OK24-forlig: Teknik-Service (region)
Det har du stemt om, hvis du er ansat i teknik- og servicesektoren, regionalt område:

Løn
Den samlede økonomiske ramme til forbedringer af løn m.v. er aftalt til 8,8%.
Over de to år som overenskomsten løber stiger lønnen for alle FOAs medlemmer i regionerne med 6,53 %:
- 5,76 % i 2024 (Pr. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %).
- 0,77 % i 2025
Reguleringsordningen fortsætter og skønnet for denne er indeholdt i de nævnte lønstigninger. Det er aftalt at neutralisere reguleringsordningen for de lønforbedringer der er finansieret af Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår.
Der udmøntes yderligere 2 % den 1. april 2025, hvor FOA har forhandlet for de enkelte faggrupper/overenskomster. Du kan under din faggruppe nedenfor se, hvordan pengene er anvendt. Det kan fx være gået til en højere løn, en bedre pension, forbedring af arbejdstidsreglerne eller noget helt fjerde.
Prisudviklingen skønnes iflg. Det Økonomiske Råd (DØR) i overenskomstperioden at udgøre 4,34 %. De aftalte lønstigninger vil derfor i perioden også forbedre din realløn.
Ekstraordinær forhandling i 2025
Der er aftalt en ny forhandling september 2025, der bl.a. skal sikre en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Det betyder konkret, at hvis det private arbejdsmarkeds lønudvikling stiger mere end forventet, så vil den økonomiske ramme i overenskomstperioden overstige de aftalte 8,8 %.
Din faggruppe
Din faggruppe
Regions- og skolebetjente
Hovedformålet med overenskomstforhandling har været at sikre lønforbedringer.
Det er lykkedes at hæve grundlønnen og sikre en mindre stigning i pensionen.
Alle forhøjelser sker med fuldt gennemslag. Dvs. at også ansatte, der har fået aftalt en højere løn vil stige på samme måde ud fra hvilket grundlønstrin man er ansat på.
Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre.
|
Faggrupper |
Samlet stigning i løn og pension |
|
Regionsbetjente |
2.490 kr. |
|
Pedeller ved ældreboliger |
2.490 kr. |
|
Skolebetjente |
2.280 kr. |
|
Ejendomsserviceteknikere |
2.840 kr. |
|
Regionsbetjentformænd |
2.260 kr. |
|
Skolebetjentmedhjælpere |
2.000 kr. |
Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget, trepartsmidler for de grupper, der er omfattet samt organisationsmidler. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.
Følgende forbedringer træder i kraft 1. april 2025 i din overenskomst:
Løn
- Regionsbetjente hæves fra løntrin 18 + 7.361 kr. til trin 21
- Pedeller ved ældreboliger mm. hæves fra grundløn 18 + 7.361 kr. til løntrin 21.
- Skolebetjente hæves fra løntrin 20 + 7.361 kr. til løntrin 22.
- Ejendomsserviceteknikere hæves fra grundløn 22 + 7.361 kr. til løntrin 25.
Pension
- Pensionen hæves fra 13,0 % til 13,32 %
- Pensionskarens for ansatte under 21 år fjernes
- Pensionskarens fjernes for timelønnede
Særydelser/ulempeydelser
- Satserne i aftale om Arbejdstid, forskudt tid, holddrift & rådighedsvagt forhøjes med 0,986 %
- Der indføres 1 % pension af de forhøjede særydelser
Ambulanceuddannet personale
Der er indgået en ny arbejdstidsaftale i tilknytning til overenskomsten, som pr. 1. april 2025 erstatter de hidtidige regler i bilag 1. Der vil dog stadig være mulighed for at regionerne kan vælge at arbejde efter SOSU- arbejdstidsreglerne.
Med den ny aftale er ambulanceområdet blevet frigjort fra den hidtidige ”arbejdstidsaftale om arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet”, som var fælles med 7 andre organisationer om. Det giver bl.a. mulighed for at f.eks. særydelser kan prioriteres højere.
I den ny arbejdstidsaftale er indført en række forenklinger af f.eks. honorering for overarbejde og optjening af holddriftsfrihed, der nu skal gives for alle timer mellem kl. 19-07.
