Valg af næstformand - FOAs Ordinære kongres 2004

 

Jeg er født den 10. september 1955 i Varde og forlod skolen i 1974 med en HF-eksamen.

Arbejde:

• 1974 - 1977 medhjælper på Kolonien Filadelfia i Dianalund. Pædagogmedhjælper i hhv. børnehave og fritidshjem i Herning
• 1978 afsluttede den 1 årige sygehjælperuddannelse
• 1978 - 1983 sygehjælper på Nørregades Plejehjem i Herning. Her indledte jeg min faglige karriere som TR-suppleant og brancheklubbestyrelsesmedlem
• 1981 blev jeg tillidsrepræsentant og brancheklubformand
• Fra 1/12 1983 har jeg udelukkende arbejdet med fagligt arbejde som folkevalgt i DKA Herning og FOA Herning
• Marts 1999 konstitueret afdelingsformand
• Marts 2000 valgt til afdelingsformand

Jeg har løbende uddannet mig via kurser i forbundet og FIU. Desuden har jeg taget ekstra HF fag og er blevet merkonom i Personaleadministration og Organisation.

Jeg har gennem årene arbejdet med alle sagsområder i afdelingen. Det har givet en bred viden og en god faglig ballast.

Personligt:

Jeg vil betegne mig selv som en lun jyde med en god humoristisk sans. Jeg er fleksibel og elsker udfordringer specielt udviklingsopgaver. Jeg er stærkt optaget af samfundets udvikling og fagbevægelsens, især FOAs fremtid.

Politisk er jeg medlem af Socialdemokratiet om end til tider et meget kritisk medlem.

Jeg er gift på 22. år. Børn er det ikke blevet til, men vi låner gerne andres.

Det vil jeg arbejde for

Fusion med PMF
Jeg går varmt ind for fusionen. For lykkes den styrkes det pædagogiske område med flere muligheder for politisk indflydelse på dagpasningsområdet. Fællesforbundet bliver toneangivende i udarbejdelse af fremtidens mål for børnepasning. BUPL's formand er imod fusionen pga. magtbalanceforskydning. Jeg tror det er endnu en god grund til at stemme ja.

Overenskomstforhandlinger
Den omvendte forhandlingsmodel med fokus på de enkelte overenskomster i forhandlingsforløbet åbner mulighed for inddragelse af tillidsvalgte/medlemmer i processen. Teknologien gør det realiserbart. Det er vigtigt, medlemmerne får ejerskab på egen overenskomst. Det styrker engagementet og giver saltvandsindsprøjtning til egen faglighed. Jeg går ind for valgfrihed til det enkelte medlem, så de selv kan prioritere en del af overenskomstresultatet til mere løn, frihed eller pension.

Faglighed
Fra arbejdet med debatoplægget "Du og FOA i fremtiden" har jeg indset, at vi skal fokusere på faglighed. Medlemmernes uformelle kompetencer skal beskrives som grundlag for jobudvikling og lønløft. Her har sektorerne en vigtig opgave, idet de skal være drivkraften i dette arbejde.

Kommunalstruktur
Med kommunalreformen forventer jeg at de frie markedskræfters spil giver en øget konkurrence på det arbejde vores medlemmer udfører. Flere bliver ansat i private firmaer. Det stiller krav til os om opkvalificering, så vi professionelt kan løse tvister med private arbejdsgivere, hvor kulturen er meget anderledes end i forhold til det offentlige område.

FOAs struktur
Kommunalreformen sætter gang i drøftelserne om afdelingernes størrelse. Debatten om de opgaver der skal løses, tages til kongressen, hvor serviceløftet til medlemmerne forhåbentligt godkendes. Jeg vægter kvalitet i hjælpen til medlemmerne højt. Mit mål er øget vidensdeling på alle niveauer og bedre uddannelse til faglige medarbejdere i FOA, så medlemmerne altid er sikret den bedste faglige hjælp.

Tillidsvalgte
Løn- og arbejdstidsaftaler skal forhandles af tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen. Mit arbejde med udlægning af forhandlingskompetence til tillidsrepræsentanterne har været lærerigt og forhandlingsresultaterne er forbedret i takt med inddragelse af medlemmerne. Målet er fuld medbestemmelse til det enkelte medlem.

De tillidsvalgtes kompetencer skal styrkes. Kun gennem dygtige og engagerede tillidsvalgte, blomstrer det faglige arbejde ude på arbejdspladsen. Arbejdsgiverne erkender i stigende grad betydningen af dygtige tillidsrepræsentanter, så nu skal der satses stærkt på bedre vilkår til FOA´s tillidsrepræsentanter.

Andre vigtige emner:

• Sikring af velfærdsstaten - nej til minimalstaten
• Betydningen af teknologiens hastige udvikling set i forhold til medlemmernes arbejde
• Problemer med øget effektivitet og psykisk nedslidning
• Trussel om arbejdsløshedskassens fjernelse fra fagforeningerne

Mit mål i forhold til alle emnerne er at skabe optimale forhold for FOAs medlemmer.

 

Jeg er 43 år bor i en lille landsby udenfor Aalborg. Min interesse for fagligt arbejde startede i 1985, hvor jeg også fik min sygehjælperuddannelse. Af natur er jeg en arbejdsom og positiv person, der elsker at være med hvor tingene sker.

2000-2004: Næstformand i FOA Aalborg, hvor mine arbejdsopgaver bl.a. er:

• Daglig politisk og administrativ ledelse.
• Servicerer medlemmer i FOA Aalborgs 13 kommuner, hvor der er ca. 12.000 medlemmer.
• Politisk ansvarlig for FOA Aalborgs familie- og ligestillingsudvalg.
• Politisk ansvarlig for afdelingens medlemsaktiviteter.
• Politisk ansvarlig for hvervning og fastholdelse af medlemmer.
• HB-suppleant
• Udpeget af LO-Nordjylland til:
  * "COK" Center for Offentlig Kompetenceudvikling
  * "VUC" Voksen uddannelsescentrets lokalråd i Aalborg.

1996-2000: Faglig sekretær, hvor mine arbejdsopgaver bl.a. var:

• Implementering af "Ny løn".
• Oprettelse af MED-udvalg i FOA Aalborgs kommuner.
• Politisk ansvarlig for alle medlemsaktiviteter.

1990-1996: Fællestillidsrepræsentant for sygehjælperne i Aalborg, hvor jeg bl.a. også havde følgende tillidsposter:

• Næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget i Aalborg Kommune.
• Formand for sygehjælpernes faggruppeklub.
• Bestyrelsesmedlem i DKA

1985-1990: Tillidsvalgt på plejehjem i Aalborg

Jeg er gift med Palle og vi har to voksne piger - Louise på 21 og Maria på 25 år.
I min fritid løber jeg ofte, rejser ud for at opleve fremmede kulturer eller er sammen med venner og familie. Jeg er ikke medlem af et politisk parti, men demokrati, solidaritet og hensynet til den svage er væsentligt for mig.

Det vil jeg arbejde for

FOA vil fremtiden - det vil jeg også - derfor har jeg besluttet at bruge alle mine kræfter på at gøre FOA til medlemmernes bedste valg.

