Redskaber til at fastholde langtidssygemeldt kollega

En kollega behøver ikke være fuldt sygemeldt fra første sygedag.

Et sygefravær kan begynde med en delvis raskmelding.

Det kan eksempelvis være en kollega med rygproblemer, som kan mærke, at ryggen er blevet særligt belastet, men at smerterne fortager sig, hvis hun i en kort periode arbejder mindre. Hun kan i så fald blive delvist raskmeldt. 

Ved delvis raskmelding skal fraværet mindst udgøre 4 timer ugentligt.

Arbejdsgiver får sygedagpengerefusion efter 30 dage for de timer, som den sygemeldte er fraværende.

 

En ansat, der er månedslønnet, har ret til løn under sygdom. Arbejdsgiver får først sygedagpengerefusion fra bopælskommunen efter 30 dages sygdom, og derfor kan personer med sygdomsrisiko være en økonomisk belastning for en arbejdsgiver.

En arbejdsgiver kan derfor efter aftale med den ansatte opnå ret til sygedagpengerefusion fra første sygedag. Det er en betingelse, at den ansatte lider af en kronisk eller langvarig lidelse, hvor lægen skønner, at lidelsen vil medføre fravær på mindst 10 dage årligt.

Der kan indgås en § 56-aftale for 2 år ad gangen.

 

Kommunen kan bevilge en personlig assistent til personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Jobcentret dækker lønnen til den personlige assistent, men der kan være udgifter forbundet med transport.

Den personlige assistent skal bistå den pågældende kollega med de funktioner i arbejdet, som hun eller han ikke kan magte.

Din kollega kan ikke få bevilliget personlig assistance, hvis arbejdet eller faget ikke er foreneligt med den varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse.
Der kan gives personlig assistance i op til 20 timer ugentligt. I særlige tilfælde et højere timetal.

Personlig assistance kan gives til alle lønmodtagere. Også personer i fleksjob eller ledige i løntilskud. Eksempelvis kan der gives personlig assistance til en pædagog, der er gangbesværet, og som har vanskeligheder med at udføre fysisk belastende aktiviteter med børnene.

Stillingen som personlig assistent kan besættes med en deltidsansat, som ønsker flere arbejdstimer eller med en nyansat.

 

Kommunen kan bevilge en mentor til en person, der har behov for særlig vejledning eller oplæring, som ligger ud over, hvad arbejdsgiveren normalt står for.

Kommunen står for aflønning af mentoren, og der er ingen udgifter for arbejdsgiveren.
En mentor skal ikke forveksles med en personlig assistent. En mentor er en midlertidig ordning, mens en personlig assistent er en varig ordning.

Mentoren bliver bevilget af jobcentret. Men målgruppen er personer, som skal have støtte til at fastholde et job eller støtte til at blive introduceret på en ny arbejdsplads eller uddannelse. Det vil typisk være ledige med et lille kendskab til arbejdsmarkedet eller med sprogproblemer. Det kan også være sygemeldte, der skal tilbage i jobbet efter en stresssygemelding.

En mentor kan være en kollega, der bliver frikøbt. Ansættelsen sker på ordinære vilkår.

 

Nogle kommuner tilbyder sparring fra fastholdelseskonsulenter. Fastholdelseskonsulenterne kan tilbyde rådgivning om arbejdsfastholdelse til medarbejdere og arbejdsplads, coachingsamtaler og eventuelt vejledning om hjælpemidler og arbejdspladsindretning.

 

Kommunens jobcenter kan bevilge arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger med det formål at sikre arbejdsfastholdelse.

Hjælpemidler i form af arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretning kan bevilges som helt eller delvist tilskud eller som lån fra kommunen. Formålet er, at personen bliver i stand til at udføre sit arbejde. Arbejdsredskaber kan også gives til udlån.

Et hjælpemiddel kan være en arbejdsstol, værktøj m.m.

Tilskud til arbejdsredskaber skal ligge ud over, hvad det er almindeligt, at arbejdspladsen stiller til rådighed.

Eksempelvis kan en synshandicappet få en PC stillet til rådighed med mulighed for forstørrelse. Ligesom en kollega med nedsat fysisk funktionsevne kan få en særlig rengøringsvogn, en kontorstol, et arbejdsbord m.m. indrettet efter behov.

 

Virksomhedspraktik kan anvendes til mange målgrupper og med forskelligt formål. Når det gælder fastholdelse af ansatte på arbejdspladsen, kan praktikken anvendes til 2 formål:

• Når kollegaen vender delvist tilbage til arbejdet:
  Når den sygemeldte vender delvist tilbage til arbejdet, sker det som udgangspunkt ved, at han eller hun delvist genoptager sine arbejdsopgaver.
  
  Det er dog også muligt, at den sygemeldte vender tilbage til arbejdspladsen uden at udføre konkrete opgaver. Det kan være med henblik på at bevare tilknytningen til kolleger og arbejdspladsen og måske være med på sidelinjen hos en kollega, der udfører arbejdsopgaverne.
  
