Kun for tillidsvalgte

Indmeld kollega i FOA

Skal du hjælpe en kollega med at melde sig ind i FOA? Se hvordan man gør her på siden.

At hjælpe en kollega med at melde sig ind i FOA er en både støttende og god service, når nogle ønsker at blive en del af det faglige fællesskab i FOA.

Mange ved måske godt, at det er en god idé at være med i fagforeningen og kan se fordelene ved dét, man som medlem kan få hjælp til. Men det indebærer ikke nødvendigvis, at man tager skridtet og melder sig ind i FOA.

Derfor er det en god idé, at du altid får hilst på nye uorganiserede kolleger og fortæller dem om fordelene ved FOA og, hvis de har brug for det også hjælper dem med at få meldt sig ind.

Øverst på siden er der en videoguide, hvor du får du en gennemgang af den elektroniske indmeldelsesblanket. I videoen får også tips til ’den gode snak’ omkring medlemskab. Videoen varer 22:55 min.

Nedenfor finder du de forskellige indmeldelsesmuligheder samt en oversigt over de oplysninger, man skal have klar inden indmeldelse.

Indmeldelsesmuligheder

Indmeldelsesmuligheder

Du kan hjælpe din kollega med at melde sig ind med det samme via online-blanketten. Den elektroniske online-tilmelding ligger her på foa.dk:

Bliv medlem af FOA

Når man indmelder sig via online-blanketten er man indmeldt med det samme, og slipper for at udfylde flere skemaer.

Din kollega skal selvfølgelig vide, at der kommer en regning for kontingentet kort tid efter indsendelsen af blanketten.

Se længere nede på siden hvad I skal have klar, inden I går i gang med online-indmeldelsen.

Ring til 80 20 20 30. Opkaldet er gratis.

Ringer du for din kollega, sørger FOA for at ringe tilbage til din kollega og ordner resten.

Du kan også bruge nummeret sammen med din kollega, hvis der er spørgsmål eller brug for vejledning om kontingent og a-kassemedlemskab.

Telefon: 80 20 20 30

Åbningstider: Hverdage fra kl. 8.00-18.00

 

Hvis du eller din kollega indtaster din kollegas navn, telefonnummer og e-mail adresse nederst på siden Bliv medlem af FOA, vil FOA ringe din kollega op, så de telefonisk kan lave indmeldelsen sammen.

FOA har brug for nogle oplysninger fra din kollega ved indmeldelsen. Det gælder både ved udfyldelse af online-blanketten til indmeldelsen og ved telefonisk indmeldelse. De oplysninger FOA har brug for er:

 

  • Om din kollega ønsker at være medlem af fagforening, a-kasse eller begge del
  • Om din kollega skal fuldtidsforsikres eller deltidsforsikres (kun ved a-kasse indmeldelse). Der er hjælpetekster i blanketten ift. valget.
  • Din kollegas cpr.nr., navn, adresse og kontaktoplysninger
  • Navn på din kollegas arbejdssted
  • Din kollegas stillingsbetegnelse og evt. uddannelse
  • Ansættelsesdato
  • Antal arbejdstimer pr. uge eller måned
  • Om din kollega er medlem af en anden a-kasse?
  • Om din kollega skal være med i efterlønsordningen. Du kan læse mere om efterløn og efterlønsbidrag på FOAs hjemmeside
  • Om din kollega får førtidspension, arbejder i fleksjob eller med tilskudsordning
  • Om din kollega ønsker at tilmelde sig Betalingsservice. (Det kræver registrerings- og kontonummer på kollegaens bank).

 

Værktøjer

Værktøjer

Udvalgte værktøjer til emnet