Bliv medlem af FOA og få en stærk partner i din elevtid – og bagefter

FOA er tæt på dig, hvis du har brug for hjælp. Vi kender dit fag og arbejder for, at du får den uddannelse og anerkendelse, du fortjener. FOA kan også hjælpe med at finde dit første job og sikre dig, hvis du på et tidspunkt står uden arbejde.

Sådan melder du dig ind

Sådan melder du dig ind

Brug vores indmeldelsesblanket eller giv os et kald - også hvis du skal overflyttes til FOAs A-kasse:

Hvad koster det?

Hvad koster det?

Du kan være medlem af både fagforening og a-kasse:

Video: Hvad er en fagforening og en a-kasse?

Hvad er en a-kasse?

Måske har du allerede fået at vide, at det er vigtigt at være med i en a-kasse. Men hvorfor egentlig? I filmen “Hvad er en a-kasse” bliver du lidt klogere på, hvorfor det er vigtigt at være sikret, hvis du bliver arbejdsløs, ligesom du også får at vide, hvorfor du skal melde dig ind, inden du står i en situation, hvor du ikke har en indkomst. En a-kasse er et sikkerhedsnet for alle danskere på arbejdsmarkedet - også dig.

Hvem bestemmer din løn?

Hvad er Den danske model?

Bliv klogere på Den danske model og hvordan man aftaler løn- og arbejdsvilkår.

Få svar på spørgsmål om medlemskab

Få svar på spørgsmål om medlemskab

Du kan blive elevmedlem, hvis du er i gang med at uddanne dig inden for FOA’s områder – dvs. hvis du uddanner dig som:

  • Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper (SOSU)
  • Pædagogisk assistent (PAU)
  • Serviceassistent
  • Ambulancebehandler
  • Ejendomsservicetekniker
  • Neurofysiologitekniker
  • Brandmand
  • Færgenavigatør
  • Portør
  • Sikkerhedsvagt

Det gælder både ordinære elever og voksenelever.

Er du i tvivl, om din uddannelse er dækket, så kontakt os – vi hjælper dig gerne.

Indmeldelsen er hurtigt klaret, når du på forhånd har fundet enkelte oplysninger frem:

Hvis du er under uddannelse

Ved indmeldelse skal du have følgende oplysninger klar: 

  • Uddannelsens og skolens navn
  • Uddannelsens start og slutdato:
    Hvornår du er begyndt/ begynder uddannelsen og hvornår du forventer at afslutte den?

Du finder oplysninger om start og slutdato i din uddannelsesaftale. 

  • Indtægt (SU, elevløn og/eller anden indtægt):
    Hvor meget får/tjener du pr. måned før skat?

Du finder oplysninger om SU og elevløn i din e-Boks.

Er du over 30 år og vil indmeldes i a-kassen?
Så skal du også tage stilling til om du vil tilmeldes efterlønsordningen. 

Læs mere om efterløn, hvis du er i tvivl

Derudover skal du have dit reg.nr. og kontonr. parat, så du kan blive tilmeldt Betalingsservice.

Prisen for at være medlem i FOAs fagforening og FOAs A-kasse er lavere, hvis du er elev eller under uddannelse. Kontingentets størrelse afhænger bl.a. af din uddannelsessituation og din indtægt.

Læs mere om elev- og uddannelseskontingent

Som nyuddannet kan du blive dimittend i FOAs A-kasse. At blive dimittend betyder, at du har ret til dagpenge en måned efter, du er færdig med din uddannelse.

Du skal dog udfylde dimittend-blanketten eller melde dig ind som nyuddannet senest 14 dage efter, du er færdig med din uddannelse for at du kan blive dimittend.

Hvis du har været medlem af FOAs A-kasse (eller en anden a-kasse) i mere end et år, har du ret til dagpenge dagen efter, du er blevet færdig med din uddannelse.

Medlem? Udfyld dimittend-blanketten (kræver login)

Ikke-medlem? Meld dig ind i FOAs A-kasse som nyuddannet

Det afhænger af mange ting såsom din alder, uddannelse og indtægt under uddannelse. Derfor anbefaler vi alle elever om at opdatere deres uddannelsesoplysninger. På den måde kan vi undersøge, om det er muligt for dig at få nedsat kontingent.

Opdater dine uddannelsesoplysninger

Hvad er en fagforening?

En fagforening er fagligt fællesskab, hvor du kan få rådgivning og juridisk hjælp i dit arbejdsliv. Med en OK fagforening er du sikret ordentlig løn og arbejdsvilkår. Den er der for dig, hvis du fx ikke får den rigtige løn, bliver uretfærdigt behandlet af din arbejdsgiver eller bliver afskediget fra dit job.

Fagforeningen kan også være din sparringspartner, hvis du ønsker at skifte job eller branche, eller blive fagligt stærkere på dit område igennem kurser og uddannelser.

Det er FOA, der har aftalt, hvor meget du som minimum skal have i timen, tillæg, pension, overarbejde, så du er sikret en ordentlig løn. Denne aftale kaldes en overenskomst. Kun fagforeninger som FOA, der har aftalt din overenskomst, kan føre din sag i arbejdsretten.

Du kan altid kontakte FOA, hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdsforhold, løn, arbejdstid, faglige kurser, problemer på arbejdspladsen eller har brug for at vende en faglig problematik.

FOA er ligesom en række øvrige fagforeninger knyttet til dit fag og kender dit fag. FOA er dit faglige netværk – vi er der for dig. FOA er en del af FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Læs mere om FH

Hvad er en a-kasse?

A-kasse står for arbejdsløshedskasse, og bliver du i en periode ledig, har du som medlem af en a-kasse mulighed for at få dagpenge. Det er a-kassen, der udbetaler dagpenge til ledige, feriedagpenge og efterløn. Bliver du ledig, rådgiver a-kassen om jobsøgning fx CV og ansøgning.

I modsætning til et almindeligt forsikringsselskab tjener vi ikke penge på at forsikre dig, men skal udelukkende administrere det kontingent, som du indbetaler til os og den statsstøtte, som vi modtager til udbetaling af dagpenge. Statsstøtten kommer fra det arbejdsmarkedsbidrag, som alle med et arbejde betaler af deres løn. Derfor er a-kassen et solidarisk system, hvor man sikrer hinanden i tilfælde af arbejdsløshed.

Du kan få udbetalt dagpenge i op til to år, hvis du bliver arbejdsløs. Du kan bl.a. optjene ret til at få dagpenge ved at tage en dimittendgivende uddannelse.

Læs mere om dagpenge

Vælg en fagforening med OK-mærket

Vælg en fagforening med OK-mærket

Vælger du en fagforening med OK-mærket, er du garanteret et fagforbund, der kender dit fag og din branche. Derfor kan vi forhandle på dine vegne og sikre dig fair løn og arbejdsforhold.

Sammen gør vi forskellen

Sammen gør vi forskellen

Se filmen om hvordan FOAs medlemmer gør en forskel for de borgere, der har behov for omsorg, hjælp og opmærksomhed. Deres brede faglighed, viden og forståelse er reelt set uundværlig for velfærdssamfundet.