Kun for tillidsvalgte
Uddannelse for tillidsrepræsentanter på offentlig overenskomst
Som tillidsrepræsentant på det offentlige område kommer du på et introforløb og herefter en grunduddannelse i FOA. Senere modtager du løbende tilbud om uddannelse fra FOA, der støtter dig som TR.

Introforløb i din lokale FOA-fagforening
Når du er nyvalgt tillidsrepræsentant på det offentlige område begynder din uddannelse med et introforløb i din lokale fagforening. Her bliver du introduceret til FOA, din rolle som tillidsrepræsentant, dialogen med dine kolleger og samarbejdet på arbejdspladsen.
Grunduddannelsen på det offentlige område
Efter introforløbet fortsætter du på grunduddannelsen for TR på det offentlige område. Her får du grundlæggende viden og konkrete redskaber til at varetage dit hverv, støtte og rådgive dine kolleger og bidrage til gode og retfærdige arbejdsforhold.
Kontakt din lokale FOA-fagforening for at høre om datoer og længden på grunduddannelsen.
Uddannelse gennem hele dit hverv
Når du har gennemført grunduddannelsen, vil du løbende få tilbud om uddannelse, der tager udgangspunkt i de kompetencer, du har brug for i dit hverv.
