og inspirere til, forskellige typer af lege ude som inde.
Nærværende, observerende og støttende
Dagplejeren skal bidrage til, at alle børn kan opleve glæde, spænding og engagement gennem leg, både alene og sammen med andre.
Uanset om legen er igangsat af børnene eller af dagplejeren selv, er dagplejerens opgave at være nærværende, observerende og støttende.
At lege er noget man skal øve sig på for at blive rigtig god til det. En dagplejer, der følger med i børnenes leg, observerer legens roller og udvikling og kan træde støttende frem ved behov og på den måde styrke børnenes samspil.
Dagplejerens opgaver
Dagplejerens opgave i forbindelse med børns leg er, at
- organisere tid, rum og forskellige materialer, der inspirerer forskellige typer af leg
- bidrage til at børnene får fælles erfaringer, der inspirer til forskellige lege og legetemaer
- fremme et inkluderende miljø, så alle børn har mulighed for at deltage i lege og opleve glæde i leg
- observere, analysere, støtte, deltage i og udvikle legen på børnenes præmisser
- vejlede børnene, hvis legen medfører samspilsmønstre mellem børnene, der kræver pædagogisk opmærksomhed
- være bevidst omkring egen rolle og deltagelse i børnenes leg
- tage initiativ til leg og aktivt bidrage til, at alle børn kommer ind i legen
- støtte den leg, børnene selv tager initiativ til.
Case: Sådan kan du arbejde med de otte temaer i det pædagogiske grundlag
Case: Sådan kan du arbejde med de otte temaer i det pædagogiske grundlag
I Pjecen ”Sådan bruger du det pædagogiske grundlag” kan du læse mere om, hvordan du konkret kan arbejde med de otte temaer i det pædagogiske grundlag, blandt andet kan du få inspiration og viden fra en case.



