Ekstraordinær kongres 2018

Mona Striib er blevet valgt som ny forbundsformand på en ekstraordinær kongres i Odense den 25. april. Tidligere formand Dennis Kristensen er gået på pension efter 16 år på posten.

Kongressen

Kongressen

Ordinær kongres
Kongressen er FOAs øverste myndighed og afholdes hvert 3. år i oktober/november. Hovedbestyrelsen indstiller tid og sted for næste kongres, som skal indkaldes med mindst 12 måneders varsel.

På den ordinære kongres skal der mindst behandles følgende dagsorden:

  • Konstituering
  • Beretning/Fremtidig virksomhed
  • Regnskab og rammebudget
  • Indkomne forslag
  • Valg
  • Tid og sted for næste kongres

Mellem kongresserne er hovedbestyrelsen den øverste myndighed.

Ekstraordinær kongres

Ekstraordinær kongres kan normalt indkaldes med 14 dages varsel af hovedbestyrelsen - eller såfremt en tredjedel af forbundets afdelinger kræver det, repræsenterende mindst 25 pct. af forbundets medlemmer. Der skal angives en skriftligt motiveret dagsorden herfor. Den ekstraordinære kongres kan kun behandle denne dagsorden.

Hvem deltager?

Der kan deltage 598 delegerede på kongressen, som består af:
  • Hovedbestyrelsen
  • De centrale sektorbestyrelser
  • Tre ungdomsrepræsentanter
  • Tre lederrepræsentanter
  • Tre repræsentanter fra seniorerne samt
  • 500 delegerede fordelt efter medlemstal pr. 1. januar 2013.

De delegerede fordeles efter medlemstal blandt FOAs afdelinger. Dette skal ske pr. 31. december året før kongressen. Fordelingen er:

  • Hver afdeling får til start 2 delegeretpladser
  • De øvrige pladser fordeles efter et fordelingstal (dette udregnes ved at dividere forbundets medlemstal med 500. Udregningen sker 31. december året før kongressen)
  • Er der overskydende delegeretpladser, tildeles disse de afdelinger, der ligger nærmest fordelingstallet.
  • Ingen afdelinger kan opnå mere end 30 delegeretpladser. De delegerede vælges i afdelingerne.
  • Derudover deltager tre repræsentanter fra ungdomsarbejdet, tre fra lederarbejdet og tre repræsentanter for seniorernes faglige udvalg, alle med stemmeret.

Kan jeg blive delegeret?

Alle medlemmer kan vælges som delegeret (dog ikke medlemmer, der forlader arbejdsmarkedet og overgår til pension).

Hvad betyder kongressens slogan?

Kongressens slogan i 2016 er SAMMEN GØR VI FORSKELLEN.

Kongressens slogan er også FOAs slogan SAMMEN GØR VI FORSKELLEN. Sloganet hylder den forskel, som medlemmerne gør hver dag for borgerne og samfundet. Samtidig er sloganet også et brandløfte, der forpligter FOA til at gøre en forskel for medlemmerne.

Det er FOAs vision, at vi skal give vores medlemmer de bedste vilkår, forudsætninger og muligheder – til gavn for dem selv og for samfundet. 

Vores mission er, at vi skal sikre et stærkt fagligt fællesskab, hvor man kan få hjælp og inspiration til at udnytte sit fulde potentiale. 

Vores bærende værdier er handlekraftig, inspirerende og hjælpsom.

25. april 2018

Kl. 10.00:
Ankomst, indskrivning og kaffe
Kl. 10.30: 1. Åbning af kongressen
Kl. 11.00:

2.

Kongressens konstituering
a. Valg af dirigenter
b. Godkendelse af forretningsorden
c. Valg af stemmeudvalg
3. Godkendelse af dagsorden
Kl. 11.15: 4. Tale ved forbundsformand
Dennis Kristensen
Kl. 12.30:
Frokost
Kl. 13.30: 5. Valg af ny forbundsformand
frem til kongressen i oktober 2019
Kl. 14.15: Valg af ny formand for A-kassen
(A-kassens delegeretmøde)
Kl. 14.30: 6. Afslutning
Kl. 15.00: Hjemrejse

Dagsorden

Forslag til dagsorden for kongressen

1. Kongressens åbning  

2. Kongressens konstituering

  • a Valg af dirigenter
  • b Godkendelse af forretningsorden
  • c Valg af stemmeudvalg

3. Godkendelse af dagsorden

4. Tale ved forbundsformand Dennis Kristensen

5. Valg af ny forbundsformand frem til kongressen i oktober 2019

    6. Afslutning

    Forretningsorden

    § 1 Dirigenter

    Kongressen vælger 2 dirigenter til at lede møderne.
    Dirigenterne konstaterer kongressens lovlige indkaldelse og fremlægger forslag til forretningsorden og dagsorden til godkendelse.
    De delegerede anmoder om ordet skriftligt hos dirigenterne med angivelse af navn og afdeling. Ved anmodning om ordet til forretningsorden skal det angives, hvilket punkt det drejer sig om.
    Dirigenterne kan fratage en taler ordet, hvis denne efter forgæves påmindelse ikke overholder taletiden eller ikke holder sig til det aktuelle emne eller punkt.

    § 2 Arbejdsplan

    Kongressen samles i henhold til den fremlagte tidsplan. Dirigenterne kan, hvis de finder det nødvendigt, ændre tiderne for kongressens samling.

     

    § 3 Stemmeudvalg

    Der vælges et stemmeudvalg på 10 personer, som kan bistå dirigenterne ved afstemninger. Der vælges desuden en formand for stemmeudvalget. Stemmeudvalget træder i funktion, såfremt der er behov for dette.
    Stemmeudvalget fastlægger selv en procedure for optælling af stemmer, men dog således at medlemmer ikke tæller stemmer fra egen afdeling. Dirigenterne afgør om en stemme er ugyldig.

     

    § 4 Taletid

    Til punkt 4 har alene forbundsformanden taletid.
    Til punkt 5 om valg af ny forbundsformand kan hver kandidat fremlægge sit kandidatur, eller der kan holdes én anbefalingstale for kandidaten. Det medfører, at ingen andre kan få ordet.

     

    § 5 Valg af forbundsformand

    Såfremt der kun er én kandidat, foretages ikke afstemning, jf. forbundslovenes § 6 stk. 4.
    Såfremt der er flere kandidater, gælder følgende:

    1. Valget sker ved skriftlig afstemning
    2. Der udleveres til hver delegeret et antal nummererede stemmesedler. På stemmesedlerne er kandidaternes navne fortrykt.
    3. Forud for hver afstemning oplyser dirigenterne nummeret på den stemmeseddel, som skal anvendes, samt navnene på de kandidater, der kan stemmes på.
    4. Afstemning sker ved, at der sættes kryds ud for den kandidat, der ønskes valgt. Der kan kun sættes ét kryds. Der kan kun sættes kryds ved en kandidat, der deltager i den pågældende afstemning. Anderledes udfyldte stemmesedler er ugyldige. Blanke stemmer anses for ikke afgivne.
    5. Efter hver afstemning indsamles stemmesedlerne af stemmeudvalget og optælles.
    6. For at opnå valg kræves absolut majoritet. Ved absolut majoritet forstås et flertal af de gyldige stemmer, der er afgivet ved den pågældende afstemning.
    7. Hvis ingen af kandidaterne har opnået absolut majoritet i første afstemning, elimineres den kandidat, der har opnået færrest stemmer, og der foretages omvalg mellem de øvrige.

    I tilfælde af lige stemmeantal mellem de kandidater, der har opnået færrest stemmer foretages afstemning blandt disse og den kandidat, der her opnår færrest stemmer elimineres, og der foretages omvalg mellem de øvrige.
    Giver denne afstemning på ny lige stemmetal mellem de kandidater, der har opnået færrest stemmer, elimineres en af disse ved en af dirigenterne foranstaltet lodtrækning.
    Herefter foretages omvalg mellem de øvrige.
    h. Hvis ingen af kandidaterne opnår absolut majoritet ved dette omvalgs første afstemning, elimineres den kandidat, der har opnået færrest stemmer efter samme principper som i pkt. 5 g., og der foretages omvalg mellem de øvrige.
    i. Hvis to kandidater i sidste valgrunde opnår lige mange stemmer, afgøres formandsvalget ved en af dirigenterne foranstaltet lodtrækning. 

    § 6. Kongresprotokol

    Der udarbejdes beslutningsreferat af kongressen. Desuden optages kongressens forhandlinger. Begge dele gøres tilgængelige på FOAs hjemmeside.  

    Dirigenter

    Følgende indstilles som dirigenter:

    1. Konsulent Ebbe Jacobsen, FOA
    2. Konsulent Sidsel Boertmann Brüel, FOA

    Stemmeudvalg

    Følgende indstilles til stemmeudvalg:

    1. Ellen Pedersen, KLS (formand for stemmeudvalget)
    2. Erik Jul Nielsen, FOA Vejle
    3. Birger Thomsen, FOA Vendsyssel
    4. Jens Ove Knudsen, FOA Bornholm
    5. Jesper Hesselholdt, FOA afdeling 1
    6. Ida Sørensen, FOA Varde
    7. Hans Jørgensen, FOA Odense
    8. Sigurd Gormsen, FOA Sjælland
    9. Lene Lindberg, FOA Nordsjælland
    10. Morten Nielsen, FOA Lolland
    11. Pia Pedersen, FOA Aalborg
    I umiddelbar forlængelse af den ekstraordinære kongres, skal A-kassens delegerede vælge ny formand for A-kassen.

    Tidsplan og dagsorden

    1. Kongressens åbning  

    2. Kongressens konstituering

    • a Valg af dirigenter
    • b Godkendelse af forretningsorden
    • c Valg af stemmeudvalg

    3. Godkendelse af dagsorden

    4. Tale ved forbundsformand Dennis Kristensen

    5. Valg af ny forbundsformand frem til kongressen i oktober 2019

      6. Afslutning

      Forslag til forretningsorden

      § 1 Dirigenter

      Delegeretmødet vælger 2 dirigenter til at lede møderne.
      Dirigenterne konstaterer delegeretmødets lovlige indkaldelse og fremlægger forslag til forretningsorden og dagsorden til godkendelse.
      De delegerede anmoder om ordet skriftligt hos dirigenterne med angivelse af navn og valgkreds. Ved anmodning om ordet til forretningsorden skal det angives, hvilket punkt det drejer sig om.
      Dirigenterne kan fratage en taler ordet, hvis denne efter forgæves påmindelse ikke overholder taletiden eller ikke holder sig til det aktuelle emne eller punkt.

      § 2 Arbejdsplan

      Delegeretmødet arbejder i henhold til den besluttede dagsorden.

      § 3 Stemmeudvalg

      Der vælges et stemmeudvalg bestående af 3 personer, som kan bistå dirigenterne ved afstemninger. Der vælges desuden en formand for stemmeudvalget. Stemmeudvalget træder i funktion, såfremt der er behov for dette.
      Stemmeudvalget fastlægger selv en procedure for optælling af stemmer, men dog således at medlemmer ikke tæller stemmer fra egen region. Dirigenterne afgør om en stemme er ugyldig.

      § 4 Udvalg

      Delegeretmødet kan nedsætte udvalg til at behandle særlige opgaver.

      § 5 Taletid

      Taletiden er ved første indlæg til et punkt 7 minutter, anden gang er taletiden maksimum 4 minutter. Herefter er der kun mulighed for korte bemærkninger.

      Dirigenterne kan herudover indstille yderligere begrænsninger i taletiden. 
      Delegerede, der har fælles forslag til behandling, skal vælge en ordfører til fremlæggelse af dette. Politisk ledelse kan altid anmode om ordet i en debat.

      § 6 Forslag

      Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenterne og være underskrevet med forslagsstillers navn og afdeling. Det skal være angivet til, hvilket forslag ændringerne ønskes stillet.

      § 7 Afslutning på en debat

      Dirigenterne kan stille forslag om afslutning af en debat med de indtegnede talere. Et sådant forslag kan også fremsættes af minimum 10 delegerede.
      Når det er vedtaget at afslutte en debat med de indtegnede talere, kan der ikke indtegnes andre talere end formanden og forslagsstilleren. Efter vedtagelse af afstemning kan der ikke stilles yderligere ændringsforslag til en sag. 

      § 8 Afstemninger

      Ved afstemning gælder almindeligt stemmeflertal.
      Afstemning sker elektronisk, ved håndsoprækning eller ved navneopråb, såfremt delegeretmødets dirigenter er i tvivl om udfaldet af en afstemning. Der skal foretages skriftlig afstemning, hvis 10 delegerede eller dirigenterne kræver dette.  

      § 6. Delegeretmødeprotokol

      Der udarbejdes et referat af Delegeretmødet, som kan rekvireres efterfølgende.

