Pasning i en overgangsperiode

Kommunen kan ansætte dig i en kortere overgang til at passe dit barn, et familiemedlem, en ven eller anden pårørende. Det kan være, hvis dit barn er alvorlig syg og måske i en diagnosticeringsfase har særlig brug for din omsorg og pasning i eget hjem, indtil der er fundet en mere permanent løsning. Det kan også være, at du passer en forælder med kræft eller demens. Det er en forudsætning, at dit barn eller pårørende har brug for døgnophold uden for hjemmet, hvis du ikke passer hjemme. Dit barn eller pårørende kan godt i perioden gå til behandlinger på sygehus.

3 gode råd

3 gode råd

  1. Ansøg kommunen om pasningsorlov

    Det er din pårørendes bopælskommune, der kan ansætte dig, hvis et familiemedlem eller en ven har brug for pasning i eget hjem i en kortere periode.

    Ansøg om pasningsorlov på borger.dk
  2. Du bestemmer selv, hvor meget du søger

    Du kan søge pasningsorlov på fuldtid eller deltid, og du kan dele orloven med en eller flere andre.

  3. Inddrag din tillidsrepræsentant

    Hvis du ønsker at søge om pasningsorlov, så tag fat i din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, så du kan få opbakning i dialogen med din arbejdsgiver.

Dine rettigheder

Du kan ansættes til pasning i op til 6 måneder

  • Som udgangspunkt kan du ansættes af kommunen i op til 6 måneder.
  • Kommunen kan vælge at forlænge din pasningsorlov med yderligere 3 måneder.

Du får løn fra kommunen

Det er kommunen, der ansætter dig og udbetaler løn til dig. Din arbejdsgiver har altså ingen lønudgifter forbundet med din orlov.

Dine rettigheder i særlige situationer

Dine rettigheder i særlige situationer

Hvis dit barn er diagnosticeret med nedsat funktionsevne eller en langvarig sygdom, kan du have ret til tjenestefrihed og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, indtil dit barn fylder 18 år. Kontakt din tillidsrepræsentant eller lokale FOA-fagforening, hvis du er i tvivl, om du skal vælge din ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller ret til pasningsorlov i en kortere periode.

Læs mere om pasning af barn med nedsat funktionsevne eller langvarig sygdom

Love og regler

Gælder for ansatte på både offentlig og privat overenskomst

Rettighederne gælder for alle i følge de to nedenstående love