Gravid

Barselsreglerne er komplicerede, men vi er eksperter i dem. Så kontakt din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, når du eller din partner er gravid. Vi kan rådgive dig, så du kommer godt fra start.

4 ting du skal huske ved graviditet og job

4 ting du skal huske ved graviditet og job

  1. Find ud af, hvornår du vil sige det

    Giv besked senest 3 måneder før termin. Men husk, at du er bedre beskyttet mod fyring, og du får ret til fravær, så snart du har fortalt det til din arbejdsgiver. 

  2. Du har ret til fravær

    Sygdom relateret til din graviditet tæller ikke med i dit sygefravær, og du har ret til at gå til graviditetsundersøgelser med løn.

  3. Dokumentér graviditet

    Tag en kopi af vandrejournalen, hvis din arbejdsgiver beder om dokumentation for forventet barsel. Du kan strege alt andet end dit navn og din terminsdato ud.

  4. Planlæg din orlov

    Skal du dele med din partner? Vil du udskyde en del til senere? Tænk over det, inden du går på barsel, og få hjælp til at få mest ud af din orlov.

    Læs mere om, hvordan du planlægger din barsel

Planlæg din barsel

Planlæg din barsel

Med FOAs barselsberegner kan du planlægge din orlov, så du bruger dine rettigheder fuldt ud og overholder de pligter, der følger med.

Prøv barselsberegneren

Dine rettigheder

Besked til arbejdsgiver om graviditet og barsel

Du har pligt til at give din arbejdsgiver besked senest 3 måneder inden forventet fødsel. Du bestemmer selv, om du vil sige det før. Men det kan være en god ide at fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid eller skal adoptere, så snart du selv er klar til det. Du er nemlig bedre beskyttet mod fyring, og du får ret til graviditetsbetinget fravær, så snart du har fortalt det. Skriv en opfølgende mail til din arbejdsgiver, så du har din besked på skrift.

Fravær som gravid

Du har ret til at få fri med løn, når du skal til graviditetsundersøgelser hos læge og jordemoder. Du skal dog sørge for at tilrettelægge dit fravær sammen med din leder.

Som privat ansat har du ret til fri med løn eller barselsdagpenge. Det afhænger af din ansættelse og din overenskomst. Spørg din tillidsrepræsentant eller din FOA-fagforening hvad der gælder for dig.

Sygdom, når du er gravid

Som gravid melder du dig syg, som du plejer, og hvis din graviditet er årsag til dit fravær, tæller det ikke med i dit almindelige sygefravær, men du skal kunne skaffe en lægeerklæring eller en tro-og-love-erklæring på, at du er sygemeldt på grund af din graviditet, hvis din arbejdsgiver beder om det.

Kan du fyres, når du er gravid?

Du må ikke fyres på grund af graviditet eller orlov. Vi fører sagen for dig, hvis det skulle ske. Husk, at beskyttelsen mod fyring som gravid først gælder, når du har givet din arbejdsgiver besked. Skriv en mail eller sørg på anden måde for, at du kan dokumentere det, når du har givet din arbejdsgiver besked.

Fri til fertilitetsbehandling

Du vælger selv, om du vil fortælle din arbejdsgiver om det, hvis du er i fertilitetsbehandling, men du har ret til fravær i forbindelse med behandling, når du gør det, og du er også bedre beskyttet mod afskedigelse, så snart du har sagt det. Beskyttelsen mod fyring på grund af fertilitetsbehandling gælder også far eller medmor.

  • Hvis du er i fertilitetsbehandling, og det er din fertilitet, der er årsagen til behandlingen, har du ret til fravær.

  • Hvis det er din partners fertilitet, der er årsagen til behandlingen, har du ret til fravær i form af ferie eller feriefridage.

  • Fra 1. april 2019 har du som offentligt ansat ret til fravær, uanset om årsagen til behandlingen er din eller din partners fertilitet, så længe du er den, der skal behandles.

Dine rettigheder i særlige situationer

Dine rettigheder i særlige situationer

Du har som mor ret til 8 ugers orlov med løn inden forventet fødsel, hvis du er elev i en kommune eller region. Som elev i staten har du ret til 6 uger. 

Som elev ansat hos en privat arbejdsgiver afhænger reglerne af din overenskomst. Spørg din tillidsrepræsentant eller FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om hvad der gælder for dig.

Bliv medlem af FOA

Bliv medlem af FOA

Familien er vigtig, så derfor forhandler vi aftaler med arbejdsgiverne, der får familieliv og job til at gå op i en højere enhed. Meld dig ind i dag og bliv klogere på dine rettigheder ved bl.a. graviditet og barsel.

Meld dig ind i dag