Valg til næstformandsposten i Teknik/Service sektoren

Jeg hedder Thomas Brücker og er 44 år. Jeg arbejder til daglig i Hovedstadens Beredskab, hvor jeg kører ambulance og brand, men vigtigst af alt er jeg FTR for 500 medlemmer. Jeg har været FTR og formand for vores faglige klub siden 2010, og jeg sidder i repræsentantskabet i FOA 1 samt i den centrale sektorbestyrelse for Teknik- og Servicesektoren. Derudover sidder jeg i byrådet i Hillerød Kommune, hvor jeg er valgt ind for Socialdemokratiet.

Jeg stiller op som næstformand, fordi jeg brænder for at gøre en forskel for mennesker. Og ikke mindst gøre en forskel for dem, som hver dag hjælper andre mennesker.  Jeg drives af at være med til at præge tingene i en mere solidarisk og retfærdig retning. For mig er det vigtigt at kæmpe for at alle har lige ret til uddannelse, ret til ordentlige vilkår og et godt og værdigt liv uanset baggrund. 

Teknik- og Servicesektoren er en sektor med mange små faggrupper, der nemt kan blive overset. Både i FOA, men også ude i kommunerne. Vi er dem, man ikke lægger så meget mærke til, før vi ikke er der længere. Det er noget af det, som vi skal have lavet om på. På det tekniske område løfter det tekniske service personale et stort ansvar for at få det hele til at fungere i maskinrummet på de kommunale institutioner. I fagpolitikken står der ”Min chef sagde forleden: Hvorfor sker der altid noget akut, når du ikke er her? Jeg svarede: Der sker dagligt noget akut, når jeg er her. Men fordi jeg er, her så lægger du ikke mærke til det”.
Det er virkelig rammende for alle faggrupper i Teknik- og Servicesektoren. Vi spiller en vigtig rolle i velfærdsopgaven, og det cheferne skal være opmærksomme på er, at vi rent faktisk er uundværlige. Vi skal til gengæld blive bedre til at synliggøre vores uundværlighed og sætte fokus på, at også vores faggrupper gør en kæmpe forskel hver dag, når arbejdspladserne skal fungere og borgerne skal have velfærd. Lige gyldigt om vi taler i ambulancen, ved en brand, i skolerne, i hallerne, i trafikken eller på færgerne.  

Jeg vil arbejde politisk for, at alle de tekniske faggrupper bliver langt mere synlige i de kommunale forvaltninger såvel som i de kommunale politikeres tankegang, så vi altid er den del af deres tankesæt, når der skal lægges budgetter. Jeg vil kæmpe for, at vi fremadrettet bliver faggrupper, som kommunerne ikke kan komme uden om, og at de rettigheder vores medlemmer i Teknik- og Servicesektoren har, overholdes af arbejdsgiverne. 

For at nå i mål med alt det, er det vigtigt, at vi bliver bedre til at arbejde sammen på tværs af arbejdsplads, afdeling og forbund. Det ene fungerer ikke uden det andet og det er vigtigt, at vi finder ind til kernen af det, der gør os stærkere.
”Sammen gør vi forskellen”. Jeg vil som næstformand gøre mit for at spille afdelingerne stærkere i kampen for bedre løn og ansættelsesvilkår, hvilket jeg ser som en central kerneopgave for FOA.
Samtidig vil jeg bruge min viden fra det kommunalpolitiske til at understøtte afdelingerne, når der skal påvirkes og spilles ind i forhold til de kommunale budgetter. Her kan vi i fællesskab gøre en kæmpe forskel sammen.

Jeg mener selv, at jeg er den rette kandidat til næstformandsposten i FOAs Teknik- og Servicesektor, og jeg håber meget på jeres opbakning, så vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger for vores medlemmer. 

Jeg har valgt at stille op som næstformand i Teknik- og Servicesektoren på sektorårsmødet den 8. oktober 2019.

Jeg vil (blandt andet) arbejde for:

Et sundt arbejdsliv. Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet samtidig med, at der via besparelser bliver færre til at løse opgaverne. Det presser arbejdsmiljøet og øger risikoen for nedslidning. Derfor skal vi, gennem overenskomster og aftaler, skabe vilkår, der sikrer, at man kan holde til at arbejde hele livet samt stadig have mulighed for et godt liv, efter man har forladt arbejdsmarkedet.

Overenskomstforhandlinger skal være gennemskuelige og genkendelige. Det skal være tydeligt, hvordan overenskomstforhandlingerne gennemføres, og hvilke krav der prioriteres. De faglige udvalg og medlemmerne skal kunne gennemskue, hvad der forhandles om, og hvorfor der prioriteres som der gør. Hvis overenskomstforhandlingerne tager en uventet drejning, skal de faglige udvalg inddrages i beslutningerne.

Mulighed for uddannelse og efteruddannelse. Hvis vi skal følge med udviklingen på arbejdspladserne, skal der være mulighed for uddannelse og kurser. Derfor skal vi fortsat arbejde med at skabe uddannelser målrettet sektorens faggrupper. 
Faggrupperne skal være uundværlige på arbejdspladserne, ved at være de bedst kvalificerede til at løse opgaverne.
Uddannelse skal være en ret, men ikke en pligt. Vi skal have rummelige arbejdspladser, hvor der er plads til alle.

Fællesskabet skal styrkes. Både internt i FOA og på arbejdspladserne. Hvis vi skal gøre en forskel, skal vi stå sammen. Snakken om solidaritet og sammenhold kan måske lyde gammeldags, men det er stadig gennem fællesskabets styrke, at vi kan gøre en forskel. Der bliver i dag fokuseret meget på de individuelle rettigheder, eller enkelte faggruppers rettigheder fremfor fællesskabets rettigheder.
Det gør os til vores egen værste fjende. Vi skal bruge kræfterne på at kæmpe med arbejdsgiverne – ikke med hinanden. 
Vi skal turde stå sammen og bakke hinanden op. Det er ikke i orden, at vi oplever, at der er medlemmer, der ikke tør sige fra af frygt for at miste deres job.

FOA skal være et forbund for alle. Alle faggrupper skal have samme fokus. Alle medlemmer skal have en lige og fair behandling - både lokalt og centralt, både i forbindelse med personsager, kollektive aftaler og ved overenskomstforhandlinger. FOA er i den brede befolkning et SOSU-forbund. Derfor skal der være mere synlighed omkring Teknik- og Servicesektorens faggrupper.

Dette er blot nogle af de ting, som jeg vil arbejde for. Der er mange andre områder, hvor der skal bruges kræfter for at sikre og forbedre medlemmernes rettigheder. Det er for mig vigtigt, at vi bruger kræfterne dér, hvor det giver mening, og at vi sætter handling bag ordene.

Lidt om mig. Jeg er 54 år, og formand for Servicesektoren i FOA Vestsjælland.
Jeg har været politisk valgt i fagbevægelsen siden 1. maj 2003.
Først i PMF, og fra 2006 i FOA, hvor jeg primært har arbejdet med Teknik- og Servicesektorens faggrupper. Jeg har derfor et indgående kendskab til faggrupperne og arbejdspladserne. 
Jeg har gennem tiden fået stor erfaring med sagsbehandling, forhandlinger med arbejdsgiverne og det politiske arbejde.