Det jeg vil arbejde for, når jeg bliver valgt som næstformand er - en øget medlemsstyring, gode uddannelsesmuligheder, tryghed i ansættelser og en styrket arbejdsdeling af opgaverne i FOA. I punktform lyder nogle af visionerne:

En rigtig medlemsstyret fagforening.

• tager udgangspunkt i medlemmernes interesser
• er synlig på arbejdspladserne
• vil i dialog med medlemmerne
• er til for medlemmerne og ikke omvendt

Vi skal kræve plads til medlemmernes faglighed ved at.

• støtte de lokale sektorer for derigennem at styrke fagligheden
• tilbyde faglige fællesskaber
• påvirke politikere på alle FOAs uddannelsesområder
• alle medlemmer løbende tilbydes efteruddannelse

Tryghed for medlemmerne kræver at FOA.

• sikrer bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår
• yder den service vi har forpligtiget os til
• indgår aftaler med arbejdsgiverne der sikrer den enkelte bedst mulig indflydelse
• skal sikre et sundt og godt arbejdsmiljø

En styrket arbejdsfordeling i FOA betyder at.

• alt dobbeltarbejde i FOA skal fjernes så alle ressourcer bruges på og til medlemmerne
• sektor, afdeling og forbund skal arbejde i samme retning og forpligte sig til fælles beslutninger
• alle aktiviteter i sektor, afdeling og forbund skal komme medlemmerne til nytte og gavn
• de tillidsvalgte skal have rum til at udføre deres arbejde, så de kan skabe de bedste resultater

Alle disse visioner kræver, at både sektorer, afdelinger og forbund - valgte såvel som ansatte VIL fremtiden. Det opnås ved at være fleksibel og nytænkende overfor nye arbejdsopgaver, hvor det er vigtigt, at vi tager udgangspunkt i afdelingernes og medlemmernes forskellige hverdag.

Vi er kommet langt når medlemmerne med stolthed kan sige "min afdeling" og "mit forbund" i stedet for "dem i afdelingen" eller "dem i forbundshuset".

 

Jeg er 43 år og har været med i fagligt arbejde siden jeg startede på arbejdsmarkedet i 1979.

Efter 3. real fik jeg job som 18 årig på Danfoss i Kolding, hvor jeg var tillidsrepræsentant for SIDerne. I samme periode sad jeg i SIDs afdelingsbestyrelse og var en overgang valgt som næstformand i SID afdeling A.

I 1988 skiftede jeg arbejdsområde og startede som hjemmehjælper. Jeg blev valgt som tillidsrepræsentant i 1990 og kort tid herefter som afdelingsformand i HAF.

I forbindelse med sammenlægningen af HAF og DKA blev jeg valgt til næstformand i FOA og var i den første periode med i den centrale social- og sundhedssektorbestyrelse og de første to kongresperioder i hovedbestyrelsen.

I FOA Kolding var vi enige om at alle fagligt valgte skulle være parate til at skifte til nye hovedområder og jeg har derfor været rundt i alle hjørner af organisationen og har beskæftiget mig med arbejdsskadesager, miljø, uddannelse, arbejdsmarkedspolitik og forhandlinger indenfor alle sektorområder. Det har givet en god indsigt og ballast til det faglige arbejde.

I dag er jeg afdelingsformand og har stadig berøring med alle områder og det er bestemt ikke kedeligt. I november i år afslutter jeg den sidste eksamen på diplomlederuddannelsen v/Fagbevægelsens Kompetence Center.

Det vil jeg arbejde for

Medlemmerne i centrum med solidaritet som grundholdning
Det er efter lang tids overvejelser, at jeg har valgt at stille op til posten som forbundets nye næstformand. Det er en spændende udfordring at være med til at forme det nye FOA-medlemmernes bedste valg ,- og jeg vil gerne bidrage til dette med en god faglig ballast, et højt engagement og mange års erfaring fra det lokale arbejde.

I en travl tid hvor vi i FOA diskuterer og former de serviceløfter som skal bære FOAs faglige arbejde videre mod en ny tid er det vigtigt at vi holder godt fast i at vores grundlæggende kerneværdi som faglig organisation stadig er solidaritet.

Der er ingen tvivl om, at vi både skal og kan definere kvalitet i den medlemsservice vi leverer. Det vigtigt at vi som medlemmer, i en bredt sammensat faglig organisation, både vægter de kollektive ydelser og den individuelle service overfor det enkelte medlem.

I stigende grad har det faglige arbejde i lokalafdelingerne ændret sig til, i et stort omfang, at være service overfor enkeltmedlemmer der kommer i klemme på den ene eller anden måde.

Det betyder ikke, at vi dermed skal glemme den faglige organisations styrke, hvor et demokratisk fællesskab løfter i flok og medvirker til at sætte fokus på en fornuftig udvikling af de offentlige arbejdspladser.

Omdrejningspunktet her er: Tæt kontakt med arbejdspladserne, det enkelte medlem, nærhed, lydhørhed, rummelighed, plads til forskellighed, udvikling for den enkelte og for fællesskabet. Det kan stadig siges med et ord: Solidaritet.

Det er vanskeligt på få linier at formulere en programerklæring og dermed fortælle "Hvad jeg gerne vil som næstformand" Der er mange områder at tage fat på.

Det vigtigste i FOA er, at få organisationen og fællesskabet til at fungere, så vi i alle kringelkroge af FOA, finder sammen i et samarbejde for at opnå gode resultater for medlemmerne.

I perioden efter kongressen skal der prioriteres kræfter til at fylde kvalitet i serviceløfterne til medlemmerne.

I forbundets og afdelingernes udvikling kommer det til at betyde, at vi i højere grad skal sætte turbo under vidensdeling, kvalitet i uddelegering af opgaver, afprøve nye veje i opgaveløsning for at højne medlemsservice bredt set.

Mit håb er at vi i den proces, fra alle steder, kan og vil medvirke til at forme FOA til en åben og levende organisation som i dagligdagen er tæt på medlemmernes behov og ønsker via tillidsvalgte, lokalafdelinger og forbund.

Det er en spændende og udfordrende tid vi går i møde store opgaver, blandt andet kommunalreformens afledte virkninger for medlemmerne, overenskomstforhandlingerne, fusionen med PMF, det brogede politiske verdensbillede som ikke giver de bedste vilkår pt. - og ikke mindst medlemmernes krav til FOA.

Med 4 velkvalificerede kandidater til posten som næstformand, ønsker jeg en god valgkamp og er sikker på, at vi på kongressen får taget et fælles afsæt mod fremtiden.

De fire næstformandskandidater giver deres bud på kongressens første tema: "FOA i bevægelse".

Marianne Højlund Christensen

FOA skal være den medlemsstyrede fagforening, hvor det enkelte medlems engagement i fællesskabets interesser vil blive afgørende for vores gennemslagskraft.

FOA i bevægelse er titlen på det dokument, der skal vedtages på kongressen. Her beskrives FOA værdier, indsatsområder, fagpolitiske mål og 11 konkrete løfter til medlemmerne indenfor syv indsatsområder.

