Opsigelsesvarsel ved fyring

Hvis du bliver fyret, gælder der forskellige opsigelsesvarsler, alt efter din overenskomst og hvor længe du har været fastansat. Tjek din overenskomst eller spørg din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om, hvilket opsigelsesvarsel, der gælder for dig.

Fælles for alle

  • Dit opsigelsesvarsel gælder fra udgangen af den måned, du modtager opsigelsen.

  • Du har pligt til at arbejde i opsigelsesperioden, medmindre du og din arbejdsgiver aftaler andet.

  • Hvis du bliver opsagt, mens du er syg, og du bliver rask i opsigelsesperioden, skal du melde dig rask og gå på arbejde.

{TitlePlaceholder}

Som ansat på en offentlig overenskomst, følger dit opsigelsesvarsel funktionærlovens bestemmelser.

  • Hvis du har været ansat i op til 5 måneder, har din arbejdsgiver et opsigelsesvarsel på 1 måned.

  • Hvis du har været ansat i op til 2 år og 9 måneder, har din arbejdsgiver et opsigelsesvarsel på 3 måneder.

  • Hvis du har været ansat i op til 5 år og 8 måneder, har din arbejdsgiver et opsigelsesvarsel på 4 måneder.

  • Hvis du har været ansat i op til 8 år og 7 måneder, har din arbejdsgiver et opsigelsesvarsel på 5 måneder.

  • Efter du har været ansat i mere end 8 år og 7 måneder, har din arbejdsgiver et opsigelsesvarsel på 6 måneder.

  • Hvis du har været ansat i mindst 12 år eller 17 år, har du derudover krav på henholdsvis 1 eller 3 måneders godtgørelse, som udbetales sammen med din sidste løn.
  • Hvis du er ansat på en privat overenskomst, varierer opsigelsesvarsler fra overenskomst til overenskomst. Spørg din tillidsrepræsentant eller din FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

Opsigelse i prøvetid

Opsigelse i prøvetid

Hvis du bliver opsagt i din prøvetid, er dit opsigelsesvarsel typisk 14 dage. Du har kun prøvetid, hvis det udtrykkeligt står i dit ansættelsesbevis. Her står der også, hvad dit opsigelsesvarsel er.

Læs mere om prøvetid

Læs mere om ansættelsesbevis

Timelønnet

Hvis du er timelønnet, kan du normalt opsiges med 2 dages varsel. Tjek din overenskomst, eller spørg din tillidsrepræsentant eller din FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.

 

Bliv medlem af FOA

Bliv medlem af FOA

Er du truet af opsigelse har du en stærk fagforening i ryggen, der kan hjælpe med rådgivning eller deltage i din tjenstlige samtale, hvis du ønsker det. Er du opsagt, tjekker vi om alle regler er overholdt og hjælper dig til en erstatning, hvis du er uretmæssigt fyret. Og melder du dig ind i FOAs A-kasse, kan vi hurtigt hjælpe dig i job igen.

Meld dig ind i dag