Erfaren bisidder

Er du blevet indkaldt til samtale med din leder om en kommende advarsel, opsigelse eller bortvisning? Vil du gerne have en professionel person med, der kan støtte dig i den potentielt svære og stressende situation? Som medlem af FOA kan du få en kompetent og uddannet bisidder med til mødet med din leder.

Det hjælper vi med

Det hjælper vi med

Bisidderen vil typisk være en tillidsrepræsentant, eller – hvis din lokale fagforening sammen med dig synes det er nødvendigt – en anden repræsentant fra FOA.

I FOA anbefaler vi, at du tager en erfaren bisidder med, hvis du bliver indkaldt til samtale med ledelsen. I bisidderen har du en person, der kan støtte dig og sikre, at det, der bliver sagt, bliver sagt på en forståelig måde, og at du bliver hørt. En bisidder er med til at sikre, at der bliver spurgt om de vigtige ting, og at du forstår svarene og konsekvenserne.

Ud over at være en støtte i situationen er bisidderen også en støtte for hukommelsen, når du efterfølgende skal huske de mange ord, der blev sagt til mødet.

Med en bisidder fra FOA får du en bisidder, der kender dine rettigheder, og som sørger for, at mødet foregår, som det skal. Mere konkret sikrer bisidderen:

  • at du får oplyst dagsordenen for, hvad mødet skal indeholde, og at dagsordenen bliver overholdt
  • at du og bisidderen inden mødet gennemgår emnet for mødet, og hvad der skal ske
  • at du bliver hørt under mødet og får forklaret de ting, der er vigtige for dig 
  • at du ikke forpligter dig til mere, end du har pligt til her og nu
  • at der er en konstruktiv og saglig tone under mødet. Hvis din leder kommer med negative eller kritiserende oplysninger om dig, skal bisidderen sørge for, at der er dokumentation for oplysningerne
  • at du sammen med bisidderen gennemgår mødereferatet for at sikre, at du er enig i det, der er skrevet, og at eventuelle uenigheder fremgår under dine bemærkninger i referatet
  • at du først skriver under, når dine bemærkninger er tilføjet
  • at du får udleveret mødereferatet, så du har papir på, hvad I har drøftet og aftalt

Henvend dig til din tillidsrepræsentant eller til din lokale fagforening, før du skal til samtale med din leder, så I kan aftale, om din tillidsrepræsentant eller en anden repræsentant fra FOA kan deltage sammen med dig på mødet.

Find din lokale fagforening

Vidste du, at...

Vidste du, at...

du som offentligt og privatansat altid har ret til at invitere en bisidder med til en samtale med din leder om fx en kommende advarsel, opsigelse eller bortvisning?

Bliv medlem af FOA

Bliv medlem af FOA

Hvert år hjælper vi dem, der kommer i klemme, får forkert løn og har det skidt på jobbet.

Bliv medlem i dag

Her hjalp en bisidder

Her hjalp en bisidder

Niels fik førtidspension: Jeg havde givet op uden FOA