Inspiration til temauge i din institution: En gastronomisk og kulturel rejse
Bliv grebet af stemningen og skab en gastronomisk og kulturel rejse ud over det sædvanlige sammen med børnene i din institution. Her finder du inspiration til pædagogiske aktiviteter samt relevante links til film, PowerPoints, billeder mm.

"Mad i andre lande" har inspireret flere institutioner til en projektuge, hvor børnene kan komme med på rejse til et andet land. I kan forberede rejsen sammen - tegne flybilletter og pas, tjekke ind med kufferter, som børnene har taget med hjemmefra, og hoppe på den gastronomiske og kulturelle rejse sammen. Kun fantasien sætter grænser for jeres oplevelser. Måske børnene skal have inspirerende og anderledes flymad, mens I er i luften? Eller noget helt andet.
Eksempel på en temauge
Eksempel på en temauge
Mandag
- Rejser til Spanien med spansk flymad on-board.
- Forskellige stationer, hvor vi snakker om Spanien: Sprog, forskelle, mad osv.
- Pynter stuen med flag og farver.
Tirsdag
- Børnene har souvenirs med.
- En af forældrene er fra Spanien og kommer og fortæller mere om Spanien og lærer børnene spanske ord.
- Synger en spansk sang.
Onsdag
- Vi forbereder spanske retter til torsdag. Ser på opskrifter og køber ind sammen.
- Snakker om maden, nye dufte og smage.
Torsdag
- Vi laver spansk mad til alle børn og voksne.
- Vi forbereder tapas til forældrene, der kommer fredag.
- Vi spiser som en institution i Spanien, hvor vi f.eks. evaluerer om manden har været god. Se evalueringsskema neden for.
Fredag
- Forældrene kommer til forældrekaffe med lidt tapas.
- Vi pakker vores kufferter sammen med mor og far, finder vores pas, tjekker ind i skranken, vi har lavet, og rejser hjem.
Spansk temauge
Spansk temauge

Svensk temauge
Svensk temauge
I Sverige har en institution i Malmø Kommune arbejdet med smagsoplevelser sammen med børnene. Se, hvad de har fået ud af i nederste dokument:

