Juridisk støtte og hjælp til autorisationssager og patientklagesager
Har du fået en autorisationssag ved Styrelsen for Patientsikkerhed eller en patientklagesag ved Styrelsen for Patientklager?Som medlem af FOA har du altid mulighed for at få juridisk hjælp, hvis du har brug for det.

Sådan kan vi hjælpe
Sådan kan vi hjælpe
Få hjælp, hvis du er i fare for at miste din autorisation
Har Styrelsen for Patientsikkerhed indledt en autorisationssag mod dig, så kan FOA hjælpe dig i processen. Det gælder uanset om styrelsen indstiller, at de vil føre skærpet tilsyn med dig, eller om de måtte anlægge en retssag mod dig om fratagelse af din autorisation. FOA kan hjælpe dig uanset, om du kan nøjes med en enkelt samtale med styrelsen, eller om du har et langvarigt forløb over flere år.
Læs mere om autorisationssager
Kontakt din lokale FOA-fagforening, hvis du har brug for hjælp under en autorisationssag:
Få hjælp, hvis du er blevet mødt af en patientklagesag
FOA yder juridisk bistand og hjælper dig gennem forløbet, hvis du har modtaget en klagesag fra Styrelsen for Patientklager.
Klager over en navngiven sundhedsperson kaldes klagesager og behandles på et skriftlig grundlag i Disciplinærnævnet. Klager om sundhedsfaglig behandling kaldes styrelsessager og behandles i Styrelsen for Patientklager.
Kontakt din lokale FOA-fagforening, hvis du har brug for hjælp under en autorisationssag:
FOA stiller juridisk hjælp og bistand til rådighed
Din lokale FOA-fagforening kan sende din sag videre til et advokatteam i FOA, som sammen med dig vil kunne varetage dine interesser overfor myndighederne.
Vi anbefaler, at du kontakter din lokale FOA-fagforening som tidligt som muligt i sagsforløbet, da det giver os den bedste mulighed for at hjælpe dig.
Bliv medlem af FOA
Bliv medlem af FOA
Hvert år hjælper vi dem, der kommer i klemme, får forkert løn og har det skidt på jobbet.


