OK24-forlig: Pædagogisk (region)

Det har du stemt om, hvis du er ansat i den pædagogiske sektor, regionalt område:

Løn

Den samlede økonomiske ramme til forbedringer af løn m.v. er aftalt til 8,8%.

Over de to år som overenskomsten løber stiger lønnen for alle FOAs medlemmer i regionerne med 6,53 %: 

  • 5,76 % i 2024 (Pr. 1. april 2024 stiger lønnen med 4 %).
  • 0,77 % i 2025 

Reguleringsordningen fortsætter og skønnet for denne er indeholdt i de nævnte lønstigninger. Det er aftalt at neutralisere reguleringsordningen for de lønforbedringer der er finansieret af Trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår. 

Der udmøntes yderligere 2 % den 1. april 2025, hvor FOA har forhandlet for de enkelte faggrupper/overenskomster. Du kan under din faggruppe nedenfor se, hvordan pengene er anvendt. Det kan fx være gået til en højere løn, en bedre pension, forbedring af arbejdstidsreglerne eller noget helt fjerde.  

Prisudviklingen skønnes iflg. Det Økonomiske Råd (DØR) i overenskomstperioden at udgøre 4,34 %. De aftalte lønstigninger vil derfor i perioden også forbedre din realløn.  

Ekstraordinær forhandling i 2025
Der er aftalt en ny forhandling september 2025, der bl.a. skal sikre en parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked. Det betyder konkret, at hvis det private arbejdsmarkeds lønudvikling stiger mere end forventet, så vil den økonomiske ramme i overenskomstperioden overstige de aftalte 8,8 %.

Trepartsmidler til forbedringer af døgnarbejdstidsaftalerne
Udover trepartsmidler til løn er der også blevet afsat 55 mio. kr. kroner til forbedringer af døgnarbejdstidsreglerne til medarbejdere som yder en indsats om natten, aftenen og – eller i weekenden.  

Der er aftalt forhøjelse af de eksisterende særydelser, som træder i kraft pr. 1. januar 2025 

  • Aften- nat forhøjes med 5 kr. fra 25 kr. til 30 kr. i 31.03.2018 niveau, svarende til 32,92 i aktuelt niveau 
  • Lørdag - mandag forhøjes med 3,5 kr. Fra 30,03 kr. til 33,53 kr. i 31.03.2018 niveau, svarende til 36,79 i aktuelt niveau 

Der er som noget nyt aftalt et vagttillæg til de medarbejdere som tager del i vagtarbejdet og har minimum 300 vagttimer, timer med særydelsesbetaling, hen over kalenderåret, januar til december. Udbetalingen af vagttillæg vil gælde det efterfølgende år i udbetalingsperioden, februar til januar.  

Tillægget træder i kraft 1. januar 2025 med et årligt beløb på 6.370 kr.  31.03.2018 niveau, svarende til 6.989 kr. i aktuelt niveau. 

Eksempel: 

Medarbejderen har i 2024 haft 300 vagttimer og får tillægget pr. 1. januar 2025. Hvis også medarbejderen har 300 vagttimer i 2025, vil medarbejderen være omfattet af vagttillæg i 2026. Hvis ikke 300 timer, vil medarbejderen miste vagttillæg igen.  

Dette vil være gældende fortløbende. 

Din faggruppe

Din faggruppe

Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre. Oveni skal du også lægge forbedringerne af arbejdstidsaftalen (se eksemplerne nedenfor):

Anciennitet

Samlet stigning i løn og pension

0 – 1 år

2.470 kr.

2 – 3 år

2.580 kr.

4 + år

2.670 kr.

Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget, trepartsmidler for de grupper, der er omfattet samt organisationsmidler. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget. 

Dette vil OK24 resultatet betyde i din overenskomst:  

  • Lønnen for alle omsorgs- og pædagogmedhjælpere hæves med 5.267 kr.  
  • Pensionsprocenten hæves med 0,49 %-point fra 13,21 til 13,70 %. 
     

Eksempler på hvad forbedringerne af arbejdstidsaftalen vil betyde:  

Arbejder fast hver 2. weekend kl. 7.00 - 15.00 

  • 0 – 1 års erfaring vil betalingen stige 910 kr. om måneden 
  • 2 – 3 års erfaring vil betalingen stige 910 kr. om måneden  
  • 4+ år vil betalingen stige 910 kr. om måneden 

Arbejder som fast aftenvagt 15.00 – 23.00 i et 5 – 2 vagtmønster med vagt hver anden weekend 

  • 0 – 1 års erfaring vil betalingen stige 1.670 kr. om måneden 
  • 2 – 3 års erfaring vil betalingen stige 1.670 kr. om måneden  
  • 4+ år vil betalingen stige 1.6720kr. om måneden 

Arbejder som fast nattevagt 23.00 - 07.00 i et 7 – 7 vagtmønster med vagt hver anden weekend

  • 0 – 1 års erfaring vil betalingen stige 1.720 kr. om måneden 
  • 2 – 3 års erfaring vil betalingen stige 1.720 kr. om måneden  
  • 4+ år vil betalingen stige 1.720 kr. om måneden 
     

Andet: 

  • Pensionskarens for månedslønnede ændres fra 5 måneder til 4 måneder. 
  • Det er aftalt, at parterne i perioden fortsætter projektet om anvendelsen af forskellige ansættelsesformer med et særligt fokus på anvendelsen af timelønnede, herunder samarbejde med regionerne om afprøvningen af redskaber og metoder mhp. at nedbringe brugen af timelønnede.  
  • I efteråret 2024 drøftes en modernisering og opdatering af Aftale om deltagelse i koloniophold og ferierejser for grupper til pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. 

