Skal jeg vælge efterløn eller tidlig pension?

Hvis du betaler til efterlønsordningen, kan du gå på efterløn. Men har du haft et langt arbejdsliv, kan tidlig pension også være en mulighed for dig.

Hvem kan hjælpe?

Det kan din lokale a-kasse hjælpe med

Din lokale a-kasse kan vejlede dig om betingelserne for at få efterløn. Vi vil også kunne lave nogle beregninger af:

  • hvad du kan forvente at få i efterløn, og hvilken indflydelse dine pensioner og dit arbejde har på din efterløn
  • hvad du har optjent i skattefri præmie
  • hvor meget du kan forvente at få tilbagebetalt i efterlønsbidrag, hvis du fravælger efterlønsordningen

Det kan Udbetaling Danmark hjælpe med

Udbetaling Danmark kan vejlede dig om reglerne for at få tidlig pensionDe vil også kunne hjælpe dig med at beregne, hvad du kan få i tidlig pension.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 94.

Du kan også læse mere om tidlig pension på FOAs hjemmeside:

Gå til siden Tidlig pension

Vælg din situation og se, hvilken betydning det vil få, hvis du vælger at gå på tidlig pension frem for efterløn

Vælg din situation og se, hvilken betydning det vil få, hvis du vælger at gå på tidlig pension frem for efterløn

Dokumentation for anciennitet

Dokumentation for anciennitet

Hvis Udbetaling Danmark ikke kan indhente oplysninger om din anciennitet gennem offentlige systemer og registre, vil de bede dig om selv at fremskaffe dokumentation for ancienniteten. Der vil ofte være tale om oplysninger fra 70’erne, 80’erne, som du selv skal fremskaffe.

FOAs A-kasse har desværre ikke mulighed for at give dig dokumentation for, at du har modtaget dagpenge, hvis dagpengene er udbetalt for så mange år siden. Det skyldes, at der ifølge  persondataforordningen er regler for, hvor længe vi må opbevare dine persondata. Vi har pligt til løbende at slette oplysninger om dig, hvis de ikke længere har betydning for din ret til ydelser fra a-kassen.

Du vil muligvis kunne skaffe dokumentationen hos Rigsarkivet.