De to grundlæggende værdier er "tryghed og faglighed", som skal skabes indenfor både individuelle og kollektive rammer alt efter situationen og medlemmernes behov.

FOA skal være den medlemsstyrede fagforening, hvor det enkelte medlems engagement i fællesskabets interesser vil blive afgørende for vores gennemslagskraft.

Lad mig straks sige, at jeg er enig i dokumentets indhold. Jeg syntes, det er et epokegørende dokument, som viser, at vi i FOA er parate til en fornyelsesproces. Ikke fordi alt det, vi har gjort indtil nu er dårligt. Nej, slet ikke, for en masse af vores viden og erfaringer overføres til et "Nyt FOA".

Vi har fået sat ord på mange af de ting, vi kan, og som vi mere målrettet og sammenhængende vil arbejde videre med. Vi har gjort os klart, at vi som fagforening i stadig hurtigere tempo mødes af nye krav og udfordringer fra både nuværende og forhåbentlig kommende medlemmer samt samfundet som helhed.

I et par kongresperioder har vi kredset som "katten om den varme grød" uden at blive handlingsrettede i forhold til FOAs fornyelse. For godt et år siden fik vi hul på bylden, og processen kom i gang.

Debathæftet "Du og FOA i fremtiden - syv skridt på vej mod kongressen og et nyt FOA" havde vi stor glæde af i min afdeling. På fem møder satte vi medlemmerne i centrum og lyttede til deres uforbeholdne mening om FOA og fremtiden. Glædeligt nok er deres synspunkter i god tråd med det, der beskrives i "FOA i bevægelse". Dog skal nævnes, at nærhedsprincippet og styrkelse af fagligheden stod højt på ønskesedlen fra FOA Hernings medlemmer.

Nærhed og FOAs synlighed i lokalområder kommer vi til at arbejde meget mere med i perioden frem til strukturkongressen.

Faglighed er beskrevet i "FOA i bevægelse" som en sektoropgave. Det synes jeg er godt. For netop sektorerne har deres store styrke i forhold til faggruppernes, funktionsområdernes og arbejdspladsernes udvikling. Ligeså med det enkelte medlems udviklingsmuligheder gennem tilegnelse af både formel og uformel kompetence og uddannelse.

Jeg ser frem til et positivt samspil med sektorerne i arbejdet med faglighed, uanset om det bliver sektorbestyrelserne i forbundshuset eller de fire lokale sektorbestyrelser i FOA Herning

Pia Pedersen

Når jeg sidder her en varm sommerdag i år 2008 og tænker tilbage, så var det godt, at vi på kongressen i 2004 besluttede "FOA i bevægelse".

Fra at være en organisation, som havde medlemstilbagegang, meget dobbelt-arbejde, problemer i forhold til fritvalgstrenden hos den daværende regering, har vi nu fået vendt bøtten. Medlemmerne vælger os igen på grund af medlemsdemokratiet i vores organisation. Medlemsdemokratiet har betydet at alle medlemmer føler en større tryghed i deres medlemskab, og at borgerne og politikerne har meget større respekt for de ydelser vores medlemmer leverer i hverdagen.

Vi har formået at skabe en organisation, som vores medlemmer er stolte af - de siger min fagforening i stedet for dem i fagforeningen.

Vi har fusioneret med mange LO-forbund. Så i dag står vi stærkere over for arbejdsgiverorganisationerne. Vi er blevet en organisation der trods sin størrelse stadig har plads til det enkelte medlem.

Selv på fritvalgsområdet, som i dag heldigvis kun er en lille del af arbejdsmarkedet, har vi overenskomst og vi har formået at få næsten alle medarbejdere organiseret.

Vores nye regering, som består af partierne til venstre for den politiske midte, har gennemført, at kommunerne også kan tilbyde tilkøbsydelser til borgerne - en ydelse som kun de private firmaer kunne tilbyde for få år siden. På den politiske dagsorden er der igen ord som solidaritet, fællesskab og nærhed og tonen er ikke som i 2004, hvor mottoet for den daværende regering lød: "Enhver er sin egen lykkes smed."

Dansk Folkepartis ekstreme holdninger til flygtninge og indvandrere har heldigvis givet bagslag - det var lige før de ikke nåede over spærregrænsen til sidste folketingsvalg.

Vi har fået færre lokalafdelinger i forbundet, og trods denne udvikling har vi formået at finde sammen i lokalafdelinger, som matcher kommunalreformen i forhold til nye større kommuner og regioner. Det er stærke og solide afdelinger, der har et godt medlemsgrundlag, så de kan tilbyde medlemmerne mere, end vi har lovet.

Afdelingerne er gået sammen regionsvis, hvor de på skift har en lang åbningsdag om ugen. På denne dag servicerer én afdeling hele regionens medlemmer. Teknologien har gjort, at afdelingerne kan servicere hinandens medlemmer uden at miste nærhedsprincippet. Der er blevet frigjort en masse ressourcer på dette område - ressourcer, der bliver brugt til andet fagligt arbejde.

I dag skal jeg til reception på en af vores arbejdspladser, som åbner et nyt arbejdspladskontor, hvor alle tillidsvalgte i lokalområdet har mulighed for at bruge deres frikøb. Kommunen har installeret pc, telefon m.m. Afdelingen har forhandlet gode vilkår til de tillidsvalgte, så de kan udføre deres hverv tilfredsstillende. Medlemmerne i lokalområdet vil - som de andre steder vi har åbnet arbejdspladskontor - føle at deres fagforening er i nærmiljøet.

Vi har lige været rundt på arbejdspladsbesøg, fordi vi skal til at indhente nye forslag til overenskomsten. Et stort krav er at alle skal tilbydes fuldtidsstillinger - især kvindernes ansættelsesbrøk skal sættes op, så de ikke bliver fattige pensionister på grund af pensionsindbetalingerne på deltidslønnen.

Et andet krav er fuld løn under uddannelse. Heldigvis har vi en regering, der prioriterer uddannelse og ikke som den borgerlige regering gjorde, skar ned på voksen- og efteruddannelsesområdet.

I vores organisation har sektorerne arbejdet meget med fagligheden og trygheden på arbejdspladserne. Jeg tror det har givet medlemmerne lyst og mod på mere uddannelse. Kompetenceudvikling er også et overenskomstkrav, så arbejdsgiverne bliver mere forpligtet overfor vores medlemmer.

Vi har omsider fået overenskomst for handicaphjælperne, det var en sej kamp - men vores vedvarende pres gjorde at arbejdsgiverne gav sig til sidst.

Selv om vi havde mange bolde i luften i år 2004, ser det ud til at vi fik grebet de fleste, til gavn for medlemmerne i vores organisation.

De serviceløfter vi har givet vores medlemmer/tillidsvalgte, lokale sektorer, lokalafdelinger og forbundet har givet en meget større gennemslagskraft i medierne, både lokalt og centralt. Næsten hver dag er der en artikel i aviserne om "gode historier" fra vores afdelinger og sektorer.

Der er ingen tvivl om, at den proces vi har været igennem, har styrket fællesskabet, og det lokale niveau i både sektor, afdeling og forbund. Alle aktiviteter kommer vores medlemmer til gode og der bliver ikke lavet dobbelt arbejde mere i vores organisation.