Forhandlingsresultat ved OK24 vil betyde følgende i kroner og øre. Oveni skal du også lægge forbedringerne af arbejdstidsaftalen (se eksemplerne nedenfor):

Anciennitet

Samlet stigning i løn og pension

0 – 1 år

2.830 kr.

2 – 3 år

2.940 kr.

4+ år

3.060 kr.

Note: Samlet stigning i løn og pension angiver hvor mange kroner pr. måned man er steget, når det samlede OK24 forhandlingsresultat er fuldt indfaset. Stigningen er inkl. de aftalte lønstigninger som følge af FF-forliget, trepartsmidler for de grupper, der er omfattet samt organisationsmidler. Beregningen er foretaget for lønnen i område 0 og for en fuldtidsbeskæftiget.

Dette vil OK24 resultatet betyde i din overenskomst:  

  • Lønnen for pædagogiske assistenter hæves for alle med 7.083 kr.  
  • Pensionsprocenten hæves med 0,48 %-point fra 13,62 til 14,10 % 
     

Eksempler på hvad forbedringerne af arbejdstidsaftalen vil betyde:  

Arbejder fast hver 2. weekend kl. 7.00 - 15.00 

  • 0 – 1 års erfaring vil betalingen stige 910 kr. om måneden 
  • 2 – 3 års erfaring vil betalingen stige 910 kr. om måneden  
  • 4+ år vil betalingen stige 910 kr. om måneden 

Arbejder som fast aftenvagt 15.00 – 23.00 i et 5 – 2 vagtmønster med vagt hver anden weekend 

  • 0 – 1 års erfaring vil betalingen stige 1.670 kr. om måneden 
  • 2 – 3 års erfaring vil betalingen stige 1.670 kr. om måneden  
  • 4+ år vil betalingen stige 1.670 kr. om måneden 

Arbejder som fast nattevagt 23.00 - 07.00 i et 7 – 7 vagtmønster med vagt hver anden weekend

  • 0 – 1 års erfaring vil betalingen stige 1.720 kr. om måneden
  • 2 – 3 års erfaring vil betalingen stige 1.720 kr. om måneden 
  • 4+ år vil betalingen stige 1.720 kr. om måneden 

Andet: 

  • Pensionskarens for månedslønnede ændres fra 5 måneder til 4 måneder. 
  • Det er aftalt, at parterne i perioden fortsætter projektet om anvendelsen af forskellige ansættelsesformer med et særligt fokus på anvendelsen af timelønnede, herunder samarbejde med regionerne om afprøvningen af redskaber og metoder mhp. at nedbringe brugen af timelønnede.  
  • I efteråret 2024 drøftes en modernisering og opdatering af Aftale om deltagelse i koloniophold og ferierejser for grupper til pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. 

 

Øvrige resultater

Øvrige resultater

Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet er enige om, at sikre attraktive arbejdspladser og være med til at imødegå arbejdskraftsudfordringen på de regionale arbejdspladser.  

Ved OK24 har man derfor aftalt initiativet ”sammen om de regionale arbejdspladser” og fastlagt 5 indsatsområder, der kræver både centrale og lokale indsatser.  

Det drejer sig om:  

  • Arbejdstilrettelæggelse  
  • Arbejdsfællesskaber, uddannelse og kompetencer 
  • Fælles om fuldtid 
  • Arbejdsmiljø og sygefravær
  • Faglighed, frisættelse og afbureaukratisering 

Det centrale i arbejdet med implementering af indsatsområderne og målsætningerne er lokal forankring, medinddragelse, -indflydelse og -ansvar.  

De centrale parter vil løbende gøres status på de nationale mål og indsatsområder, bl.a. på baggrund af dialog med de lokale parter.

Der afsættes midler til et fokuseret projekt for de lavest lønnede, som indebærer at grundsatserne for løntrin 11-14 forhøjes med 2.403 kr. årligt pr. 1. april 2025.

Udmøntningen fra reguleringsordningen er baseret på opgørelser af lønudviklingen på baggrund af Danmarks Statistiks implicitte lønindeks. Fra og med udmøntningen pr. oktober 2025 baseres opgørelsen på det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik.

Det nye indeks måler den aftalte lønudvikling mere retvisende.

Den særlige feriegodtgørelse hæves med 0,54 % til 1,49 % pr. 1. maj 2024. Det betyder samtidig at udbetaling af løntillæg vedrørende Store Bededag ophører.

