Kun for tillidsvalgte
Anbefalinger til tilrettelæggelse af natarbejde - rollen som tillidsvalgt
Hensigtsmæssig tilrettelæggelse af natarbejdet er afgørende for dit og dine kollegers helbred og velbefindende. Her får du nogle anbefalinger.
Lav en overordnet kollektiv tilrettelæggelse af natarbejde
Lav en overordnet kollektiv tilrettelæggelse af natarbejde
Formindsk selve natarbejdet
Læg om muligt nogle af nattevagtens opgaver om dagen/aftenen, så der derved kan være færre på vagt om natten, eller så nattevagterne kan gøres kortere.
Tænk også i andre vagtformer.
Kan man fx møde fra kl. 17-01 i stedet for fra kl. 23–07?
Tænk også i andre vagtformer.
Kan man fx møde fra kl. 17-01 i stedet for fra kl. 23–07?
Formindsk fast natarbejde
Reducér antallet af nætter i træk
Fx anbefales det, at kvinder kun arbejder 1-2 nætter i træk, for at forebygge brystkræft.
Vær fleksibel
De samme krav behøver ikke gælde alle (fx kan man indgå aftaler om, at kravene om maks. 2 nattevagter i træk kun gælder for nyansatte).
Fx anbefales det, at kvinder kun arbejder 1-2 nætter i træk, for at forebygge brystkræft.
Vær fleksibel
De samme krav behøver ikke gælde alle (fx kan man indgå aftaler om, at kravene om maks. 2 nattevagter i træk kun gælder for nyansatte).
Få kortere natskift
- Som udgangspunkt bør natskift ikke være længere end de normale 8 timer. Er natskiftene længere øges risikoen for bl.a. fejl og ulykker.
- Når der er særligt risikofyldt arbejde, må natarbejdet ikke være på mere end 8 timer (1). Det er dog muligt for parterne (arbejdsgivere og arbejdstagere) at indgå aftaler, som dispenserer fra denne regel.
- Natarbejde, der indebærer en betydelig fysisk eller psykisk belastning, må ikke være på mere end 8 timer. Det er dog muligt for parterne (arbejdsgivere og arbejdstagere) at indgå aftaler, som dispenserer fra denne regel.
Arbejd med rammerne for udførelsen af natarbejdet
Arbejd med rammerne for udførelsen af natarbejdet
Planlæg indholdet af arbejdet
Fysisk og psykisk belastende arbejde bør så vidt muligt foregå i dagstimerne.
Undgå som udgangspunkt alenearbejde
Alenearbejde om natten bør som udgangspunkt undgås. Men hvis alenearbejde alligevel er på tale, så vurder følgende:
- Er der risiko for vold, trusler, røveri?
- Er arbejdet generelt fysisk og psykisk belastende?
- Har ansatte mulighed for at tilkalde hurtig hjælp?
- Står ansatte alene med svære arbejdsopgaver, hvor fejl har alvorlige konsekvenser?
- Arbejder ansatte i praksis alene, selvom der er flere på arbejde? Det kan fx være, hvis 2 ansatte deler sig og befinder sig langt fra hinanden på et større område.
Giv mulighed for at deltage i afdelingens liv
Natansatte bør have gode muligheder for at deltage i bl.a. personalemøder, kompetenceudvikling samt sociale arrangementer på arbejdspladsen.
Desuden skal natansatte have mulighed for at få kontakt til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
Desuden skal natansatte have mulighed for at få kontakt til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter.
Sørg for gode muligheder for pauser
Der skal være gode muligheder for pauser om natten. Helst hvor medarbejderne også har mulighed for at tage en powernap af ca. 20-30 minutters varighed (gerne ved 4-tiden).
Undgå sænkning af temperaturen
Ofte sænkes temperaturen i arbejdslokaler om natten, og det bliver for koldt at arbejde. Automatisk sænkning af temperaturen om natten bør derfor undgås.
Tilpas belysningen til døgntidspunktet
Erfaringer fra forsøg på arbejdspladser tyder på, at dæmpet og døgntilpasset lys er godt for helbredet.
Dog skal der være mulighed for at regulere lyset, så medarbejderne har godt lys til de opgaver, de skal udføre.
Dog skal der være mulighed for at regulere lyset, så medarbejderne har godt lys til de opgaver, de skal udføre.
Sørg for adgang til sund kost i løbet af natten
Medarbejdere bør spise flere små mellemmåltider om natten, fx brød, grønt, frugt, suppe og mælk. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til frugt og sund mad om natten.
Sørg for adgang til toiletter
Nogle natarbejdere oplever problemer med adgang til toiletter. Det er derfor vigtigt, at kolleger med natarbejde har god adgang til toiletter.
Lav individuelle tiltag for kolleger med natarbejde
Lav individuelle tiltag for kolleger med natarbejde
Anbefalinger til individuelle tiltag
- Vær med til at sørge for at medlemmer med natarbejde er opmærksomme på muligheden for helbredskontrol.
- Vær med til at aftale procedurer for, hvornår man kan blive overført til dagarbejde, hvis man har helbredsgener af natarbejdet. FOA anbefaler, at i hvert fald ansatte med livstruende eller potentielt invaliderende lidelser fritages fra natarbejde. Fx rådes kvinder, som er i behandling for brystkræft eller i aktiv kontrol for tilbagefald af sygdommen til at undgå natarbejde.
- Vær særligt opmærksomme på gravide, ældre medarbejdere og andre, som har særlige risici ved eller behov for ikke at arbejde om natten.

