OK15-resultat: Social- og Sundhedssektoren i kommunerne
Her kan du se, hvad resultatet gav medlemmerne.

Løn: Forventet fremgang i købekraften*
- 1,60 % i 2015
- 1,50 % i 2016
- 2,32 % i 2017
I alt stiger lønnen 5,42 % over de næste 3 år.
* Prisudviklingen skønnes at være 4,77 %
Døgnarbejdstid: Ændring af tillæg*
Fremover gives der:
- Lørdagstillæg fra kl. 8.00 på 28 %
- Aftentillæg stiger fra 28 % til 30 %
- Nattillæg stiger fra 31,5 % til 33 %
- Samt en lille forhøjelse af tillæggene ved manglende varsel
* Det faste kronetillæg for aften-/natarbejde afskaffes for alle fremtidige ansatte, der ansættes efter 1. april 2016. Alle ansatte der har tillægget i dag og får det frem til 31. marts 2016, beholder tillægget som en personlig ordning. Pengene fra afskaffelsen lægges på procentsatserne for aften-/natarbejde.
Uddannelsesløft: Fra ufaglært til faglært
Den Kommunale Kompetencefond får årligt tilført ekstra 20 mio. kr. målrettet de ufaglærte. Løftet er et supplement til den eksisterende ordning.
Forældreorlov: 1 ekstra uge til fædre
Fædre får ret til i alt 7 ugers øremærket forældreorlov med fuld løn. Det påvirker ikke moderens ret til orlov.
Sygdom: Børns hospitalsindlæggelse
Frihed med løn udvides med 5 dage, så den ansatte har ret til frihed med løn i op til 10 arbejdsdage pr. år ved barnets hospitalsindlæggelse.
Det psykiske arbejdsmiljø: Indsats for forbedring
Indsatsen rettes direkte mod arbejdspladsen. Der etableres bl.a. et rejsehold, som kan hjælpe med rådgivning, hvis leder og medarbejdere er enige om det.
Ved afskedigelse: Frihed med løn til vejledning
Ansatte, der fx opsiges pga. besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til 2 timer til at søge vejledning i deres a-kasse eller fagforening.
OK15: Brug din stemme! Stem ja eller nej til din nye overenskomst.
Sådan stemmer du
Din faggruppe
Hvis der er særlige resultater for din faggruppe, kan du se det her: