Autorisation som ambulancebehandler eller paramediciner

Er du uddannet ambulancebehandler eller paramediciner, så skal du søge autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed for at kunne benytte din titel.

Sådan får du din autorisation:

Sådan får du din autorisation:

  • Er du uddannet efter 1. juli 2019?

    Når du har afsluttet din uddannelse, skal du søge autorisation som ambulancebehandler eller paramediciner, før du må benytte din titel.
     
    Du skal betale et gebyr for autorisationen.
     
    Du skal ikke fremsende relevant dokumentation for din uddannelse. Det gør uddannelsesinstitutionen.
    Søg autorisation, hvis du er uddannet EFTER 1. juli 2019
  • Er du paramediciner?

    Er du paramediciner, skal du også søge autorisation som ambulancebehandler.
     
    Derefter skal du have registreret din uddannelse som paramediciner, så du fremadrettet kan benytte titlen.
     
    Det er muligt at søge autorisationen som ambulancebehandler og registrering som paramediciner samtidig.
    Søg registrering som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)
  • Søg om tilskud til autorisationsgebyr

    Som ansat i region eller kommune kan du få refunderet en stor del af autorisationsgebyret gennem Den Regionale eller Den Kommunale Kompetencefond.

    Din ansøgning om tilskud skal både underskrives af dig, din leder og din TR eller lokale FOA-fagforening.

    Søg om tilskud via Den Kommunale Kompetencefond

    Søg om tilskud via Den Regionale Kompetencefond

Dine rettigheder

Autorisation beskytter din titel

En autorisation er et bevis for retten til at virke som sundhedsperson. Autorisationen udstedes på baggrund af gennemført sundhedsfaglig uddannelse  
 
Ifølge autorisationsloven §70c stk. 3 har man kun ret til at betegne sig som ambulancebehandler, hvis man har autorisation som ambulancebehandler.
 
§ 70d. En person må ikke uden særlig tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne sig som ambulancebehandler med særlig kompetence eller paramediciner.

Dine pligter som autoriseret sundhedsperson

Med titlen følger der både pligter, ansvar og rettigheder i udførelsen af arbejdet som hhv. ambulancebehandler eller paramediciner.

  • Du har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed
  • Du kan derfor også miste retten til at kalde dig ambulancebehandler eller paramediciner, hvis du i dit arbejde er til fare for patienterne.
  • Som autoriseret ambulancebehandler eller paramediciner, har du journalføringspligt og rapporteringspligt af utilsigtede hændelser
  • Du er forpligtet i at deltage i tilsyn. 

Du kan miste din autorisation

Sundhedsstyrelsen kan i sjældne tilfælde fratage dig din autorisation, hvis det antages, at du er til fare for patienter og borgere på grund af grov uforsømmelighed udvist ved udøvelse af hvervet.

Den mest almindelige årsag til fratagelse er alkoholmisbrug eller sindslidelse, men grov uforsømmelighed kan også være, at man løser opgaver ud over sit kompetenceniveau.

Er du i fare for at miste din autorisation, kan du få hjælp i din lokale FOA-fagforening.

Dine rettigheder i særlige situationer

Dine rettigheder i særlige situationer

Ved ansættelse kan arbejdsgiveren forlange, at du oplyser dit autorisations-ID.

Via autorisationsregisteret kan arbejdsgiveren hente oplysninger om, hvorvidt du har en autorisation eller ej.
Sundhedsstyrelsen kan vælge at føre tilsyn med en sundhedsperson ved at sætte personen under skærpet tilsyn og udstede påbud.
De kan også indstille til Styrelsen for Patientsikkerhed, at der indledes en sag ved domstolene om hel eller delvis indskrænkning af en persons autorisation.
Et skærpet tilsyn strækker sig over ca. et år. Styrelsen for Patientsikkerhed kan starte et skærpet tilsyn, hvis der er mistanke om, at den pågældende sundhedspersons faglige virksomhed udgør en risiko for patientsikkerheden. 
Hvis en sundhedsperson udviser en alvorlig eller gentagen kritisabel virksomhed, kan Styrelsen for Patientsikkerhed også udstede et påbud. Det kan være tilfælde, hvor:
  • Sundhedspersonen i flere tilfælde laver den samme fejl, eller en graverende fejl
  • Sundhedspersonen ikke lever op til de generelle faglige normer, dvs. hvor sundhedspersonen ikke er tilstrækkelig fagligt kvalificeret.
Et påbud strækker sig typisk over et år, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed skal sikre sig, at man lever op til de faglige normer.

Læs mere om autorisationssager og patientklagesager