Sådan kunne et nyt FOA se ud, hvis vi vil fremtiden!

Jonna Slott

"FOA i bevægelse", - serviceløfte til medlemmerne - er et forslag på kongressen som forhåbentlig vedtages. Der er lagt op til en række afgørende forandringer af forbundets opbygning og arbejdsmåder - herunder ikke mindst om at samle kræfterne om de to kerneydelser "tryghed og faglighed" og afgive et reelt serviceløfte om, hvad man som medlem har krav på i forhold til forbund, afdeling og tillidsrepræsentant.

Medlemmerne opfatter sig selv som kunder og vil have valuta for pengene. Hvordan vi i FOA strukturer os internt er medlemmerne uvedkommende. Det vigtigste er, at vi at vi kan få organisationen til at fungere til gavn for fællesskabet og den enkelte.

Minimumsrettigheder for det enkelte medlem, uanset hvilken FOA afdeling i landet man er medlem af er første skridt på vejen til flere bindene tilsagn til det enkelte medlem og fællesskabet. En omfattende forandringsproces, der skal gøre forbundet mere nærværende for alle medlemmer. Vi skal sætte fokus på opgaver og resurser i forbund lokalafdelinger og de tillidsvalgte på arbejdspladserne.

Medlemmet i centrum lyder en af de tre centrale værdier for det nye forbund, PMF og FOA beskriver i det fælles grundlag for en fusion. Tilsammen er det et billede af et forbund, som vil være synligt for det enkelte medlem, og som vil finde kræfterne i den viden og de færdigheder, medlemmerne har. Det skal være faget, der er omdrejningspunktet for fagforeningen.

Netop fagligheden bør bringes i centrum for de faglige organisationers debat om fremtiden - fusioner eller ej. Faglige organisationer er traditionelt bygget op omkring faget. Fusion giver nye muligheder for arbejdspladsudvikling på tværs af faggrupper. Jeg tror, det vil åbne op for spændende strategiske alliancer mellem faggrupperne samt positive udviklingsmuligheder i et nyt fagligt arbejdspladsfællesskab.

Vores bedste chance for at præge udviklingen ligger i at etablere tværfaglige arbejdspladsklubber i disse nye virksomhedsdannelser.

FOA skal være på arbejdspladserne, hvor medlemmerne er. FOA skal være aktiv i lokalsamfundene, hvor beslutningerne træffes, og FOA skal være i front i samfundsdebatten, hvor vi skal forsvare velfærdssamfundet.

FOAs medlemmer skal vise, at vi takket være vores daglige arbejde har den faglige viden om, hvordan den offentlige service kan udvikles og blive endnu bedre.

Kort sagt: FOA og FOAs medlemmer skal være i front, når det gælder udviklingen af de offentlige velfærdsydelser og de offentlige arbejdspladser.

For FOA vil en fusion ligge i klar forlængelse af det langsigtede mål, der lå til grund for forbundets stiftelse for kun 11 år siden: Størst mulig samling af de ansatte i kommuner og amter.

Mona Striib

"Et nyt FOA er for mig: et forbund der fortsætter den positive udvikling vi alle steder er i fuld gang med. Et FOA der umiddelbart efter kongressen får medlemmernes ja til en fusion med PMF."

Medlemmerne i centrum - i en synlig og offensiv fagforening
I et nyt FOA skal vi få to linier til at gå hånd i hånd. Vi skal være i stand til at levere en god kvalitet i den individuelle medlemsservice samtidig med at vi både lokalt og centralt er på verdenskortet som en offensiv og synlig faglig organisation. En organisation der sætter dagsorden for medlemmernes individuelle og kollektive rettigheder og faglige udvikling.

Serviceløfter overfor medlemmerne
Serviceløfter overfor medlemmerne betyder derfor at vi skal være i konstant bevægelse for at følge med udviklingen. Vi skal levere kvalitet i opgaveløsning på alle niveauer. Indholdet i de 11 konkrete serviceløfter er første skridt i retning af, at forpligte alle på at være i stand til at levere varen. Kongressen kommer til at sætte retning og mål og som noget nyt vil vi også definere konkret hvad kvalitet i medlemsservice betyder. Det er en positiv udvikling som lover godt for fremtiden. Det er samtidig en udvikling der stiller krav til at vi skal afprøve nye veje i vores måder at organisere arbejdet på.

Struktur som fleksibel ramme
Vi skal sikre at vores organisatoriske struktur kan understøtte nye veje i vores måder at organisere arbejdet på. Love og rammer skal kunne rumme fleksibiliteten og de lokale forskelle. Det er ikke alene et spørgsmål om afdelingernes størrelse der giver os lokale bæredygtige grundlag for at levere kvalitet. Det handler også om vores valg af at udnytte mulighederne på tværs af afdelinger. Vi skal undgå dobbeltarbejde og minimere den tid vi anvender på det interne organisatoriske arbejde, så vi kan bruge flest mulige ressourcer på den direkte og udadvendte medlemsservice. Den teknologiske udvikling giver os uanede muligheder og vi skal afprøve hvordan vi dermed kan højne kvaliteten og udvide rammerne for medlemsservice. Vi er rigtig godt på vej i FOA: Hjemmeside, tillidszone, intranet, telefonisystem på tværs af hele landet og det længe ventede elektroniske dokument håndterings system. Det giver mulighed for f. eks at etablere døgnvagt i telefonservicering af medlemmer på tværs af afdelinger og forbund eller hotline for tillidsvalgte. Mulighederne er mange. Spørgsmålet er: hvordan vi kan blive enige om at bruge dem.

Vidensdeling
Hvis vi skal leve op til, at være en faglig organisation der leverer en god kvalitet i såvel individuel som kollektiv medlemsservice er det en forudsætning, at vi sætter turbo i udvikling af værktøjer til vidensdeling. Det er vigtigt at vi i den proces afsætter de fornødne ressourcer som forbund, så lokalafdelingerne ikke oversvømmes af tunge og tidskrævende arbejdsopgaver. Processen går død hvis vi kun tænker udvikling og glemmer implementering, - vi skal også få det til at virke. Vi skal huske at det lokale niveau og de tillidsvalgte er både første og sidste led i fødekæden. Det er her grundlaget for visioner og mål skabes og det er her, at vores fælles beslutninger skal virke. Tæt på medlemmerne. Kort sagt så skal vi sørge for tid til at få ting til at virke. Vi skal turde miste fodfæste for en stund men passe på med, at vi ikke har så meget fart på, at vi konstant snubler og dermed risikerer at vores platform vakler og udviklingen dermed forsinkes eller stoppes.

Et nyt FOA
Et nyt FOA er for mig: et forbund der fortsætter den positive udvikling vi alle steder er i fuld gang med. Et FOA der umiddelbart efter kongressen får medlemmernes ja til en fusion med PMF. Et forbund der er visionært, tør gå nye veje, mener noget med medlemsdemokratiet og derfor er åben for alle fagligt aktive i et ubureaukratisk opbygget fagligt netværk der passer til de lokale behov. Et FOA der satser alt på god kvalitet i medlemsservice og dermed et FOA, hvor vi forpligter hinanden overfor de fælles beslutninger vi træffer. Kort sagt: Et FOA medlemmerne kan regne med er til rådighed med kvalitet i opgaveløsning. Et FOA der kan leve op til at være medlemmernes bedste valg.