Der er samtidig givet mulighed for at man kan kombinere døgnvagter og vagter på effektiv tid.
Det har været prioriteret at give særydelserne et stort løft på mellem 20-30%. De endelige beløb afventer en analyse af fordelingen. Stigningen er derfor ikke medregnet i den samlede stigning i løn og pension nedenfor. Der har derudover kun været begrænsede midler til at hæve grundlønnen ud over de generelle lønstigninger aftalt i det generelle forlig.
Der er dog sket forhøjelser og ændringer af løntrin for en række stillinger.
Alle forhøjelser sker med fuldt gennemslag. Dvs. at også ansatte, der har fået aftalt en højere løn vil stige på samme måde ud fra hvilket grundlønstrin man er ansat på.
ST reddere
Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre. Stigning af særydelser er ikke medregnet, men vil blive udmøntet samme med resten af organisationsmidler 1. april 2025.
|
Anciennitet |
Samlet stigning i løn og pension |
|
0 – 5 år |
1.960 kr. |
|
6 – 11 år |
2.240 kr. |
|
12+ år |
2.460 kr. |
Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.
Ambulanceassistenter
Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre. Stigning af særydelser er ikke medregnet, men vil blive udmøntet samme med resten af organisationsmidler 1. april 2025.
|
Anciennitet |
Samlet stigning i løn og pension |
|
0 – 3 år |
2.050 kr. |
|
4 – 9 år |
2.110 kr. |
|
10+ år |
2.320 kr. |
Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.
Ambulancebehandlere
Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre. Stigning af særydelser er ikke medregnet, men vil blive udmøntet samme med resten af organisationsmidler 1. april 2025.
|
Anciennitet |
Samlet stigning i løn og pension |
|
0 – 3 år |
2.200 kr. |
|
4 – 9 år |
2.380 kr. |
|
10+ år |
2.750 kr. |
Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.
Paramedicinere
Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre. Stigning af særydelser er ikke medregnet, men vil blive udmøntet samme med resten af organisationsmidler 1. april 2025.
|
Anciennitet |
Samlet stigning i løn og pension |
|
0 – 3 år |
2.320 kr. |
|
4 – 9 år |
2.500 kr. |
|
10+ år |
2.860 kr. |
Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.
Følgende forbedringer træder i kraft 1. april 2025 i din overenskomst:
ST reddere
- Grundlønnen hæves for ST reddere fra løntrin 18 + kr. 6.870 til løntrin 20
Ambulanceassistenter
- Ingen ændring
Ambulancebehandlere
- Grundlønnen hæves for ambulancebehandlere fra løntrin 22 + kr. 16.146 til løntrin 24 + kr. 7.955 i årligt grundbeløb.
Paramedicinere
- Grundlønnen hæves for paramedicinere fra løntrin 22 + kr. 32.242 til løntrin 24 + kr. 24.139 i årligt grundbeløb.
Elever
- Grundlønnen hæves for voksenelever fra løntrin 18 + kr. 5.293 til løntrin 20
Særydelser/ulempeydelser
- Særydelserne forhøjes betydeligt. Vi afventer datamateriale om fordeling af arbejdstid mv. for den endelige beregning. Vi forventer en stigning på 20-30%.
- Weekendtillæg fremrykkes til lørdag kl. 11:00 og erstatter lørdagstillæg, der ikke længere skal anvendes på overenskomsten dvs. at betalingen for timerne lørdag 11:00 – 17:00 stiger til samme niveau som resten af weekenden.
- For arbejde ud over 12 timer for døgnvagten indføres et tillæg på kr. 428 pr. time udover afviklingen at timerne 1:1
Andet
- Der er et fælles fokus på rammerne for hvile i forbindelse med basebyt/forskudt base. MED skal drøfte hvilke rammer, der skal være for at hvile kan opnås
- Der er enighed om at der på vagter på 12 timer og derover bør planlægges med 2 pauser
Vagtcentralpersonale
Overenskomsten er fælles mellem HK og FOA. Den fælles prioritet har først og fremmest været at sikre lønforbedringer.
