Efterlønsbevis: Kan jeg blive forhåndsgodkendt til efterløn?

Hvis du ikke vil på efterløn, så snart du når efterlønsalderen, er det en god ide at få et efterlønsbevis. Efterlønsbeviset er din forhåndsgodkendelse på, at du opfylder betingelserne for at få efterløn.

Fordele ved efterlønsbeviset

Fordele ved efterlønsbeviset

Efterlønsbeviset giver dig en række fordele: Dit kontingent til a-kassen falder, da du ikke længere skal betale til efterlønsordningen. Du slipper dermed for at betale efterlønsbidrag. Du får ret til at gå på efterløn, selvom du bliver syg. Du får ret til at få din efterlønssats beregnet ud fra mindst den indtægt, du havde, da du fik efterlønsbeviset. Det kan være en fordel, hvis du fx går ned i tid og dermed får en lavere løn  Er du født før den 1. juli 1959, får du mulighed for at få efterløn med en højere sats Du får mulighed for at optjene skattefri præmie. Du skal være opmærksom på, at selvom du har et efterlønsbevis, skal du, når du vil på efterløn, opfylde betingelserne for at have ret til efterløn, bortset fra kravet om at være rask.

Hvordan får jeg et efterlønsbevis?

Hvis du får dagpenge fra a-kassen

Hvis du er ledig og får dagpenge fra a-kassen, har vi normalt alle de oplysninger, vi skal bruge for at kunne give dig dit efterlønsbevis. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget for at få dit efterlønsbevis.

Er der særlige forhold i din sag, som gør, vi har brug for oplysninger fra dig, vil vi, kort tid før du når efterlønsalderen, bede dig om at sende oplysningerne til os.

Hvis du er i arbejde eller ikke får dagpenge

Kort tid før du når efterlønsalderen, sender vi et brev til dig, hvor vi har vedlagt en rådighedserklæring. Du skal udfylde og returnere rådighedserklæringen, før vi kan give dig dit efterlønsbevis.

Du kan også hente og udfylde blanketten her:

Din alder afgør, hvilke fordele efterlønsbeviset giver dig

Din alder afgør, hvilke fordele efterlønsbeviset giver dig

  • Du har mulighed for at få den højeste efterlønssats, hvis din løn har været høj nok. Hvis du ikke udskyder efterlønnen længe nok, kan du maksimalt få 91 % af den højeste sats.
  • Det er kun løbende udbetalte arbejdsmarkedspensioner, der skal modregnes i efterlønnen dvs. pensioner, som stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales månedligt. Alle andre pensioner skal ikke modregnes dvs. privattegnede pensioner og pensioner, der udbetales som et engangsbeløb.
  • Du kan optjene en skattefri bonus (skattefri præmie). 

Disse 3 fordele kan du kun få, hvis du venter med at gå på efterløn, til du har haft dit efterlønsbevis i mindst 2 år. Derudover skal du have arbejdet mindst 3.120 (fuldtid)/2.496 (deltid) timer, siden du fik beviset.

Se efterlønssatserne og hvor meget du skal tjene, for at kunne få satsen

Læs mere om skattefri præmie

  • Du har mulighed for at få den højeste efterlønssats, hvis din løn har været høj nok. Hvis du ikke udskyder efterlønnen længe nok, kan du maksimalt få 91 % af den højeste sats.
  • Du kan optjene en skattefri bonus (skatte præmie).
  • Disse 2 fordele kan du kun få, hvis du venter med at gå på efterløn, til du har haft dit efterlønsbevis i mindst 1½ år. Derudover skal du have arbejdet i mindst 2.340 (fuldtid)/1.872 (deltid) timer, siden du fik beviset.

Går du på efterløn efter 1½ år, men inden 2 år fra bevisdatoen, stopper din optjening af skattefri præmie, når du går på efterløn.

Hvis du også ønsker at optjene skattefri præmie af arbejde i efterlønsperioden, skal du udskyde overgangen til efterløn lidt længere. Du skal vente med efterlønnen i mindst 2 år fra bevisdatoen og i den periode arbejde mindst 3.120 (fuldtid)/2.496 (deltid) timer.

Se efterlønssatserne og hvor meget du skal tjene for at få satsen

Læs mere om skattefri præmie

  • Du har mulighed for at få den højeste efterlønssats, hvis din løn har været høj nok. Hvis du ikke udskyder efterlønnen længe nok, kan du maksimalt få 91 % af den højeste sats.
  • Du kan optjene en skattefri bonus (skattefri præmie).

Disse 2 fordele kan du kun få, hvis du venter med at gå på efterløn, til du har haft dit efterlønsbevis i mindst 1 år. Derudover skal du have arbejdet mindst arbejde i 1.560 (fuldtid)/1.248 (deltid) timer, siden du fik beviset.

Går du på efterløn efter 1 år, men inden 2 år fra bevisdatoen, stopper din optjening af skattefri præmie, når du går på efterløn.

Hvis du også ønsker at optjene skattefri præmie af arbejde i efterlønsperioden, skal du udskyde overgangen til efterløn dobbelt så længe. Du skal vente med efterlønnen i mindst 2 år fra bevisdatoen og i den periode arbejde mindst 3.120 (fuldtid)/2.496 (deltid) timer.

Se efterlønssatserne og hvor meget du skal tjene, for at kunne få satsen

Læs mere om skattefri præmie

  • Du har mulighed for at få den højeste efterlønssats, hvis din løn har været høj nok. Hvis du ikke udskyder efterlønnen længe nok, kan du maksimalt få 91 % af den højeste sats.
  • Du kan optjene en skattefri bonus (skattefri præmie).

Disse 2 fordele kan du kun få, hvis du venter med at gå på efterløn, til du har haft dit efterlønsbevis i mindst ½ år. Derudover skal du have arbejdet mindst arbejde i 780 (fuldtid)/624 (deltid) timer, siden du fik beviset.

Går du på efterløn efter det halve år, men inden 2 år fra bevisdatoen, stopper din optjening af skattefri præmie, når du går på efterløn. Hvis du også ønsker at optjene skattefri præmie af arbejde i efterlønsperioden, skal du udskyde overgangen til efterløn endnu længere tid. Du skal vente med efterlønnen i mindst 2 år fra bevisdatoen og i den periode arbejde mindst 3.120 (fuldtid)/2.496 (deltid) timer.

Se efterlønssatserne og hvor meget du skal tjene, for at kunne få satsen

Læs mere om skattefri præmie

Du optjener en skattefri bonus (skattefri præmie) af dine arbejdstimer, fra du får dit efterlønsbevis, og indtil du går på efterløn.

Hvis du også ønsker at optjene skattefri præmie af arbejde i efterlønsperioden, skal du udskyde overgangen til efterløn, til du har haft dit efterlønsbevis i mindst 2 år. Derudover skal du have arbejdet mindst 3.120 (fuldtid)/2.496 (deltid) timer, siden du fik beviset.

Læs mere om skattefri præmie