
Ledersparring
Fortrolig sparring til dig som leder
Hvem kan få sparring?
Hvem kan få sparring?
Ny som leder
Som ny leder skal du finde din egen lederstil og gå fra kollega til leder. Vi hjælper dig med at:
- afklare din lederidentitet
- håndtere overgangen fra medarbejder til leder
- sætte retning og rammer på en tryg og tydelig måde
- give dig værktøjer til at håndtere forandringer og samarbejdsvanskeligheder, skabe opbakning og løse konflikter
Erfaren leder
Som erfaren leder kan du have brug for et fortroligt rum til refleksion og strategisk tænkning. Vi tilbyder sparring, der:
- styrker dit strategiske overblik i komplekse beslutninger
- hjælper dig med at håndtere krydspres og konflikter
- giver sparring i svære personalesager og samarbejdsudfordringer
Udfordringer i ledelsesrollen
Oplever du stress, pres eller mistrivsel som leder, kan en ledersparring hjælpe dig med at:
- få overblik over krav og forventninger
- styrke din trivsel og arbejdsglæde
- finde konkrete måder at skabe bedre balance i hverdagen
På vej ud af ledelse
Hvis du overvejer at stoppe som leder eller er på vej videre, kan en sparring hjælpe dig med at:
- afklare, om du vil fortsætte eller skifte spor
- afrunde lederrollen på en ordentlig måde
- sætte ord på dine erfaringer og kompetencer til næste skridt i arbejdslivet
Hvem får du ledersparring fra?
Hvem får du ledersparring fra?
Joan Lindskov
Joan Lindskov er formand for Lederforeningen i FOA og fagpolitisk ordfører. Joan har været politisk valgt i FOA i 10 år og har 20 års praksiserfaring som kommunal leder. Hun er uddannet psykoterapeut, MPF og har desuden en master i ledelse og organisationspsykologi samt en diplom i ledelse, projektledelse og coaching.
Charlotte Lund Wissing
Charlotte Lund Wissing er HR- og ledelseskonsulent i FOA. Hun har +20 års erfaring med ledelsessparring og udvikling af ledere, ledergrupper og teams. Charlotte har en organisationspsykologisk baggrund, er certificeret coach og uddannet konfliktvejleder og -mægler og har i mange år også arbejdet som arbejdsmiljøkonsulent.
Nina Hallgren
Nina Hallgren er konsulent for Lederforeningen i FOA. Hun har selv +10 års erfaring som mellemleder i politisk styrede organisationer og har gennem mange år arbejdet som HR- og karrierekonsulent. Nina har en diplomuddannelse i ledelse, er uddannet proceskonsulent og har lang erfaring med coaching. Hun har undervist på Akademi- og Diplomuddannelsen i Ledelse og er beskikket censor på Akademiuddannelsen i Ledelse.
Gå til

Lederforeningen i FOA
