Kun for tillidsvalgte
Oplæring og instruktion af en ny kollega
Ifølge Arbejdstilsynet anmeldes der på den første arbejdsdag lige så mange arbejdsulykker som i hver af de følgende fire uger, og bare inden for det første år sker langt de fleste ulykker. Det er derfor ekstra vigtigt at have fokus på den nyansattes sikkerhed fra første arbejdsdag.

{TitlePlaceholder}
Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
(Bekendtgørelse om arbejdets udførelse §18, stk. 1)
{TitlePlaceholder}
Som arbejdsmiljørepræsentant skal du ikke nødvendigvis selv stå for oplæring og instruktion, men du har en vigtig rolle i at sikre, at den finder sted, og at den er god nok.
For vikarer gælder, at det er den arbejdsgiver, på hvis arbejdsplads, de udfører arbejdet, som er ansvarlig for, at de får den rette oplæring og instruktion. Det vil f.eks. sige at en social- og sundhedshjælper, som kommer fra et vikarbureau og skal være på et plejecenter i en uge, skal instrueres i sine arbejdsopgaver på plejecentret på samme måde, som en fastansat kollega skal.
HUSK: Dine kolleger kan også senere i deres ansættelse have brug for oplæring og instruktion. For eksempel i forbindelse med nye arbejdsopgaver, nyt arbejdsudstyr eller en ny teknologi i virksomheden.
Sådan kan I sikre god oplæring og instruktion
Sådan kan I sikre god oplæring og instruktion
Tjekliste for oplæring og instruktion
Afhængigt af, hvilken arbejdsplads du er på, er der forskellige ting en ny kollega skal lære. Det kan fx være:
- Forflytninger
- Løft af byrder, som vejer mere end 7 kilo
- Arbejde med udadreagerende borgere og pårørende
- Arbejde med borgere og pårørende, som kan være krænkende (herunder seksuelt krænkende)
- Korrekte arbejdsstillinger, fx ved rengøringsarbejde
- Brug af personlige værnemidler, fx handsker, sko, tøj og cykelhjelme
- Sikker anvendelse af kemikalier, fx rengøringsmidler
- Hvad man skal gøre, hvis man er alene på arbejdspladsen
- Hvornår er arbejdet udført godt nok?
- Hvilke forventninger er der til kvaliteten af arbejdet?
- Hvilke forventninger er der til, hvor meget man kan nå i løbet af en arbejdsdag?
Tjekliste til instruktionsforløbet
Her finder du en skabelon, som I kan tilrette og udfylde, så den passer til jeres arbejdsplads.