De fire næstformandskandidater giver deres bud på hvordan FOA bedst muligt tackler overenskomstfornyelsen på det offentlige område pr. 1. april 2005, og i hvilken retning FOA bør bevæge sig til gavn for medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår.

Marianne Højlund Christensen

Forhandlingerne til overenskomstfornyelsen på det offentlige område står lige for døren.

16.000 krav til FOAs næsten 100 overenskomster er indsendt. Det er flot. Det vidner om, at medlemmerne er på banen, når det handler om deres egne løn- og ansættelsesforhold.

Ikke overraskende lyder hovedkravet fra medlemmerne på mere i løn. Der lægges op til, at det skal ske gennem generelle lønstigninger og en videreførelse og forbedring af reguleringsordningen, som sikrer, at offentligt ansatte ikke sakker helt agterud i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Væk med Ny Løn - men hvad så?
Heller ikke overraskende er Ny Løn dømt ude. Men hvad skal vi sætte i stedet? Det spørgsmål arbejdes der med i sektorerne.

Jeg mener ikke, vi kan vende tilbage til det gamle anciennitetssystem med lønstigninger typisk hvert andet år for så at opnå slutløn efter 15-20 år.

Jeg tror, der er behov for penge til lokale lønforhandlinger, hvor der stadig i et vist omfang kan fokuseres på både den enkelte medarbejders og grupper af medarbejderes kvalifikationer og funktioner.

Desværre kan de færreste af FOAs faggrupper opnå højere løn via uddannelse samt kompetencegivende efter- og videreuddannelser.

Vi må have nogle andre strenge at spille på, når der forhandles løn. En af vejene hos os har været at fokusere på medlemmernes personlige egenskaber og uformelle kompetencer.

Vi har sammen med tillidsrepræsentanterne forsøgt at tage fat i det enkelte medlems personlige-, sociale- og faglige kompetencer. En god proces til at bevidstgøre medlemmet om egne stærke og svage sider. De stærke sider forsøges straks udmøntet i løn, og medlemmets arbejde med de mindre stærke sider kan resultere i højere løn siden hen.

I det øjeblik FOAs medlemmer vedkender sig sit eget og sine fagfællers værd, står vi som fagforening langt stærkere.

De unge og lønforhandling?
I mange arbejdsgiveres verdensbillede opereres der stadig med "slutløn". Et levn fra det gamle lønsystem. Den slags verdensbilleder tiltrækker ikke unge mennesker. Mange yngre ønsker selv at forhandle deres egen løn, og de kender deres eget værd - modsat os fra flinkeskolen.

Vil vi ud over rampen i forhold til at opnå højere løn. Må der gives plads til individuelle frontkæmpere, der forhåbentligt kan blive fællesskabets løftestænger.

Problemet har været og vil fortsat være, hvordan sikrer vi, at de lokale arbejdsgivere afsætter penge nok til lønforhandlinger på arbejdspladserne!!!

Pia Pedersen

Forhandlingerne - vendt på hovedet - Det er en spændende nytænkning, at overenskomstforhandlingerne starter hos faggrupperne frem for som tidligere i de overordnede organer som Forbundet og KTO. På den måde får vi sat medlemsdemokratiet i højsædet.

Arbejdstidsaftalen - Nu har FOAs medlemmer indsendt OK-kravene, og jeg vil håbe, at vi denne gang kan få forhandlet et tilfredsstillende resultat i hus for alle FOAs medlemmer. Et er sikkert - FOA må og skal aldrig mere indgå en overenskomst med arbejdsgiverne, hvor medlemmer går ned i løn. Når det er sagt, er min klare holdning også, at der som første prioritet i den kommende OK-forhandling skal ske en genopretning af de utilsigtede konsekvenser vi så af indførelsen af den seneste arbejdstidsaftale 1. april 2003.

Det er også vigtigt, at de centrale forhandlere får lavet en aftale, hvor vi sikrer, at de lokalt indgåede aftaler i forbindelse med arbejdstidsaftalen er gældende indtil de centrale parter er enige om en erstatning.

Løn - Jeg har lyttet mig til, at langt de fleste medlemmer denne gang ønsker kr./øre frem for frihed. Det respekterer jeg fuldt ud og opfordrer derfor de centrale forhandlere i FOA til at forfølge det massive krav om højere grundløn med fuld gennemslagskraft.

Ny løn - Min holdning er at ny løn skal afskaffes i sin nuværende form. Samtidig er det vigtigt, at medlemmerne, også lokalt, har mulighed for at præge deres egen lønudvikling. Derfor går jeg ind for at erstatte ny løn med en pulje til lokal løndannelse.

Pension - Alderssammensætning blandt FOAs medlemmers er meget forskellig, hvorfor jeg synes det er vigtigt, at vi i forbindelse med udbygning af pensionen bør give medlemmerne mulighed for valgfrihed i forbindelse forhøjelse af nuværende pensionsordninger.

Ligestilling - Jeg synes det er vigtigt, at indarbejde ligestilling i pensionen, således at også kvinder, der har været igennem barselsorlov eller arbejder i stillinger hvor særydelser er en stor del af lønnen, får råd til at leve et fornuftigt og økonomisk frit "seniorliv".

Uddannelse - Et stort tema i OK-forhandlingerne bliver kravet om ret til uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse samt fuld løn under uddannelsen. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på og passer på, at vi ikke via OK 05 kompenserer for den nuværende regerings nedskæringer på uddannelsesområdet. Kommunalreformen - Kommunalreformen vil meget nemt komme til at give problemer i forhold til medlemmernes løn- og ansættelsesforhold, og det vil derfor være vigtigt at overenskomstens parter får aftalt klare tryghedsbestemmelser i forbindelse med OK 05.

Rammeaftaler - Når der fremover indgås rammeaftaler, skal vi i FOA sikre at kan og bør ændres til r skal, altså at de centralt aftalte rammeaftaler skal være forpligtende.

Tillidsrepræsentanter - Tillidsrepræsentanterne er et vigtigt led i forbindelse med fornyelse af FOA og fagbevægelsen i al almindelighed. Jeg finder det vigtigt, at FOA i forbindelse med OK-fornyelsen centralt får aftalt frihed for tillidsrepræsentanterne så de kan varetage deres hverv.

Sammenhold - Afslutningsvis vil jeg opfordre til at vi står sammen om den kommende OK-fornyelse. Det er vigtigt, at faggrupperne og sektorerne får frihed til at arbejde for medlemmernes overenskomstkrav og dermed også frihed til at forhandle for FOAs medlemmer.

Koordinering - Vi skal være opmærksomme på, at vi får inddraget medierne på en fornuftig måde, således at ingen udtaler sig, før der er sket en koordinering i Forbundet via sektorerne og faggrupperne.

Bedste valg - Jeg ser OK 05 som den vigtigste overenskomstfornyelse i FOAs historie. Vi skal igen have gjort FOA til medlemmernes bedste valg!