      Dirigenter

      Følgende indstilles som dirigenter:

      1. Konsulent Ebbe Jacobsen, FOA
      2. Konsulent Sidsel Boertmann Brüel, FOA

      Stemmeudvalg

      Følgende indstilles til stemmeudvalg:

      1. Ellen Pedersen, KLS (formand for stemmeudvalget)
      2. Erik Jul Nielsen, FOA Vejle
      3. Birger Thomsen, FOA Vendsyssel
      4. Jens Ove Knudsen, FOA Bornholm
      5. Jesper Hesselholdt, FOA afdeling 1
      6. Ida Sørensen, FOA Varde
      7. Hans Jørgensen, FOA Odense
      8. Sigurd Gormsen, FOA Sjælland
      9. Lene Lindberg, FOA Nordsjælland
      10. Morten Nielsen, FOA Lolland
      11. Pia Pedersen, FOA Aalborg

      Mød kandidaterne

      Mona Striib

      Mona Striib

      Nanna Højlund

      Nanna Højlund

      Thomas Enghausen

      Thomas Enghausen

      Om kandidaterne

      Om kandidaterne

      Jeg er efter 14 år som næstformand i forbundet klar til at stå i spidsen for et stærkt fællesskab. Jeg er optaget af, at de problemer medlemmerne har i deres hverdag, skal afspejles i mål, strategier og handleplaner for fællesskabet.

      Vi er et mangfoldigt forbund med medlemsgrupper, som hver eneste dag, leverer faglig kvalitet og udgør det kit der får velfærdssamfundet til at fungere. Jeg brænder for at skabe gode vilkår for FOAs medlemmer.
      Jeg er stærkt optaget af, at vi fra arbejdspladser og tillidsvalgte, til afdelinger, sektorer og forbund bruger vores fælles erfaringer til at løfte fra enkeltsag til kollektive løsninger. Ordentlige løn og ansættelsesvilkår for alle medlemmer skal stå højt på FOAs dagsorden.

      Presset på velfærden har været stærkt stigende de sidste 10 år. Reform på reform har forringet vilkår for ledige, syge og arbejdsskadede. Det skal vi i fællesskabet arbejde hårdt for at forandre. Jeg tror på at samarbejde på tværs af organisationer giver et stærkere afsæt og en bedre platform for at forandre. Det skal vi satse på.
      De nuværende overenskomstforhandlinger er et tydeligt eksempel på, at løsninger skal findes på tværs af organisationer. Vi bliver fra arbejdsgiverne mødt med krav om forringelser som løsning på fælles udfordringer. Her skal vi stå fast og tro på at solidaritet virker.

      Vi skal også skue fremad. Vi skal turde tænke nyt og arbejde på at sikre at FOAs medlemmer også i fremtiden har gode, sunde arbejdspladser som man kan holde til hele livet. Vi skal satse på uddannelse og efteruddannelse til alle FOAs faggrupper, så vi også matcher fremtidens krav på arbejdsmarkedet.
      Jeg tror på et samfund hvor vi mindsker ulighed, et samfund hvor sikkerhedsnettet fungerer når man får behov for hjælp.

      Fagligt

      Jeg har stort set været fagligt aktiv fra jeg startede på arbejdsmarkedet:

      1977-1979: Rengøringsarbejde, cafeteria, montage og loddearbejde
      1979-1985: Tillidsrepræsentant for ufaglærte på Danfoss, bestyrelsesmedlem i fagforeningen SID Kolding.
      1986-1988: Byggeanlægsarbejder
      1988-1991: Hjemmehjælper i Kolding Kommune og tillidsrepræsentant
      1992-1995: Formand for Husligt Arbejder Forbund i Kolding
      1995-2002: Næstformand i FOA Kolding, underviser på Tr uddannelsen, forhandler på tværs af sektorer
      2002-2004: Formand i FOA Kolding
      2004-       : Næstformand i forbundet, pt med opgaverne – overenskomstforhandlinger, velfærdspolitik, socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik, integration og beskæftigelse, lederarbejdet, organisationsudvikling, medlemsservice og FOAs klageinstans, og organisationsuddannelsen.
      Sidder i LO's hovedbestyrelse, LO's beskæftigelse- og socialpolitiskudvalg, LO's forskning, innovation og erhvervspolitiske udvalg, overenskomst og fordelingspolitisk udvalg i LO, politisk styregruppe for FagJob, LO repræsentant i beskæftigelsesrådet, med i Kommunal Nordisk Samarbejde, bestyrelsesmedlem i PenSam  Holding og PenSam liv, formand for PenSam Bank og formand for PenSam forsikring.