Det er lykkedes at hæve grundlønnen med 1 trin. Herudover forhøjes det årlige grundlønstillæg.
Alle forhøjelser sker med fuldt gennemslag. Dvs. at også ansatte, der har fået aftalt en højere løn vil stige på samme måde ud fra hvilket grundlønstrin man er ansat på.
Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre.
|
Anciennitet |
Samlet stigning i løn og pension |
|
0 – 3 år |
2.560 kr. |
|
4 – 9 år |
2.750 kr. |
|
10+ år |
3.050 kr. |
Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.
Følgende forbedringer træder i kraft 1. april 2025 i din overenskomst:
Løn
- Grundlønnen til vagtcentralpersonale hæves fra løntrin 19 +1.072 kr. til løntrin 20.
- Det årlige grundlønstillæg hæves fra 1.072 kr. til 3.083 kr.
Pension
- Pensionen hæves fra 14,7 % til 15 %.
Særydelser/ulempeydelser
- Satserne i aftale om Arbejdstid, forskudt tid, holddrift & rådighedsvagt forhøjes med 0,986 %
- Der indføres 1 % pension af de forhøjede særydelser
Seniorbonus
Som noget nyt indføres supplerende seniorbonus, som udgør:
- 60 år: 1,2 % af den sædvanlige løn.
- 61 år: 0,8 % af den sædvanlige løn.
- 62 år: 0,4 % af den sædvanlige løn.
Seniorbonussen supplerer kendte seniorordninger, så der samlet er 2 % fra 60 år.
Den supplerende seniorbonus kan konverteres til en seniorordning med et af følgende elementer eller kombinationer heraf.
- Kontant bonus
- Ekstraordinær pensionsindbetaling
Øvrige resultater
Øvrige resultater
Sammen om de regionale arbejdspladser
Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at sikre attraktive arbejdspladser og være med til at imødegå arbejdskraftsudfordringen på de regionale arbejdspladser.
Ved OK24 har man derfor aftalt initiativet ”sammen om de regionale arbejdspladser” og fastlagt 5 indsatsområder, der kræver både centrale og lokale indsatser.
Det drejer sig om:
- Arbejdstilrettelæggelse
- Arbejdsfællesskaber, uddannelse og kompetencer
- Fælles om fuldtid
- Arbejdsmiljø og sygefravær
- Faglighed, frisættelse og afbureaukratisering
Det centrale i arbejdet med implementering af indsatsområderne og målsætningerne er lokal forankring, medinddragelse, -indflydelse og -ansvar.
De centrale parter vil løbende gøres status på de nationale mål og indsatsområder, bl.a. på baggrund af dialog med de lokale parter.
Projekt for de lavest lønnede
Der afsættes midler til et fokuseret projekt for de lavest lønnede, som indebærer at grundsatserne for løntrin 11-14 forhøjes med 2.403 kr. årligt pr. 1. april 2025.
Nyt lønindeks
Udmøntningen fra reguleringsordningen er baseret på opgørelser af lønudviklingen på baggrund af Danmarks Statistiks implicitte lønindeks. Fra og med udmøntningen pr. oktober 2025 baseres opgørelsen på det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik.
Det nye indeks måler den aftalte lønudvikling mere retvisende.
Opsparing af frihed
Som medarbejder kan du nu opspare op til 15 dages frihed, hvoraf de 7 dage kommer fra 6. ferieuge, og de resterende 8 dage er optjent afspadsering fra over- og merarbejde, som ikke er blevet afviklet indenfor arbejdstidsreglernes/overenskomstens fastsatte afviklingsperiode.
Formålet med aftalen er at skabe øget fleksibilitet for den enkelte ansatte med mulighed for at opspare frihed til senere afvikling.
Forhøjelse af særlig feriegodtgørelse
Den særlige feriegodtgørelse hæves med 0,54 % til 1,49 % pr. 1. maj 2024. Det betyder samtidig at udbetaling af løntillæg vedrørende Store Bededag ophører.