Jonna Slott

Tæt på medlemmerne - er FOAs motto for overenskomstforhandlingerne 2005.
Det skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for de kommende overenskomstforhandlinger. FOAs medlemmer har deltaget aktivt i processen, og der er et klart og entydigt signal, - at OK 05 skal stå i lønforhøjelsernes tegn.- og det står lige så klart, at Ny Løn har udspillet sin rolle i sin nuværende form.

Forbundets krav er, at Ny Løn i sin nuværende form ændres og erstattes af faggruppebaserede løn-modeller. Ønsker enkelte faggrupper at opretholde Ny Løn, så kan det ske med forslaget.

Hovedkravet er reallønssikring, men der er også krav om fuld løn i den forlængede barselsorlovsperiode og krav om øget efteruddannelse.

Kompetenceudvikling bør være en rettighed. Vi står med en kommende kommunal-reform, hvor tusindvis af mennesker skal overflyttes fra den ene arbejdsgiver til den anden. Når kravene vokser, så er det helt afgørende at medarbejderen selv flytter sig med. Og her er efter- og videreuddannelse en helt afgørende faktor, så ingen bliver hægtet af.

Arbejdstidsbestemmelserne skal rettes op i forhold til de problemer, FOA og arbejdsgiverne skabte for mange medlemmer ved OK-02, her tænker jeg specielt på Social- og sundhed- samt Køkken og rengøringsområdet.

Samtidig bør vi arbejde frem mod, at hele lønnen - også tillæg - udløser pensions-opsparing. Kravet er dyrt, og kan næppe indføres på én gang.

Vores fælles målsætning på pensionsområdet skal være, at alle, der beskæftiges efter FOA-overenskomster får indbetalt nok til at sikre en økonomisk rimelig og værdig alderdom efter arbejdslivet.

Der skal være mulighed for, at man lokalt forhandler og aftaler løn som supplement til de centralt forhandlede overenskomster. Vi skal "bare" have fat i de økonomiske mekanismer, der kan sikre, at der kommer lønkroner ud til medlemmerne ved lokale forhandlinger. Vi skal ikke på forhånd afsætte noget af den økonomiske ramme til lokale aftaler, med mindre vi har fuldstændig "snor i pengene". Hvis pengene er afsat - skal de udmøntes - som aftalt.

Vi har behov for enkle, forståelige og overskuelige overenskomstbestemmelser. De svært tilgængelige overenskomster og aftaler kan i dagligdagen være en hindring for, at medlemmerne får de rettigheder, som er opnået i aftalerne. Det er svært for det enkelte medlem at overskue, - alene det at læse og forstå en lønseddel med genetillæg, opsparing af feriedage og afspadsering m.v., kræver næsten en uddannelse som revisor.

Som noget nyt foreslår FOA, at der skal indbygges valgfrihed i de offentlige overenskomster, så medlemmerne selv kan vælge eksempelvis mellem mere i løn, mere i pension og mere frihed. Valgfriheden er et godt billede på en moderne fagbevægelse, hvor fællesskabet sikrer trygheden, men hvor der også er plads til den enkeltes ønsker.

Der bør indgås overenskomster, der er tilpasset den enkelte faggruppe. Jeg er specielt glad for at vi i FOA har flyttet kompetencen, så sektorerne kommer til at spille en afgørende rolle,  ikke kun i forhold til fagligheden, men også med større ansvar ved indgåelse af overenskomsten.

Udfordringen er nu, at vi kombinere større indflydelse til de enkelte faggrupper med sektorernes og forbundets styrke, så vi samtidig fastholder den fælles styrke gennem fælles optræden. Den opgave må vi løse i et konstruktivt og forpligtende fællesskab, så vi kan leve op til medlemmernes forventninger til FOA.

Mona Striib

Demokrati og energi i overenskomstforhandlingerne:
Der er spændende udfordringer og nye udviklingsmuligheder på vej i overenskomstforhandlingerne, men der er også dilemmaer som betyder, at forbundet skal yde en stor indsats for at bevare et samlet overblik.

Krav fra medlemmerne er indsamlet og det er dejligt at notere sig, at der denne gang, på landsplan, har været stor interesse fra medlemmerne.

Forbundets strategimøde har udtaget de tværgående krav og sektorområderne arbejder videre med de specielle krav, knyttet til de enkelte overenskomster.

Forhandlingsstrukturen er vendt på hovedet så vi bedre kan bevare overensstemmelse mellem medlemmernes krav, faggruppernes krav og det der forhandles. Det kan blive en styrke og et tiltrængt energitilskud til engagementet i forhandlingsforløbet på alle niveauer. Forhåbentlig betyder det også, at vi ikke afslutter aftaler som betyder forringelser for medlemmerne, og forhåbentlig får vi rettet ind, så vi ikke skævdeler ulempetillæg med % tillæg og dermed svigter de lavest lønnede. Forbundets valgte ledelse og de demokratiske forsamlinger har kigget på og vurderet de indsamlede krav. Dermed er bolden givet op, og vi har et fælles ansvar for at opnå bedst mulige resultater i den samlede prioritering af krav. Det vil derfor være temmelig utidigt og udemokratisk at benytte spalteplads til at genoptage diskussioner om prioritering.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at tænke højt over et par dilemmaer, hvor jeg synes der er flere spørgsmål end klare svar.

Entydig eller mangetydig?
Medlemmernes krav om en bedre lønudvikling er til at forstå. Sikring af reallønsfremgang, bevarelse af reguleringsordning og fortsat udligning af områdetillæg er markante krav fra medlemmerne. Der er også et tydeligt signal om, at rammeaftalen om ny løn har overlevet sig selv, og der skal tænkes nyt.

Her er mit første tankedilemma:
Hvordan skal og kan en overordnet aftale strikkes sammen som ramme omkring lønmodeller der tilpasses den enkelte faggruppe? Vil det ende med kun at være enkelte faggrupper der kan beskrive en lønmodel som sikrer bedre forhandlingsresultater lokalt? Peger vi nu i retning af, at løn forhandles bedst centralt? Hvordan bevarer vi forpligtende koordinering, så vi stadig tager et fælles ansvar for alle FOAs medlemmer?

Frit valg eller nødvendigt valg for den enkelte?
Overenskomster med større valgmuligheder for det enkelte medlem er et tiltalende element i de tværgående krav. Det vil være en hårfin balance, at få gennemført overenskomstaftaler der giver medlemmerne reelle valgmuligheder, uden at åbne for arbejdsgivernes mulighed for at presse den enkelte til at foretage et bestemt valg.

Derfor mit andet tankedilemma:
Satser vi skævt hvis medlemmerne kan vælge mellem f.eks. mere i løn eller højere pensionsindbetaling? Siger vi dermed, vil du leve nu eller i fremtiden? Vil vi åbne op for den enkeltes valg af, at aftale udbetaling af overarbejde frem for afspadsering? Vil det reelt betyde, at der kun er valgmuligheder for de bedst stillede medlemmer? Vil det betyde, at vi fremover får svært ved at bevare en solidarisk indstilling til, hvor meget der skal sikres via overenskomstaftaler, og hvor meget der frit kan være den enkeltes aftale på sin arbejdsplads?