  Forskellen på at være i praktik på sin nuværende arbejdsplads i stedet for delvist at genoptage arbejdet er, at arbejdsgiveren stadigvæk får fuld sygedagpengerefusion fra kommunen for de timer, som den sygemeldte er ansat til.
  
  
• Når der skal ske afklaring og optræning af din kollegas arbejdsevne og afklaring af beskæftigelsesmål. Det kan for eksempel være, at der er tvivl om, den sygemeldte kollega kan vende tilbage til sit arbejde på ordinære vilkår og inden for nuværende arbejdsområde.
  
  Her kan et praktikforløb med fuld sygedagpengerefusion fra kommunen bruges til at afprøve og eventuelt optræne den sygemeldtes arbejdsevne inden for andre arbejdsopgaver på arbejdspladsen.
  
  Virksomhedspraktik kan også bruges til at afklare kollegaens fremtidige beskæftigelsesmål, for eksempel om arbejde af mere administrativ karakter end at være social- og sundhedsassistent er det rette for den sygemeldte.

 

Fleksjob kan bevilges, når din kollega har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. I praksis betyder det, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder, der kan forbedre hans eller hendes funktionsniveau, og at din kollega højst kan arbejde effektivt i noget, der svarer til halvdelen af fuld tid.

Vurderingen af arbejdsevnen sker ikke kun på baggrund af det timetal, som kollegaen kan deltage i arbejdet, men også den effektivitet som arbejdsopgaverne bliver udført med.

Vurderingen af, om han eller hun opfylder betingelserne for fleksjob, sker på baggrund af mulighederne for at bestride arbejde på ordinære vilkår.

Et eksempel på det kan være social- og sundhedshjælperen, der ikke længere kan varetage sit nuværende arbejde eller lignende opgaver inden for plejesektoren på ordinære vilkår (hun kan kun arbejde 15 timer om ugen), men for eksempel kan hun lave administrative arbejdsopgaver mellem 25-30 timer om ugen. Hun vil ikke være berettiget til fleksjob, da hun er i stand til at arbejde på nedsat tid på ordinære vilkår inden for et andet arbejdsområde.

Der kan her være behov for uddannelse eller længerevarende opkvalificering, som eventuelt kan bevilges af jobcentret som revalidering eller praktikforløb under en sygemelding.

Hvis det viser sig, at din kollegas arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat i ethvert erhverv, kan der i nogle tilfælde etableres fleksjob på den nuværende arbejdsplads. Det kaldes også fastholdelsesfleksjob.

Krav om etablering af aftalebaseret skånejob i 12 måneder forud for fastholdelsesfleksjob. Forud for at få tilkendt et fleksjob på sin nuværende arbejdsplads, så skal arbejdsgiveren i minimum 12 måneder have gjort et reelt forsøg på at fastholde kollegaen i ordinær beskæftigelse gennem et aftalebaseret skånejob. 

Det er meget vigtigt at få skrevet alle de tiltag ned, som arbejdspladsen gør for at fastholde kollegaen i beskæftigelse. På den måde vil man have dokumentation, hvis man efter 12 måneder vil ansøge om et fleksjob til kollegaen.

Her er en skabelon, som din arbejdsplads kan bruge til dokumentationen. Der er tale om en aftale, der er et supplement til den eksisterende ansættelseskontrakt, og den bør derfor lægges i personalesagen Skabelon til brug for arbejdsgiver om aftalebaseret skånejob

Der skal helt særlige omstændigheder til, for at din kollega kan få tilkendt et fastholdelsesfleksjob uden først at have været i mindst 12 måneders aftalebaseret skånejob.

De særlige omstændigheder er fx, hvis din kollega er udsat for en alvorlig ulykke eller alvorlig sygdom, der giver varige og væsentligt nedsat arbejdsevne.

 

Det sociale kapitel giver mulighed for at etablere aftalebaseret skånejob.

En arbejdsplads kan efter aftale med lederen og TR sørge for, at en person fastholdes på særlige vilkår, selv om pågældende har en varig nedsat arbejdsevne.

Det kan være særlige skånehensyn, nedsat tid m.m., så den ansatte fastholdes i beskæftigelse på ordinær løn uden tilskud fra kommunen. Perioder med delvis sygemelding kan indgå i opgørelsen af de 12 måneder, men er i sig selv ikke tilstrækkeligt til at godtgøre, at der er etableret et aftalebaseret skånejob. Aftalen kan være midlertidig eller varig.

Et aftalebaseret skånejob kan eksempelvis være, at en ansat, som skal skånes for skiftende arbejdstider på grund af forhøjet blodtryk, diabetes osv.

TR og den faglige organisation forhandler vilkårene for det aftalebaserede skånejob. Det er muligt at fravige overenskomsten og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår. Er din kollega ansat på privat overenskomst, skal aftalen overholde overenskomsten.

Der er intet merbeskæftigelseskrav eller rimelighedskrav, som ved de øvrige ordninger, fordi et aftalebaseret skånejob er en ordinær ansættelse.

Det er dog vigtigt, at TR sørger for den nødvendige opbakning blandt kollegerne.