
Frivilligt arbejde på dagpenge eller efterløn
Du har mange muligheder for at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, imens du modtager dagpenge eller efterløn. I de fleste tilfælde skal timerne fra dit arbejde dog fratrækkes i dine dagpenge eller efterløn. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på reglerne og kontakter FOAs A-kasse, inden du starter.
Husk hvis du har frivilligt, ulønnet arbejde
Husk hvis du har frivilligt, ulønnet arbejde
Kontakt FOAs A-kasse, inden du begynder på det frivillige arbejde
Kontakt FOAs A-kasseDu bør altid kontakte os inden du begynder på at arbejde frivilligt, så vi kan vejlede dig om, hvad der gælder i din situation.
Ulønnet arbejde kan blive modregnet
Det er først og fremmest afgørende, om de opgaver, du udfører i forbindelse med dit frivillige arbejde, også kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Derudover er det afgørende, om du udfører frivilligt arbejde for frivillige organisationer og foreninger eller for private virksomheder. Se mere nedenfor.
Husk at oplyse om antal timer med frivilligt arbejde på dit dagpenge/efterlønskort
Find blanketter herNår du er på dagpenge skal du hver måned indsende et dagpengekort for at kunne få udbetalt dagpenge. Er du på efterløn, men arbejder stadig nu og da - f.eks. frivilligt - så skal du hver måned indsende et efterlønskort.
Hvilke former for frivilligt, ulønnet arbejde må jeg udføre på dagpenge og efterløn?
Hvilke former for frivilligt, ulønnet arbejde må jeg udføre på dagpenge og efterløn?
Hvad må jeg altid lave?
Du må altid lave fritidsaktiviteter og andre ulønnede aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Aktiviteter af den slags har ikke betydning for din udbetaling af dagpenge eller efterløn. Dette gælder, uanset hvor aktiviteten/opgaven udføres. Du kan fx:
- deltage i hobbyforeninger
- indsamle til nødhjælpsorganisationer
- udføre nabohjælp
- være besøgsven eller udføre vågetjeneste.
Hvad må jeg lave i begrænset omfang?
Hvis du udfører frivilligt, ulønnet arbejde, der også kan udbydes som lønarbejde, skal det udføres for frivillige organisationer eller foreninger.
- Hvis du er på dagpenge: Du kan udføre arbejdet i 44 timer pr. måned, uden at det har betydning for din udbetaling af dagpenge.
- Hvis du er op efterløn: Du kan udføre arbejdet i 65 timer pr. måned, uden at det har betydning for din udbetaling af efterløn.
Hvis du arbejder flere timer pr. måned end ovenstående, vil timerne derudover blive modregnet i dine ydelser.
Bemærk
Er dine arbejdsopgaver primært drift og vedligeholdelse, vil alle timerne skulle fratrækkes i dine ydelser. Der er dog nogle få undtagelser til dette – kontakt os gerne for at høre nærmere. Primær drift og vedligeholdelse kan fx være arbejdsopgaver vedrørende økonomi og personaleadministration, rengøring, malerarbejde og lignende.
Hvad må jeg ikke lave?
Vær også opmærksom på, at du ikke må udføre opgaver, som det offentlige har pligt til at sørge for bliver udført. Det kan fx være servering af mad på et plejehjem, eller pasning af børn i en institution. Hvis du udfører den slags opgaver, vil alle timerne blive modregnet i dine dagpenge eller efterløn.
Hvor finder jeg reglerne for frivilligt, ulønnet arbejde?
Hvis du vil vide mere, kan du læse om reglerne i §§ 12 og 14 i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge og den tilhørende vejledning kan du læse mere om reglerne for frivilligt ulønnet arbejde.


