Kun for tillidsvalgte

Skab relationer og synlighed som TR

Hent værktøjer som du kan bruge til at opbygge og skabe relationer, tage temperaturen på dit bagland og til at systematisere dit arbejde med at skabe synlighed omkring dig selv som TR.

Dækker du mange arbejdspladser, hvor det er svært at holde kontakten til baglandet? Eller er du på en stor arbejdsplads med kolleger, der er spredt på flere afdelinger? Er du i tvivl om hvad du skal spørge til, når du skal tale med kolleger, du ikke kender? Og giver dine kolleger udtryk for, at de gerne så dig noget mere?

Hvis du kan svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål, så er der hjælp at hente i værktøjerne på denne side. Du finder værktøjer til at opbygge relationer, tage temperaturen på dit bagland og sætte dit kontakt- og synlighedsarbejde i system. 

Værktøjer til at skabe relationer og synlighed

Værktøjer til at skabe relationer og synlighed

Værktøj 1: Spørgeguide

Tag spørgeguiden med til et besøg på arbejdspladserne. Brug den til at stille spørgsmål og til at skabe kontakt, der både giver indsigt i kollegerne og tingenes tilstand på arbejdspladsen. Spørgeguiden lægger op til at du ”tager din TR-kasket af” og kommer er og er nysgerrig og åben.

Hent spørgeguide

Værktøj 2: Notatskema

Tag notatskemaet med på besøg på arbejdspladserne sammen med spørgeguiden. Her noterer du gode og dårlige historier og ting, du eller andre skal følge op på.

Hent notatskemaet

Værktøj 3: Arbejdspladsens sociale landskab

Brug dette værktøj til at tegne et kort over en arbejdsplads du er ved at lære at kende eller kender i forvejen. Kortet viser hvilke personer, der ved, hvad der foregår på arbejdspladsen, og hvilke kolleger du kan bruge til at sprede vigtige historier.

Hent værktøjet

Værktøj 4: Nyhedsbrevskabelon

Brug skabelonen til at udforme et nyhedsbrev til kollegerne, som du udsender med jævne mellemrum. Nyhedsbrevet har plads til to korte historier, seneste nyt og til dine kontaktoplysninger. Print nyhedsbrevet ud, hæng det op, send det på mail til dine kolleger eller udgiv det på sociale medier. Skabelonen er lavet i word og er nem at bruge.

Hent nyhedsbrevskabelonen (word)

Værktøj 5: Sociale medier / facebook

Få hjælp til at lave en plan for hvad og hvordan du poster relevante emner på facebook, der flugter med dét, du finder relevant og dét, der optager dit bagland. Du finder også vejledning, så du undgår klassiske facebook-fælder.

Hent facebookværktøj

Værktøj 6: Arbejdspladsens intranet eller andre platforme

De fleste store arbejdspladser har intranet og andre platforme, som bruges til at formidle nyt om organisationen. Måske kan få dine budskaber spredt via disse platforme. Ofte er redaktører af denne type platforme interesserede i indhold. Brug guiden og få hjælp til hvilke typer historier og nyheder, du kan lægge på intranettet.

Hent guiden

Værktøj 7: Invitation til teammøde

Hold et temamøde om et emne der optager dit bagland. Brug skabelonen til invitationen, som du samtidig bruger til at planlægge og strukturere mødet.

Hent skabelon til mødeinvitation

Værktøj 8: TR-nyhedsbrev på video

Lær hvordan du laver et nyhedsbrev på video

 

 

Værktøj 9: Kontaktplanen

Brug kontaktplanen til at aftale hvem der løser hvilke kontakt- og synlighedsopgaver – og hvornår de skal løses. Fx tage kontakt til nye kolleger, udgiver nyhedsbreve mv. Revider fx planen hvert halve år. Planen bruges også til fx løbende at indsamle relevante emner og gode historier.

Hent kontaktplan

Mere om rollen som tillidsvalgt