
Autorisation som social- og sundhedsassistent
Du skal søge autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed, når du er færdig med din uddannelse. Uden autorisation kan du nemlig ikke kalde dig social- og sundhedsassistent.
Få hjælp med din autorisation:
Få hjælp med din autorisation:
Søg autorisation
Søg om autorisation som social- og sundhedsassistentNår du afslutter din uddannelse, skal du søge autorisation som social- og sundhedsassistent, før du må benytte din titel.
Du skal betale et gebyr for autorisationen, når du udfylder ansøgningen.
Du skal ikke fremsende relevant dokumentation for din uddannelse. Det gør uddannelsesinstitutionen.
Mistet autorisation?
Læs mere om autorisationssager og patientklagesagerDu kan miste retten til at kalde dig social- og sundhedsassistent, hvis du i dit arbejde er til fare for patienterne.
Har Styrelsen for Patientsikkerhed indledt en autorisationssag mod dig, kan du få hjælp i din lokale FOA-fagforening.
Dine rettigheder
Dine rettigheder i særlige situationer
Dine rettigheder i særlige situationer
Uddannet i udlandet?
Hvis du ikke har gennemført en dansk uddannelse som social- og sundhedsassistent, skal du ansøge om autorisation i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er ikke nok, at du har fået godkendt din uddannelse hos Styrelsen for International Uddannelse.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal godkende uddannelser fra andre lande og vurdere, hvorvidt disse kan sidestilles med den danske uddannelse til social- og sundhedsassistent.
Hvis du som udenlandsk uddannet får autorisation, vil du have samme autorisationsstatus som en dansk uddannet.
Styrelsen for Patientsikkerhed om social- og sundhedsassistenter, der er uddannet i udlandet (dansk version)
Danish Patient Safety Authority, Social and healthcare assistants: application for registration (English version)
Oversættelse af eksamensbeviser
Styrelsen for Patientsikkerhed oversætter selv eksamensbeviser fra norsk, svensk eller engelsk, mens social- og sundhedsassistenter med et eksamensbevis på et andet sprog selv skal betale for oversættelsen.
Dokumentation skal sendes på originalt sprog.
Hvis din dokumentation ikke er blevet udstedt på dansk, svensk, norsk, engelsk, skal du vedlægge en oversættelse af den vedlagte dokumentation til et af de nævnte sprog.
Oversættelsen skal sendes i original form og være foretaget af en af følgende:
- Den uddannelsesinstitution eller myndighed, der har udstedt dokumentet.
- En translatør. Translatørens navn og stempel skal fremgå tydeligt af oversættelsen. Hvis stemplet ikke er på dansk eller engelsk, skal dette også oversættes af en translatør. Translatøren skal med bånd, segl eller lignende hæfte det oversatte dokument sammen med dokumentet på originalsproget.
Tjek af autorisations-ID
Påbud og tilsyn af autoriserede sundhedspersoner
- Sundhedspersonen i flere tilfælde laver den samme fejl, eller en graverende fejl
- Sundhedspersonen ikke lever op til de generelle faglige normer, dvs. hvor sundhedspersonen ikke er tilstrækkelig fagligt kvalificeret.