Kan vi opnå rammer i overenskomsten der betyder, at man har ret til et 37 timers job og der kun kan aftales deltid, såfremt det enkelte medlem ønsker det?

De mange bolde er kastet. Forhandlingerne tager form og mit håb er, at vi lander med overenskomstresultater der afspejler medlemmernes krav, overenskomster der forenkles og formuleres så arbejdspladserne har en reel mulighed for at bruge aftalerne optimalt og hvor vi stadig signalerer klart, at vi - i FOA-  løfter alle faggrupper i flok.

De fire næstformandskandidater giver her deres bud på kongressens tredje tema om velfærd:

Marianne Højlund Christensen

Vi lever i velfærdsstaten Danmark. Men hvad er en velfærdsstat egentlig?

Ifølge Lademanns Leksikon beskrives det som "et samfund, hvor statsmagten har forpligtet sig til i stor udstrækning at sørge for, at intet menneske lider økonomisk eller social nød".

Undersøgelser viser, at danskerne er glade for velfærdssamfundet. Så glade, at de ikke er udelt begejstrede for regeringens skattestop. Faktisk vil også regeringspartiernes vælgere godt være med til mindre skattestigninger, hvis det kan forbedre den offentlige service.

Alligevel har regeringen sat den offentlige sektor under pres. Amter og kommuner har været under stram økonomisk styring gennem snævre økonomiaftaler med regeringen. Der er blevet åbnet for konkurrence fra private både når det gælder sygehusydelser, pasning af børn og hjælp til ældre. Alt sammen solgt under den positive varebetegnelse "Frit valg". Lidt af en genistreg. For hvem vil, i et demokratisk samfund, modsætte sig individets frie valg.

Det koster millioner af kroner at få markedsorienteret den offentlige sektor. Alle ydelser skal prisfastsættes. Der skal skabes konkurrence mellem offentlige og private leverandører.

Det er svært at se, at det kommer borgerne til gode. De har ikke fået mere tid sammen med deres hjælper med mindre de har valgt et privat firma, hvor de for egen regning kan købe tilkøbsydelser.

Jeg frygter, at den model, der er sat i gang i ældreområdet, kun handler om at givet et absolut minimum af hjælp fra samfundet.

Jeg forudser direkte social nød hos svage ældre, der kun har folkepensionen at leve for.

Folkepensionen har været i fokus i forbindelse med, at der arbejdes i den af regeringen nedsatte velfærdskommission. Igen er det slået fast, at vi som samfund slet ikke har økonomi til at brødføde "ældrebyrden". Jeg forstår godt, at man som ældre medborger føler sig dårlig tilpas med sådanne udsagn. Faktisk er det de nuværende pensionister, der har skabt grundlaget for velfærdssamfundet.

Men ikke desto mindre tror jeg, vi må forvente, at opsparing til alderdommen bliver et personligt anliggende i fremtiden.

Jeg er bekymret for FOAs mange deltidsansatte og lavtlønnede kvinder. For arbejdsmarkedsoptjent pension udregnes efter den faste månedsløn. En månedsløn, der heller ikke åbner mulighed for ekstra indbetaling til private pensioner.

Jeg mener, at velfærdssamfundets trofaste tjenere selv fortjener en alderdom uden økonomisk og social nød. Lad os stå sammen om, at velfærdsstaten fortsat kan leve op til det.

Pia Pedersen

Velfærd - med plads til fællesskab og forskellighed
Vi skal som faglig organisation holde fast ved den velfærd vi har opnået i Danmark. Mange vil nok sige at det er svært at se de helt store problemer med vores velfærdssamfund - vi har offentlig hospitalshjælp, børnepasning, ældreomsorg mv. Men ser vi 15-20 år frem i tiden ændres befolkningssammensætningen - vi bliver flere ældre og færre unge til at betale de offentlige udgifter. Derfor er vi nødt til at tage stilling, også i fagbevægelsen, til hvad vi vil kæmpe for og hvad vi må vælge fra. Jeg tror ikke vores medlemmer er villige til at betale mere i skat. Den ansvarlighed vi i dag har for fællesskabet, er ikke en selvfølgelighed hos vores børn og børnebørn.

Dialog om velfærd nødvendig
Jeg tror, at vi bliver nødt til at diskutere velfærdssamfundet og hvordan vi kan fremtidssikre det. Jo hurtigere vi tør tage den diskussion, jo mere indflydelse får vi på de ændringer, der bliver behov for. Alle ved, at en gennemsnitsdansker lever længere i dag end for 20 år siden. Det er med til at forrykke balancen mellem indtægter og udgifter markant, da det betyder ekstra år på pension.

Vi skal turde fremtiden
Fagbevægelsen skal turde stille spørgsmål som: "Er det rimeligt, at en folkepensionist der har 2 millioner i banken stadig kan få offentlige ydelser?" eller "Skal Jannie Spies have samme beløb i børnecheck som en social- og sundhedshjælper på 30 timer?" I den offentlige sektor skal der være lighedstegn imellem medarbejdere og kvalitet. Derfor skal der afsættes og bruges flere penge på at udvikle og uddanne medarbejderne - ja, mange flere end der bruges i dag. Det kan betyde at jo mere uddannelse og udvikling der er i de offentlige job, jo længere har medarbejderne lyst til at blive på arbejdsmarkedet. Bliver Fru Hansen på arbejdsmarkedet et år ekstra, indbetaler hun skat og rykker udbetalingen til efterløn og pension ,og de penge kan da bruges til andre velfærdsydelser.

Lyt til FOA
Den nuværende regering har flere gange udtalt, at de vil velfærdet - men deres udtalelser har ikke kostet ret meget. I stedet har vi set skattestop som ikke kommer FOA medlemmerne til gode, men rammer socialt skævt ved at give de bedst stillede de største økonomiske goder. Det er FOAs medlemmer der leverer velfærd i den offentlige sektor. Vi er talerør for medlemmerne og har deres problemstillingerne tæt inde på livet hver dag . Derfor bør vi deltage i debatten og forsøge at få politikerne til at lytte til os.

Hvad er velfærd?
Velfærd for mig bygger på fire elementer - fri og lige adgang til.

• uddannelse alt efter evne og motivation
• sundhedsbehandling uanset økonomisk formåen
• pasning og pleje alt efter behov og uden skelen til økonomisk formåen
• indkomsterstatning ved uforskyldt ledighed eller sociale problemer

FOA skal og er organisationen der fortsat hjælper dig der hjælper andre. ´

Jonna Slott

Velfærd er fællesskab
Den offentlige sektor skal løbende omstilles og fornys, så borgerne sikres høj kvalitet. Det skal ske med inddragelse af de offentligt ansatte, så deres kreativitet og evne til at tænke i nye baner udnyttes fuldt ud.

Jeg drømmer om en holdning, der kan skabe en bæredygtig offentlig sektor. En offentlig sektor, hvor vores medlemmer - sektorernes helt uundværlige kernetropper på plejehjem, i hjemmeplejen, bag rattet i bussen, på sygehusene, på skolerne og i dagplejen m.fl. - går glade og stolte på arbejde. Vel vidende, at der forude venter en ny arbejdsdag, hvor borgere i almindelighed nyder godt af det arbejde, der udføres.

