Kun for tillidsvalgte
Arbejdsmiljø i praksis - uddannelsesforløb for AMR
Som arbejdsmiljørepræsentant starter du med den obligatoriske 3-dages arbejdsmiljøuddannelse og derefter bliver du tilbudt FOAs kursus 'Arbejdsmiljø i praksis'. Herefter modtager du løbende tilbud fra FOA om uddannelse, der støtter dig som AMR.

Er du nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant, skal du gennemføre den obligatoriske 3-dages arbejdsmiljøuddannelse inden for tre måneder. Det er din arbejdsgiver, der skal sørge for, at du bliver tilmeldt.
Læs om den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljø i praksis
Efter den obligatoriske 3-dages arbejdsmiljøuddannelse tilbyder FOA dig aktiviteten 'Arbejdsmiljø i praksis'. På dette kursus arbejder du med konkrete situationer fra hverdagen. Du får viden og redskaber til at arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljø og skabe gode løsninger i samarbejde med andre.
Uddannelsen for arbejdsmiljørepræsentanter er den samme, uanset om du arbejder på offentlig eller privat overenskomst.
Uddannelse gennem hele dit hverv
Du vil løbende få tilbud om relevant uddannelse, der tager udgangspunkt i de kompetencer, du har brug for som arbejdsmiljørepræsentant.
Har du spørgsmål til din uddannelse eller dine muligheder, skal du kontakte din lokale FOA-fagforening.