Fravær af familiemæssige årsager
Udvidelse af lønret til far under forældreorloven
Farens/medmorens nuværende forældreorlov udvides med 3 uger, således at faren/medmoren fremover har 10 ugers øremærket forældreorlov med løn. Udvidelsen omfatter også mandlige adoptanter.
Forbedret lønret til flerbørnsforældre og soloforældre
Det er aftalt at øge lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) med 13 uger til hver. Tilsvarende gælder for flerlingeadoptanter, når børnene ved modtagelsen er under 1. år.
Derudover er der forbedrede lønrettigheder for soloforældre.
Arbejdsmiljø
Natarbejde
Natarbejde kan være forbundet med øget risiko for ulykker, graviditetskomplikationer, visse former for kræft og andre helbredsproblemer.
Det er derfor væsentligt med særlig opmærksomhed på forebyggende tiltag, herunder at der i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen er særlig opmærksomhed på længden af nattevagter, ophold mellem to vagter samt at det generelt anbefales at arbejdet tilrettelægges med så få natteskift som muligt med højst tre nattevagter i træk.
Det drøftes lokalt, i det relevante MED-udvalg, hvilke initiativer der kan tages for at imødegå de sundhedsrisici natarbejde kan medføre. Drøftelsen finder sted som led i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
Regionerne tilbyder i dag regelmæssige helbredsundersøgelser til medarbejdere med natarbejde. Som supplement til helbredsundersøgelserne kan der på arbejdspladser med natarbejde i større omfang udarbejdes en udvidet APV.
I forhold til gravide skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 14 dage efter kendskab hertil sørge for, at arbejdet planlægges således, at den gravide ansatte ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen. Det indebærer, at arbejdsgiveren i nævnte situation kan og skal omlægges øvrigt arbejde for en gravid medarbejder, fx til dagarbejde.
Videreførelse af uddannelser om psykisk arbejdsmiljø
Den fælles uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere og tillidsvalgte videreføres og udvikles i OK-24 perioden.
Tillidsrepræsentanter
Mulighed for mægling
Parterne er enige om, at det er vigtigt, at TR har mulighed for at kunne varetage sit hverv, være synlig på arbejdspladsen og at medarbejderne har mulighed for at have en lokal repræsentant. Hvis der ikke ved en forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation kan opnås enighed om en lokal TR-struktur, etableres der pr. 1. oktober 2024 adgang til at inddrage en mægler udpeget af de centrale parter med henblik på at opnå enighed.
Der er i forvejen adgang til at aftale, at der vælges mere end én TR for hver overenskomstgruppe på hver institution.
I overenskomstperioden indsamles via de konkrete mæglingsforløb fælles viden om, hvornår det kan være hensigtsmæssig med mere end én TR for hver overenskomstgruppe på hver institution, som kan danne grundlag for justering af ovenstående ved OK26.
Møde med nyansatte i arbejdstiden
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden. Et møde kan fx planlægges i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere.
Oprettelse af udviklingsfond
Som led i opfølgning på trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår er parterne enige om at oprette en udviklingsfond på det kommunale område med det hovedformål at understøtte fortsat udvikling af den danske model. Udviklingsfonden etableres pr. 1. januar 2026. Vedtægter, som omfatter bl.a. formål og tilsyn udarbejdes inden 1. januar 2025.
Digitalisering
Parterne er enige om at undersøge mulighederne for at understøtte digitalisering af arbejdsgangene mellem de regionale arbejdsgivere og de faglige organisationer, herunder tillidsrepræsentanter.
Overenskomstdækning af pensionerede
Pensionister, som genoptager beskæftigelse, bliver omfattet af overenskomsternes dækningsområde/pensionsbestemmelser fuldt ud. Nyansatte omfattes fuldt ud pr. 1. maj 2024, mens allerede ansatte omfattes hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2024.
Øvrigt
Derudover er der bl.a. aftalt følgende
- Parterne afsøger i perioden muligheder for at lave en fælles pensionsaftale.
- Fuldtidsindsatsen videreføres i ”Sammen om de regionale arbejdspladser”.
- Tryghedspuljen videreføres.
- På vej til omlægning af områdetillæg – model drøftes i perioden.