Jeg ønsker, at serviceassistenten og buschaufføren kan møde på arbejde i tryg forvisning om, at der venter en god arbejdsdag, uden diskussioner og trusler om udlicitering. Uden frygt for, at opnåede goder med ét slag skal forhandles væk for at spare på det samlede budget.

Jeg ser et rigt fællesskab. Et fællesskab, der er præget af menneskelig kontakt, af omsorg for de svage, af service til borgerne. Et fællesskab, der er optaget af at fastholde og udbygge velfærd frem for at tegne streger på landkortet.

Kommunalreformen skal fremtidssikre den danske velfærdsmodel. Fokus skal rettes mod indhold og kvalitet for dem, der bruger de offentlige ydelser, og for dem, der leverer ydelserne, og mindre på struktur.

Det handler om mennesker. En fremtidssikring af vores velfærdssamfund handler nemlig om anerkendelse - både lønmæssigt og fagligt - for de mennesker der plejer, yder omsorg, yder service, passer syge, passer ældre, passer børn og så videre.

Udviklingen af velfærdssamfundet er et anliggende for os alle. Solidariteten i samfundet bygges på, at FOA og det enkelte medlem lever op til sit ansvar og arbejdsgiverne til deres. Den offentlige sektor skal udvikles med udgangspunkt i menneskelige behov og den ansattes faglige indsigt og kreativitet.

Vi skal satse på fremtiden. Befolkningen har krav på mest mulig og bedst mulig service for pengene. Velfærd forudsætter fællesskab. Og fællesskab kræver, at vi hver især tager et ansvar, - at vi satser på det personlige ansvar - både hos borgere og medarbejderne. Vi skal turde slippe hundrede af tusinder af engagerede ansatte fri - væk fra stregkoder, minuttyranni og kontrol.

Fritvalgsordningen - hvor der gives tilskud til private firmaer - dér skal politikerne frem for alt sikre, at pengene bruges til at give de ældre god service frem for øget administration Vi skal satse på kvalitet og service i den offentlige sektor, frem for skattelettelser, frit valg og øget brugerbetaling.

Vi skal være nysgerrige på lønmodtagerne i de nye EU lande. Vi skal vise, at grunden til at vi i de nordiske lande har gode levevilkår er, at vi har en stærk fagbevægelse, der gennem styrke og sammenhold har formået at styre samfundets udvikling.

Finansieringen af den danske velfærdsmodel handler om prioritering, men i høj grad også om at øge beskæftigelsen og dermed skattegrundlaget. Ansvaret for udvikling af velfærden skal fastholdes på det politiske niveau, og FOA skal søge alliancer med alle, som vil være med til at sætte dagsordenen for velfærdsstaten.

FOA skal vise, at vi tør satse på fællesskabet. Det økonomiske skal naturligvis være i orden, men jeg tror på, at politik skal drives med både hjernen og hjertet.

Mona Striib

Skal FOA diskutere politik?
FOA-medlemmernes hverdag på arbejdspladserne er præget af, at udvikling, omstilling og ændringer sker med lynets hast.

På arbejdspladserne mærkes den alt for pressede dagligdag med for få ressourcer og konstante krav om besparelser. Citronen er ganske enkelt presset så hårdt, at der ikke kan vindes mere på omstillinger og udviklingsprojekter. Decentraliseringen af ansvar for beslutninger er i mange situationer en tung opgave, der ganske enkelt ikke kan løftes, når de økonomiske betingelser er for dårlige. Gode, sunde og udviklende arbejdspladser kræver god ledelse og grundlaget for god ledelse er også en sund økonomi.

Kommunernes og amternes selvstyre bliver med hård hånd styret økonomisk og det bærer de politiske beslutninger præg af og der er direkte konsekvens for medlemmernes løn- og arbejdsvilkår. Indflydelse på budgetforhandlingerne har efterhånden udviklet sig til, at bede de tillidsvalgte om at være med til at vælge kolera eller pest.

Så derfor, Ja - FOA skal diskutere politik!
FOA skal ikke diskutere partipolitik, men vi skal diskutere politik, blande os i den politiske debat og medvirke til at sætte den politiske dagsorden.

Det skal vi af to årsager. Dels med baggrund i generel samfundspolitisk interesse omkring alt, der har betydning for FOA medlemmernes nutid og fremtid og dels med baggrund i, at FOAs medlemmer har politikerne som arbejdsgivermodpart.

Velfærd kommer ikke af sig selv:
Med den nuværende regering ved roret er der gennemført skattestop for kommuner og amter, indført skattelettelser der har givet mest til de højtlønnede, der er inviteret til forbrugsfest for lånte penge og privatiseringsskruen har fået en ekstra drejning.

Det giver fuldstændig urimelige vilkår for det offentlige arbejdsmarked og for FOAs medlemmer at økonomien til offentlige velfærdsydelser presses i uhørt grad. Der er ulige konkurrencevilkår og samfundspolitisk/samfundsøkonomisk er vi på en glidebane, der kan ende med en voldsom rutsjetur i tilbageskridt for et sundt velfærdssamfund.

Kommunalreformen ændrer ikke medlemmernes vilkår af sig selv:
FOA skal i den grad være fremme i skoene i det kæmpe arbejde der forestår omkring kommunalreformen. Det organisatoriske apparat skal smøres nu, så vi på de interne linier kan støtte op om de tillidsvalgte og lokalafdelingernes arbejdsindsats.

FOA skal både være fremme i skoene internt og kridte skoene til at fortsætte den offentlige debat om kommunalreformens konsekvenser for velfærdssamfundet som helhed og de afledte konsekvenser for medlemmernes arbejdspladser.

Vi skal holde godt fast i, at offentlige velfærdsydelser har det bedst med at forblive i offentligt regi, vi skal holde godt fast i, at der skal indgås tryghedsaftaler for de ansatte, at kommunesammenlægninger ikke må medføre forringelser i hverken lønaftaler eller personalepolitiske aftaler, og vi skal blive ved med at presse på for at der afsættes midler til omstillingsprocessen.

Velfærd skal fremtidssikres:
FOAs initiativ til at oprette "Tænketanke om velfærd" rundt om i landet er rigtig godt. Vi skal engagere medlemmerne i velfærdsdebatten. Medlemmerne ved hvor skoen trykker i dagligdagen og medlemmerne er vores bedste argumenter for, at der politisk skal sadles om for at fremtidssikre et velfærdssamfund.

FOA skal være medlemmernes talerør i den offentlige debat. Det har vi et ganske særligt ansvar for!

Ud over de kongresdelegerede har afdelings- og sektorbestyrelser også ret til at deltage i møderne.

Dato	Tid	Sted
13. september	kl. 10	FOA Ringsted, Østre Parkvej 2.G, 4100 Ringsted
13. september	kl. 13	FOA Odense, Vesterbro 120, 5100 Odense C
17. september	kl. 10.30	ECCO Center Tønder, Ecco Aléen 4, 6270 Tønder
17. september	kl. 14	Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, 8800 Viborg