Selvstændig virksomhed og efterløn

Hvis du driver selvstændig virksomhed, inden du går på efterløn, skal du som udgangspunkt ophøre med virksomheden, inden du går på efterløn. Men under visse betingelser er der mulighed for at drive en mindre selvstændig virksomhed, imens du er på efterløn. Reglerne for at få lov er restriktive, og derfor anbefaler vi, at du søger i god tid.

Tre ordninger for at drive selvstændig virksomhed

Tre ordninger for at drive selvstændig virksomhed

Der findes tre ordninger for at drive selvstændig virksomhed, imens du er på efterløn. Den mest benyttede ordning kaldes for 400-timers-ordningen. 

De to andre ordninger er forbeholdt medlemmer, som har drevet selvstændig virksomhed som deres hovedbeskæftigelse, inden de gik på efterløn. Hvis du vil høre mere om disse to ordninger, er du velkommen til at kontakte din lokale a-kasse.

Det skal du vide om 400-timers-ordningen

Det skal du vide om 400-timers-ordningen

  • Der må højest arbejdes 400 timer i virksomheden om året

    Det er som hovedregel både dit eget og andres tidsforbrug i virksomheden, der tælles med i de 400 timer.

  • Virksomhedens dækningsbidrag 1 må ikke overstige 97.410 kr. pr. regnskabsår (2026-tal)

    Dækningsbidrag 1 er nettoomsætningen fratrukket vareforbruget. Din revisor kan hjælpe dig med at udregne din virksomheds dækningsbidrag 1.

  • Der skal være en ydre afgrænsning af virksomheden, som gør, at timeloftet på 400 timer om året og beløbsgrænsen på 97.410 kr. pr. regnskabsår (2026-tal) altid vil blive overholdt.

  • Ved udløbet af hvert regnskabsår skal en du og din revisor udfylde et årsskema

    Du skal selv betale udgifterne til at få skemaet underskrevet af din revisor. Revisoren skal være statsautoriseret eller registreret.

  • Den tid, du bruger på virksomheden, skal modregnes i efterlønnen

    Det gælder uanset om virksomheden giver overskud eller underskud. Den tid, du bruger, fx opsøgende arbejde, regnskab, transport, rengøring og møder med revisor skal også modregnes.

Søg i god tid

Søg i god tid

Vi kan tidligst give dig tilladelsen til at drive en selvstændig virksomhed fra den dag, hvor vi modtager din ansøgning. Vi har ikke mulighed for at give tilladelse med tilbagevirkende kraft. 

Da vi skal bruge en del oplysninger fra dig for at kunne vurdere, om du kan få tilladelsen, anbefaler vi, at du søger i rigtig god tid, inden du ønsker at gå på efterløn eller opstarte virksomheden (gerne 6 måneder før).

Udfyld ansøgning om drift af selvstændig virksomhed

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Du har mulighed for at udføre en enkeltstående opgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, imens du er på efterløn.

Du skal søge om tilladelse til at udføre opgaven, inden du starter på den.

For at kunne få tilladelse til at udføre opgaven, skal den afsluttes inden for 6 måneder. Derudover må du maksimalt bruge 400 timer på den. Men der er intet loft for, hvor meget du må tjene på opgaven. 

Da der skal være tale om en enkeltstående arbejdsopgave, må du ikke annoncere, indkøbe driftsmidler, indrette lokaler til erhvervsudøvelse mv. Det er kun muligt at få tilladelse til at udføre en opgave, der har karakter af selvstændig virksomhed én gang i efterlønsperioden.

Den tid, som du bruger på opgaven, skal modregnes i efterlønnen. Det gælder også den tid, som du fx bruger på indkøb af materialer for at kunne udføre opgaven. 

Du må ikke arbejde i din ægtefælles selvstændige virksomhed i efterlønsperioden. Det gælder uanset, om du er ansat som lønmodtager i virksomheden eller du er medarbejdende ægtefælle.

Du vil godt kunne få tilladelse til at arbejde i en virksomhed, som du ejer sammen med din ægtefælle, hvis virksomheden kan opfylde betingelserne for det. Det vil blandt andet sige, at dit og din ægtefælles tidsforbrug i virksomheden ikke må overstige 400 timer om året til sammen