Kun for tillidsvalgte
Væsentlige regler om natarbejde - din rolle som tillidsvalgt
Reglerne for natarbejde reguleres af EU-direktivet om arbejdstid og af Arbejdsmiljøloven.
Se EU-direktiver og lovgivning der har at gøre med:
Se EU-direktiver og lovgivning der har at gøre med:
Arbejdstidens længde ved natarbejde
EU-direktivet om arbejdstid - Kapitel 3, artikel 8
Overførsel til dagarbejde
EU-direktivet for arbejdstid - Kapitel 3, artikel 9, stk. 1 b
Særlig risikofyldt natarbejde
Hvis en natarbejder udfører særlig risikofyldt arbejde eller udfører et arbejde, som indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, må vedkommende ikke arbejde mere end 8 timer i løbet af en periode på 24 timer, i hvilken der udføres natarbejde. Det er dog muligt at fravige denne bestemmelse ved aftaler og overenskomster.
Oversigt over faktorer som kan overvejes i forbindelse med, om arbejdet udgør en betydelig fysisk og psykisk belastning:
- arbejde i højt tempo
- stort ansvar for andre menneskers ve og vel
- store krav til koncentration og eller opmærksomhed
- krav om at handle hurtigt og effektivt i akutte situationer
- hvornår voldsrisikoen udgør særligt risikofyldt arbejd
EU-direktivet om arbejdstid - Kapitel 3, artikel 8, stk. 1 b
Helbredskontrol af natarbejdere
Natarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol, hvis minimum 3 timer af deres daglige arbejdstid ligger i natperioden (ml. 22–05), eller hvis de har minimum 300 timers natarbejde på et år.
Kontrollen udføres:
- efter at kontrakten er underskrevet, men inden man starter på natarbejde
- herefter med ”jævne mellemrum”, inden for regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.
EU-direktivet for arbejdstid - Kapitel 3, artikel 9
Tilbuddet er indført, da man ikke på forhånd kan sige, hvem der får problemer med natarbejde – eller hvornår og hvordan man får problemer. Undersøgelsen er personlig og skal bruges som forebyggende rådgivning af den enkelte natarbejder. Oplysninger skal ikke udleveres til arbejdsgiveren. Derimod kan oplysningerne bruges anonymt til at lave statistik og en generel beskrivelse, så man kan få et overblik over de fælles problemer, der måtte være.
Helbredskontrollen skal udføres af personer med sundhedsfaglig kompetence, fx fra Arbejdsmedicinsk klinik.
En helbredskontrol bør indeholde:
- individuel vurdering af natarbejderes fysiske og psykiske helbred samt den sociale trivsel
- vejledning om søvn, kost, motion og tilrettelæggelse af arbejdet, herunder vurdering af om den ansatte bør overføres til dagarbejde
- en tilbagemelding til AMO/MED/SU/arbejdspladsen med fokus på generelle problemer, der måtte være fundet blandt alle de ansatte fra arbejdspladsen, som har gennemgået kontrollen.
*Det er vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen (AMO), MED-udvalget eller Samarbejdsudvalget (SU) aftaler procedurer for helbredskontrol i forbindelse med natarbejde.
Arbejdets indhold og tilrettelæggelse
Ifølge 'Bekendtgørelse om arbejdets udførelse' skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt. Ved natarbejde har det derfor betydning, hvilket arbejde de ansatte udfører, samt hvordan arbejdet i øvrigt er tilrettelagt.
Bekendtgørelse om arbejdets udførelse - Kapitel 2, § 4 og Kapitel 3, § 7
FOA vurderer, at bl.a. følgende faktorer skal overvejes:
- Hvilke fysiske og psykiske belastninger findes i arbejdet? Fx farligt/risikofyldt arbejde, arbejde i højt tempo, stort ansvar for andre menneskers ve og vel, store krav til koncentration og/eller opmærksomhed, krav om at handle hurtigt og effektivt i akutte situationer mv.
- Er natarbejdet kombineret med: lange vagter, uregelmæssige vagter, kort varsling, manglende pauser, og manglende muligheder for at sove mv.

