Bliv aktiv i FOA Ungdom!

Er du under 31 år og medlem af fagforeningen, så er FOA Ungdom måske noget for dig.

Kom med til årsmøde!

Kom med til årsmøde!

Vi har brug for dig – både hvis du er helt ny og bare er nysgerrig på, hvad FOA Ungdom er, og hvis du allerede er engageret og klar på at tage et skridt mere.

Læs mere

Det kan du bruge FOA Ungdom til

Det kan du bruge FOA Ungdom til

Vi giver unge som dig en stemme

I FOA Ungdom sætter vi ord på de udfordringer, unge møder på arbejdspladsen og under uddannelse. Vi deltager aktivt i den offentlige debat, skriver debatindlæg og arbejder for at skabe forandringer, der kan mærkes.

Bliv en del af fællesskabet

FOA Ungdom handler ikke kun om politik og fagforening. Det handler også om fællesskab. Vi arrangerer kurser, sociale aktiviteter, events, årsmøde, ture til Folkemødet og meget mere.

Har du idéer til aktiviteter eller et område, som fortjener fokus?

Vil du være med til at sætte fokus på en sag, der betyder noget for dig? Har du en idé til en aktivitet eller et arrangement? Så vil vi gerne høre fra dig.

 

Bliv en del af FOA Ungdom


Del, like og kommentér:

Mere nysgerrig på FOA Ungdom?

Mere nysgerrig på FOA Ungdom?

Vi er omkring 25.000 unge under 31 år i FOA. Som ung kan du automatisk være en del af FOA Ungdom.

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os på foaungdom@foa.dk

FOA Ungdom kæmper for at gøre hverdagen på arbejdspladsen lidt bedre. Vi taler om fælles erfaringer, de særlige forhold og problemer, vi møder i vores hverdag - og selvfølgelig om, hvordan man skal løse dem.

Hos os er der ikke langt fra ord til handling.

Vi er også gode til at hygge os sammen - og afholder en række kurser, arrangementer og aktiviteter for unge medlemmer. Blandt andet holder vi hvert år et ungdomstræf og ellers kan der foregå lokale aktiviteter ude i din lokale FOA-fagforening.

Find din lokale FOA-fagforening og spørg til evt. aktiviteter

Alle FOA-medlemmer under 31 år kan deltage i FOAs Ungdomsarbejde - det er sjovt at være med, det er personligt udviklende og stærkt vanedannende.

I FOA Ungdoms har vi brug for flere aktive unge, for vi vil gerne have sat det de unge synes er vigtigt på dagsordenen, både internt i FOA, men også på arbejdspladserne, på skolerne, i medierne og på Christiansborg, og til det skal vi bruge unge der har meninger om deres fag, deres arbejdsplads og deres uddannelse.

Så lyder det som dig, eller en du kender, så tøv ikke med at kontakte os på foaungdom@foa.dk

FOA Ungdom sidder i FOAs hovedbestyrelse:

Se HB-medlemmer og -suppleanter fra FOA Ungdom

Mission

Vi skaber fremtidens FOA.

Visioner

  • FOA Ungdom ønsker, at alle mennesker skal have lige muligheder og rettigheder i samfundet og i vores organisation uanset baggrund.
  • Vi vil nytænkning og idéudvikling og arbejde for, at FOA bliver en bæredygtig organisation, der er i en konstant og fremtidssikrende udvikling.
  • Vi vil, at unge får den fornødne information, støtte og opbakning fra lokalafdelingen til at blive en integreret del af FOA Ungdom.
  • Vi vil, at forbundet ser og behandler os som en ligeværdig partner og forventer, at de fornødne ressourcer bliver stillet til rådighed til ungdomsarbejdet på landsplan.
  • Vi vil fremme en klar og gennemskuelig arbejdsproces.

Værdier

  • Plads til forskelligheder med respekt for den enkelte
  • Medlemmet i centrum og en del af et stærkt fællesskab - en for alle og alle for en
  • Vi skal være åbne, ærlige, ansvarsbevidste og give plads
  • Vi skal turde kreativitet, fornyelse og nytænkning
  • Vi arbejder for et stærkt socialt og fagligt sammenhold
  • Det skal være sjovt og "udbytterigt" at være med
  • Vi samarbejder på tværs i organisationen internt som eksternt
  • Vi skal være med til at fremme den faglige stolthed

Principper

  • Vi arbejder projekt- og temaorienteret og sætter aktivismen i højsædet
  • Vi arbejder for en øget synlighed for FOA Ungdom
  • Vi arbejder med en naturlig respekt for medlemmernes penge
  • Vi arbejder for at sikre en fornyet og fortsat interesse hos de nuværende aktive
  • Vi forventer en indsats af de personer, der besidder et tillidshverv i FOA Ungdom

Mød FOA Ungdoms talsperson og repræsentant i hovedbestyrelsen

Kurt Vandborg, talsperson

Mobil: 53 58 93 82

E-mail: kurv@foa.dk 

Peter Finsen, hovedbestyrelsesmedlem

Telefon: 31 79 18 83

E-mail: xplif@foa.dk

Er du elev?

Er du elev?

FOA giver dig gode råd om din elevtid, hjælper med din overenskomst og viser dig alle de faglige og kontante fordele, som du har som medlem.

Alt om din elevtid