
Dødsfald og begravelser
Der findes ikke regler i hverken lovgivning eller overenskomstaftaler, der giver dig ret til at holde fri ved dødsfald eller begravelse. Du må derfor selv aftale med din arbejdsgiver, hvad du gør, hvis du ønsker at være fraværende, for eksempel i forbindelse med en begravelse.
3 gode råd
3 gode råd
Tjek retningslinjerne på din arbejdsplads
De fleste arbejdspladser har retningslinjer for, om du kan holde fri i forbindelse med dødsfald og begravelser, herunder om du kan få tjenestefri med løn.
Aftal med din arbejdsgiver, hvis du vil holde fri
Hvis du ikke kan få tjenestefri med løn, kan du måske afspadsere, bruge en ferie- eller fridag eller lignende.
Spørg, hvis du er i tvivl
Spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.