Kun for tillidsvalgte

Introduktion til TRs opgaver og til FOA

Sørg for, at introduktionsplanen for den nye kollega indeholder et møde med AMR. Her er nogle gode råd til, hvad du kan have fokus på, når I mødes.

{TitlePlaceholder}

Kollegaen er ny. Der er derfor mange indtryk, og det er vigtigt at du prioriterer, det der er vigtigst. Fokuser fx på de tre ting, som du mener kollegaen skal tage med sig fra samtalen

Fortæl om dig selv og hvad du gør som tillidsrepræsentant. Hvis du har lavet en TR-aftale med din lokale FOA-fagforening, så brug dine materialer, som du kan udskrive her fra foa.dk/tillidsvalgt Din aftale med FOA - fx din pjece eller plakat.

Gør samtalen personlig. For eksempel ved at spørge ind til, hvad din kollega har arbejdet med før, og om hun har nogen bekymringer i forhold til arbejdsmiljøet. Du kan også fortælle lidt om dig selv. Hvorfor du er tillidsrepræsentant, og hvad du særligt brænder for.
Introducer den nye kollega til de uskrevne regler på arbejdspladsen. For eksempel det som kollegaen bør vide om den måde, man er sammen med sine kollegaer på.

Fortæl hvad FOA kan gøre for nyansatte, elever og studerende. Kontakt din lokale FOA-fagforening og spørg om de har nogle tilbud til nye medlemmer. Fortæl din nye kollega, hvordan han/hun kan komme i kontakt med FOA-fagforeningen.

Fortæl eventuelt også, hvordan din nye kollega støtter dig i dit arbejde som tillidsrepræsentant.

Giv dine kontaktoplysninger til din nye kollega, og opfordr ham/hende til at kontakte dig.
Skriv ned, hvis der er noget du skal være særligt opmærksom på at følge op på.