OK25-aftale: Pædagogisk
Se hvad du har stemt om, hvis du er pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent i privatinstitutioner:

Løn og tillæg
Lønnen stiger med:
- 5 kroner i timen pr. 1. marts 2025
- 4,75 kroner i timen pr. 1. marts 2026
- 4,50 kroner i timen pr. 1. marts 2027
Aften, nat, lørdag/mandags tillæg, samt kolonitillæg reguleres med 3,5 % årligt.
Pension
Arbejdsgivers bidrag stiger pr. 1. maj 2025 til 13%. Der er formelt et egetbidrag på 2 %, men lønnen forhøjes med dette, så arbejdsgiver betaler reelt hele pensionen.
Fritvalgstillæg
Fritvalgstillæg stiger med 2 % i perioden. 1. marts 2026 til 10%, og 1. marts 2027 til 11%.
Fravær
- Barns 3. sygedag - kan finansieres af fritvalgskontoen
- 2 børnebørns-omsorgsdage - kan finansieres af fritvalgskontoen
- 2 dage pr. kalender år til ledsagelse af nærtstående (5 ved kritisk sygdom mm.) – kan finansieres af fritvalgskontoen
- Udvidet seniorordning til 46 dage (fra 32) – kan finansieres af fritvalgskontoen
- 2 ugers ekstra barselsorlov til deling
- Mulighed for at dele barsel med sociale forældre og nærtstående
- Fremover kan der overføres/opspares mere end 10 dages ferie.
Arbejdsmiljørepræsentanter
Indførelse af vederlag til AMR, der er medlem af FOA, 9.000 årligt (betalt af samarbejdsfonden).
Samarbejde
- Udvalgsarbejde i perioden om kompetenceudvikling, forenkling af pensionsbestemmelsen og fritvalgskontoen, og lønstruktur for pædagogmedhjælpere under 18 år.
- DI forpligter sig til at arbejde for øget gennemskuelighed af lønsedler.
Øvrige aftaler
- Tillidsrepræsentanters ret til deltagelse i orienteringsmøder om overenskomstfornyelser
- Forhøjet bidrag til samarbejdsfonden, 3 x 5 øre (NB at samarbejdsfond, kompetenceudviklingsfond og TR-uddannelsesfond er lokale fonde, så pengene bliver i virksomheden, men er øremærkede til formålene)
Det fik arbejdsgiverne
- Overarbejde kan fremover afvikles som afspadsering (med 50% tillæg) i den følgende normperiode.
Vil du vide mere?