Sverige: Et godt land for børn
Den svenske velfærdsmodel har bl.a. sat sig for, at Sverige skal være et godt land at få barn i. Det mærkes på en række områder. Svenskerne har lang barselsorlov for såvel kvinder som mænd, gode ordninger ved børns sygdom, forældreorlov osv.
Det svenske skolesystem søger at sikre uddannelse for alle. Daginstitutionerne er mere rummelige og bedre bemandet end de danske. Taksterne for børnepasning varierer med indkomsten, men kan i de fleste kommuner højst udgøre ca. 1000 danske kr. mdl. inkl. mad for familier med høje indkomster.
Förskolar – populært kaldet dagis - er daginstitutioner for børn fra 1 til 5 år. Den daglige åbningstid er normalt mellem kl. 6 og 18. 82 pct. af de svenske børn går i daginstitution. Man ser det som et godt bidrag til deres udvikling og kommende skolegang.
Og så har svenskerne dét der med at tage de ting, de siger – deres egne politikker - alvorligt. Det gælder kostpolitik, det gælder integration, og det gælder udvikling af demokratiske medborgere i daginstitutioner.
{TitlePlaceholder}
Læreplaner
Som noget af det første nævnes, at arbejdet skal funderes på et demokratisk grundlag. Respekten for det enkelte menneske og dets integritet skal være levende i arbejdet med børn.
Læreplanen beskriver, at børnenes læring skal bygge på deres nysgerrighed og tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling samtidig med, at det foregår under legende former. Barnet har krav på at have kundskaber med sig, når det forlader børnehaven.
Hvert år evaluerer institutionerne opfyldelsen af målene, og evalueringen formidles dels til forældrene, dels til kommunen, som udfærdiger en samlet kvalitetsrapport.
Men man kan naturligvis ikke forstå det svenske børnesyn blot ved at kigge i læreplaner og målsætninger. Svensk børnesyn er også det frisind, som vi gerne bryster os af i Norden. Tænk bare på de temmelig anarkistiske verdensberømte svenske børnefigurer: Emil fra Lønneberg, Pipi Langstrømpe, Alfons Aaberg.
Børn skal kende naturen
Ligesom i Danmark lægger man i mange svenske børnehaver vægt på, at børnene får kendskab til og oplevelser i naturen. Kom med i en lille svensk institution i Trollungen i Skävle, hvor man gør som mange andre steder i Sverige.
Månederne kan inspirere til forskellige aktiviteter, fortæller pædagogerne:
- I juni, hvor skoven står udsprunget og grøn, kan der indsamles blade fra så mange forskellige træer som muligt. Bladene undersøges, de har forskellig farve og størrelse, nogle er glatte andre ru, takker og kanter er ikke ens osv. Børnene kan lære enkelte navne og der kan leges en slags kimsleg. Bladene samles på et klæde og med bind for øjnene skal børnene finde fem forskellige blade.
- I august undersøges insekter, hvor lever de? Under sten, under bark, i jorden.
- I september ledes der efter dyrespor og måske er der kantareller i skovbunden.
- Oktober er den tid, hvor skoven er farverig grøn, gul, rød og brun. Der samles materialer til collager.
- I december samles ting til juledekorationer.
- Januar byder på snehuler, snemænd og snekvinder.
- I marts plukkes de første grene fra forskellige træer, de sættes i vand, så man i vindueskarmen kan følge, at de springer ud.
- April er tiden til fugletur, de skal ses før bladene kommer på træerne.
På udflugt i naturen
Naturen giver adgang til ny viden
Oplevelser fra udflugter er også med til at styrke børnenes sproglige udvikling. Der arbejdes med forskellige former for udtryk og fortælling og oplevelser fra f.eks. bondegården kan danne baggrund for tegninger og børnenes egn historie fortælling.