Som medarbejder kan du nu opspare op til 15 dages frihed, hvoraf de 7 dage kommer fra 6. ferieuge, og de resterende 8 dage er optjent afspadsering fra over- og merarbejde, som ikke er blevet afviklet indenfor arbejdstidsreglernes/overenskomstens fastsatte afviklingsperiode.

Formålet med aftalen er at skabe øget fleksibilitet for den enkelte ansatte med mulighed for at opspare frihed til senere afvikling.

Udvidelse af lønret til far under forældreorloven  
Farens/medmorens nuværende forældreorlov udvides med 3 uger, således at faren/medmoren fremover har 10 ugers øremærket forældreorlov med løn. Udvidelsen omfatter også mandlige adoptanter. 

Forbedret lønret til flerbørnsforældre og soloforældre 
Det er aftalt at øge lønretten til forældre med to eller flere børn ved samme fødsel (flerlingeforældre) med 13 uger til hver. Tilsvarende gælder for flerlingeadoptanter, når børnene ved modtagelsen er under 1. år.  

Derudover er der forbedrede lønrettigheder for soloforældre. 

Natarbejde  
Natarbejde kan være forbundet med øget risiko for ulykker, graviditetskomplikationer, visse former for kræft og andre helbredsproblemer.  

Det er derfor væsentligt med særlig opmærksomhed på forebyggende tiltag, herunder at der i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen er særlig opmærksomhed på længden af nattevagter, ophold mellem to vagter samt at det generelt anbefales at arbejdet tilrettelægges med så få natteskift som muligt med højst tre nattevagter i træk. 

Det drøftes lokalt, i det relevante MED-udvalg, hvilke initiativer der kan tages for at imødegå de sundhedsrisici natarbejde kan medføre. Drøftelsen finder sted som led i den årlige arbejdsmiljødrøftelse.  

Regionerne tilbyder i dag regelmæssige helbredsundersøgelser til medarbejdere med natarbejde. Som supplement til helbredsundersøgelserne kan der på arbejdspladser med natarbejde i større omfang udarbejdes en udvidet APV.  

I forhold til gravide skal arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 14 dage efter kendskab hertil sørge for, at arbejdet planlægges således, at den gravide ansatte ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen. Det indebærer, at arbejdsgiveren i nævnte situation kan og skal omlægges øvrigt arbejde for en gravid medarbejder, fx til dagarbejde. 

Videreførelse af uddannelser om psykisk arbejdsmiljø  
Den fælles uddannelse i ledelse af psykisk arbejdsmiljø og uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere og tillidsvalgte videreføres og udvikles i OK-24 perioden. 

Mulighed for mægling  
Parterne er enige om, at det er vigtigt, at TR har mulighed for at kunne varetage sit hverv, være synlig på arbejdspladsen og at medarbejderne har mulighed for at have en lokal repræsentant. Hvis der ikke ved en forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation kan opnås enighed om en lokal TR-struktur, etableres der pr. 1. oktober 2024 adgang til at inddrage en mægler udpeget af de centrale parter med henblik på at opnå enighed.  

Der er i forvejen adgang til at aftale, at der vælges mere end én TR for hver overenskomstgruppe på hver institution.  

I overenskomstperioden indsamles via de konkrete mæglingsforløb fælles viden om, hvornår det kan være hensigtsmæssig med mere end én TR for hver overenskomstgruppe på hver institution, som kan danne grundlag for justering af ovenstående ved OK26. 

Møde med nyansatte i arbejdstiden  
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for at mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden. Et møde kan fx planlægges i forbindelse med introduktion til arbejdspladsen for nye medarbejdere. 

Oprettelse af udviklingsfond 
Som led i opfølgning på trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår er parterne enige om at oprette en udviklingsfond på det kommunale område med det hovedformål at understøtte fortsat udvikling af den danske model. Udviklingsfonden etableres pr. 1. januar 2026. Vedtægter, som omfatter bl.a. formål og tilsyn udarbejdes inden 1. januar 2025. 

Digitalisering 
Parterne er enige om at undersøge mulighederne for at understøtte digitalisering af arbejdsgangene mellem de regionale arbejdsgivere og de faglige organisationer, herunder tillidsrepræsentanter. 

Pensionister, som genoptager beskæftigelse, bliver omfattet af overenskomsternes dækningsområde/pensionsbestemmelser fuldt ud. Nyansatte omfattes fuldt ud pr. 1. maj 2024, mens allerede ansatte omfattes hurtigst muligt og senest pr. 1. oktober 2024.

Derudover er der bl.a. aftalt følgende

  • Parterne afsøger i perioden muligheder for at lave en fælles pensionsaftale. 
  • Fuldtidsindsatsen videreføres i ”Sammen om de regionale arbejdspladser”. 
  • Tryghedspuljen videreføres.  
  • På vej til omlægning af områdetillæg – model drøftes i perioden.

Forlig og mæglingsforslag

Forlig og mæglingsforslag