      Personligt

      • Jeg er udstyret med et godt humør, højt engagement, social indignation der sidder i rygraden,
      • Jeg trives i et travlt liv, har begge fødder plantet solidt på jorden og elsker, når samarbejde med andre løfter.
      • Jeg har lige rundet de 57 år i februar måned.
      • Slapper af med bål i haven, byggeprojekter i hus og have, kig på fjorden, og hygge med familien, gerne med mad og bageeksperimenter.
      • Når der er tid til fordybelse, leges med pensler på lærred
      • Har 3 voksne børn, det første barnebarn på 7 og tvillinger på vej.

      Det er mere end 25 år siden, at jeg første gang blev valg til en tillidspost. Jeg var ung og havde lige fået min datter Amalie, men når jeg mødte uretfærdighed og ting på arbejdspladsen, der ikke fungerede som de skulle, kunne jeg ikke bare lade dem ligge.

      I dag er Amalie blevet voksen og har selv fået en lille datter, men jeg kan godt genkende dén tillidsrepræsentant, jeg var for 25 år siden. For det er stadig kampen mod uretfærdighed, der er min drivkraft.
      Jeg er blevet klogere og mere erfaren. Jeg er blevet god til at finde løsninger i forhandlingslokalet, og jeg er blevet god til at få løsninger til at blive til virkelighed. Og jeg ved, hvordan man skal agere, når man sidder i et TV-studie og skal debattere.
      Når FOA-medlemmerne bliver uretfærdigt behandlet, skal der gøres noget ved det. Når vores velfærd bare skal beskæres år efter år. Når FOAs medlemmer får en lavere løn, fordi de arbejder i kvindefag og med mennesker. Ja, så har jeg den samme trang til at rette op på uretfærdighederne som dengang, jeg blev valgt til TR første gang.

      Lidt om mig:

      • Jeg blev valgt som TR i 1990. Fra 1991 til 95 FTR. I 1996 afdelingsformand. 
      • Fra 1999 i forbundet. Fra 2005 forbundssekretær, hvor jeg blandt andet havde ansvaret for vores uddannelsesarbejde, ligestillingsindsatsen og ungdomsarbejdet. 
      • Fra 2015 næstformand i LO. Her har jeg blandt andet arbejdet for at gøre den offentlige sektor til en mærkesag for hele fagbevægelsen. 
      • Jeg er 56 år, gift og med to voksne børn og et lille barnebarn. Jeg bor i Søborg og jeg nyder min have, hvor jeg kan se tingene spire og gro. Og så elsker jeg at køre på min cykel.

       

      Hvorfor vælge mig?

      Jeg er kandidat til posten som formand for FOA, fordi jeg har energien, erfaringen og handlekraften.

      Jeg vil kæmpe for vores velfærdssamfund og for alle dem, der hver dag giver hjælp, pleje og omsorg til andre og skaber gode rammer om velfærden. For velfærden er vores stærke fundament i Danmark; Det glemmer politikerne, når de bliver ved med at spare og presse medarbejderne til det yderste.

      Jeg er drevet af kampen for et arbejde, man kan leve af og holde til: En ordentlig løn og et arbejdsmiljø, hvor man ikke bliver slidt ned, hverken fysisk eller psykisk. Kampen for anerkendelse af vores kompetencer og af dét, vi yder.

      Jeg stiller op til at blive formand for FOA, fordi jeg gerne vil stille mig frem i forreste række på de dagsordner. Dér, hvor man risikerer at få øretæver, når man siger dét, der skal siges. Jeg vil være en formand, som står fast og samtidig finder gode løsninger i forhandlingslokalet. Og som har øje på alt det gode der sker rundt omkring i organisationen.

      For jeg tror på, at når vi løfter i fællesskab, så kan vi virkelig forandre.

      Jeg er stolt af at være del af FOA-fællesskabet, og stoltheden er kun vokset efter OK18.

      Mit udgangspunkt er de klassiske fagforeningsdyder som organisering, fællesskab og mobilisering. Vi skal sikre og udvikle ordentlig løn, anstændige arbejdsvilkår, godt arbejdsmiljø og et sikkerhedsnet for den enkelte. Det lykkes kun, hvis vi kan opretholde en høj organiseringsprocent og en vedholdende kamp mod den nedskærings- og forringelsespolitik, som presser vores velfærdssamfund voldsomt i disse år.

      Jeg kommer ikke ind ad hoveddøren med en revolution i baglommen. Men jeg kommer med mange års erfaringer i det helt grundlæggende fagforeningsarbejde, omskrevet til moderne tid, og jeg stiller op som næstformand i en tro på, at min erfaring og min viden kan bidrage positivt til FOAs fortsatte udvikling. Jeg vil gerne være med til at præge den udvikling i et tæt og respektfuldt samarbejde med de øvrige valgte samt FOAs afdelinger og mange medlemmer over hele landet. I og vi er nemlig FOAs ubetingede styrke, og vi kan sammen påvirke velfærdssamfundets udvikling.

