
Fagforening for ambulancepersonale
FOA er fagforeningen for ambulancebehandlere, paramedicinere og ambulanceassistenter. Med mange års erfaring på området og stor lokal tilstedeværelse kæmper vi for at sikre de bedst mulige vilkår for dig, der rykker ud til akutte ulykker og sygdomstilfælde.
Derfor er FOA den rigtige fagforening for offentligt ansat ambulancepersonale
Derfor er FOA den rigtige fagforening for offentligt ansat ambulancepersonale
Vi forhandler din overenskomst
Hvis du er ambulanceassistent, ambulancebehandler, redder eller paramediciner og ansat på offentlig overenskomst i region eller kommune, er det FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Som overenskomstbærende fagforening er det FOAs hovedopgave at forhandle og indgå overenskomster, som sikrer en retfærdig løn og ordnede arbejdsvilkår.
Vi kender dit fag og din uddannelse
De tillidsrepræsentanter, der kæmper kollegernes sag på arbejdspladserne, er godkendt og uddannet af FOA. Tillidsrepræsentanterne er eksperter, når det kommer til arbejdsvilkår, og de er bindeleddet mellem medlemmerne og FOA. Det er i dialogen mellem medlemmer, tillidsrepræsentanter og fagforening, at faget bliver formet.
Reddere er ofte udsat for stærke fysiske og psykiske belastninger, og det er vigtigt, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Derfor er der i FOA en stærk vilje til at skabe klarhed over og handle på de problemer, som faggruppen møder i deres arbejde. FOA har blandt andet taget initiativ til en nylig kortlægning af risikoen for PTSD blandt ambulancereddere og har efterfølgende lagt pres på politikerne for at forbedre forholdene.
Også uddannelsen til ambulanceassistent, ambulancebehandler og paramediciner er et vigtigt indsatsområde, og her sidder repræsentanter fra FOA Ambulance blandt andet med i brancheudvalget for ambulance og redning i Transporterhvervets Uddannelser (TUR) og i faglige udvalg på skolerne.
Vi er tæt på dig
FOA har lokale fagforeninger over hele landet. Her sidder fagligt kompetente sagsbehandlere, som har stor indsigt i det det offentlige arbejdsmarked og erfaring med at hjælpe medlemmer, der er udfordret af f.eks. arbejdsmiljø, løn- eller ansættelsesforhold. Drejer det sig om særligt komplicerede sager, er de lokale fagforeninger bakket op af jurister og eksperter. Vælger du FOA, har du derfor en stærk fagforening i ryggen, hvis du møder udfordringer i arbejdslivet.
Bliv medlem af FOA
Bliv medlem af FOA
Vi hjælper, hvis du kommer i klemme, får forkert løn eller har det skidt på jobbet.

Sådan melder du dig ind
Sådan melder du dig ind
Brug vores indmeldelsesblanket eller giv os et kald - også hvis du skal overflyttes til FOAs A-kasse:

