Reiner Burgwald - næstformand i forbundets teknik- og servicesektor

Reiner Burgwald, næstformand i forbundets teknik- og servicesektor

Jeg er 42 år, født og opvokset i Ribe. Realeksamen i 1976, i lære som snedker med svendebrev i 1980. Som lærling var jeg aktiv i lærlingebevægelsen.

Flyttede til København i 1980 bl.a. for at aftjene min værnepligt ved Søværnet. Arbejdede lidt som snedker, men på grund af stor ledighed, kone, barn og mange udgifter søgte jeg ind som buschauffør ved HT. Blev ansat i januar 1984, kastet ind i en stor HT-konflikt samme år og blev 1. maj 1985 valgt som tillidsrepræsentant for ca. 500 HT-chauffører.

Tillidsvalgt har jeg så været lige siden. Fra 1989 som bestyrelsesmedlem i FOA, afdeling 12 (TF), og som formand for samme afdeling fra 1997. På kongressen, eller rettere på sektorårsmødet i forbindelse med kongressen i 2000, blev jeg valgt som næstformand i Teknik- og servicesektoren.

Har nu i 1½ år været en del af forbundets ledelse, hvilket naturligvis har givet mig indsigt i, hvordan forbundshuset fungerer, hvad der er godt og skal bevares, hvad der er mindre godt og skal forbedres, og hvad der er skidt og skal laves om.

Jeg bor 10 minutters gang fra forbundshuset, har en søn på 19, bruger min tid på arbejde, læsning, bordtennis, og arbejde. Er ikke medlem af et politisk parti, betragter mig selv som humanistisk socialist og mener fagbevægelsen skal have - og forsvare holdninger, som er til gavn for medlemmerne og ikke til gavn for bestemte politiske partier.

Fælles indsats giver fælles resultater

Jeg vil have fortsat fornyelse og udvikling. Fornyelse og udvikling så vi både fastholder de positive ting, der kendetegner vort forbund, og målrettet sætter ind med handling - med udgangspunkt i medlemmerne.

Alle medlemmer har naturligvis et berettiget krav på at få at vide, hvad jeg vil bruge forbundets højeste tillidshverv til – hvilke visioner jeg har for forbundets fremtid. I punktform lyder nogle af visionerne:

• Større synlighed i forhold til medlemmerne og vores omverden.
• Bedre opgave- og ansvarsfordeling mellem forbund, afdelinger, sektorer og de tillidsvalgte på arbejdspladserne.
• Mindre dobbeltarbejde. Sikre optimal koordinering.
• Gradvis omfordeling af ressourcer til gavn for de tillidsvalgte på arbejdspladserne, for at kunne tackle den øgede decentralisering.
• Udvikle faggrupperne og sektorerne således, at både de centrale og lokale forhold matcher udfordringerne.
• Brancheudvikling og samarbejde, også med organisationer udenfor LO, hvor alle medarbejdere på samme arbejdsplads samles om fælles forhold skal fortsættes og udbygges.
• Vi skal udvikle vort fælles værdigrundlag, så det afspejler den virkelighed, der omgiver os i det nye årtusinde og kan inspirere til fælles optræden.
• Demokratiet i vor bevægelse skal udbygges gennem engagement, åbenhed, nærhed og genkendelighed.
• FOA skal være et modtagerforbund. Vi skal formå at tiltrække andre grupper af offentligt ansatte.

Alt dette er ord, men det er ord, der i praksis kan samle vort forbund til en fælles indsats med fælles mål og i sidste ende give bedre resultater, til gavn for alle medlemmer. Al fornyelse og udvikling er en udfordring i så stor en organisation som vores. En forudsætning, for at intentionerne bliver ført ud i livet, er samhørighed og fælles ejerskab til både diskussionerne og beslutningerne. Derfor vil mange af de emner, jeg her har nævnt, kræve grundige debatter blandt alle medlemmer og tillidsvalgte, i afdelingerne og i vores hovedbestyrelse.

Det vil føre for vidt at uddybe og argumentere for de forskellige områder i et enkelt indlæg. Og hvis jeg gav alle svarene og detaljeret beskrev, hvordan målene skal nås, ville den demokratiske proces blive trådt under fode. Det ville være mig meget imod. Jeg vil uddybe målsætningerne i den kommende tid, blandt andet på medlemsmøderne landet over.

Det er din og forbundets fremtid det gælder og ikke min!