      Jeg tror på værdien af det grundlæggende benarbejde, som jeg har været del af. Det kan være organiseringen, når arbejdspladsen får ny kollega, eller når vi systematisk har afdækket, hvordan private institutioner har udført social dumping. Det sidste førte til, at Københavns Kommune vedtog sociale klausuler og arbejdsmarkedsklausuler på det sociale område og børnepasningsområdet.

      Jeg tror på det lange seje træk, hvor vi fastholder vores pres. Tålmodighed kan være nødvendig, men vi skal aldrig miste vores fokus. Fagbevægelsen har brug for synlighed og aktivisme. Det gælder både aktivisme i den stærke traditionelle form, hvor vi går på gaden med røde faner, og aktivisme på de sociale medier og i form af happenings.

      FOAs medlemmer har brug for en stærk fagbevægelse og et stærkt FOA, der står sammen. De kommunale og regionale budgetter har aldrig været mere pressede. Dertil kommer arbejdsgivernes krav om mere effektivitet for de samme eller ofte færre penge.  Men grænsen for, hvor meget man kan presse den offentlige sektor og stadig kalde det for anstændig velfærd, er for længst overskredet.

      Arbejdsgivernes massive lockoutvarsel op til OK18 viste os, hvad vi som offentligt ansatte er oppe imod. Og forløbet tændte en flamme. OK18 viste, at vi har styrken, når vi holder fast i solidariteten mellem forbundene, arbejdspladserne og kollegaerne og står skulder ved skulder. Sammen er vi stærkest. Både nu og i fremtiden. Det vil jeg gerne være en aktiv del af i fællesskab med jer.

       

      Fagligt

      FOA Hovedbestyrelse, Pædagogisk Sektorbestyrelse FOA, LFS Hovedbestyrelse, Forbrugergruppen for den Pædagogiske Sektor i PenSam og HovedMed i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

      2010 – d.d.:   Formand for Almenområdet i LFS.

      Opgaver, udvalgte: Fagpolitisk udvikling i almenbestyrelsen, organisering af medlemmer på både private og offentlige arbejdspladser. Indgåelse af overenskomster med private dagtilbud. Organisering af nyuddannede pædagoger i samarbejde med BUPL og SL på UCC (Campus Carlsberg). Udvikling af arbejdsmarkedspolitiske tiltag i LFS og lokal A-kasse regi. Deltaget i planlægning og organisering af et hav af demonstrationer m.v. i forbindelse med budgetkampe i både kommunalt regi samt på landsplansniveau, herunder mobilisering af disse, siden 2007. Planlægning og gennemførelse af en lang række fyraftensmøder for medlemmerne.

      2008-2010:   Bestyrelsesmedlem i LFS Almenbestyrelse.
      2005–2010:  Pædagog og tillidsrepræsentant på Fritidshjemmet Nord, København Ø.
      2001–2005:  Gentofte Socialpædagogiske Seminarium. Tilkaldevikar Pensionatet Hulegården, Brøndbyøster, Botilbud for Voksne Udviklingshæmmede.
      2001–2001:  Pædagogmedhjælper SFO Nørrebakken, Gentofte Kommune.
      1998–1999:  Børnehaveklasseassistent og pædagogmedhjælper på Bakkegårdsskolen og SFO Nørrebakken.

       

      Personligt

      • Jeg brænder for fagbevægelsen og for den danske model.
      • Jeg er struktureret og vedholdende, og jeg er handlekraftig og kan få tingene til at rykke i det virkelige liv. 
      • Jeg er god til at lytte, til at stikke en finger i jorden undervejs, og til at se mulighederne for næste skridt eller løsning. 
      • Jeg trives godt i samspillet med andre, også når bølgerne går højt, og vi har travlt.
      • Jeg er 41 år, gift med Rikke og sammen har vi Laurits på 11 år og Anton på 14. Fritiden går med familielivet, de to skønne drenge og fysisk træning, når tiden tillader det.


      Kontakt

      Thomas Enghausen, telefon: 30 71 75 97

      Hent billede i høj opløsning


      Genoplev Kongres 2018

      Genoplev Kongres 2018

      Vælg et dagsordenspunkt og se klippet.

      Se videoklips

      Nyt fra FOA Kongres 2018

      Nyt fra FOA Kongres 2018