
Dagpengetæller
Alle, der bliver ledige får adgang til en række dagpengetællere, som giver dig overblik over din situation undervejs i ledighedsforløbet. Du kan bl.a. følge med i, hvor mange dagpenge du har brugt, hvor meget du har arbejdet mm.
{TitlePlaceholder}
Få overblik over din situation
Få overblik over din situation
Når du er logget ind med MitID kan du se, hvor mange timer du har på din beskæftigelseskonto, og hvor mange timer du har brugt af din nuværende dagpengeret. Du kan også se, hvor meget du kan forlænge din dagpengeret med, og hvor tæt du er på at have optjent en helt ny dagpengeret.
De forskellige optællinger af arbejdstimer og dagpengetimer vises i form af nogle symboler: optælling af arbejdstimer og timer på beskæftigelseskontoen vises som et speedometer, og forbruget af dine dagpengetimer og dit eventuelle forbrug af supplerende dagpenge vises som timeglas.

Spørgsmål og svar
Spørgsmål og svar
Hvad er en dagpengetæller?
Som ledig får du adgang til en række dagpengetællere, som giver dig overblik over din situation undervejs i ledighedsforløbet. Du kan bl.a. få vist, hvor mange dagpengetimer du har fået udbetalt/har tilbage, hvor mange arbejdstimer du har haft, hvornår din dagpengeret kan fornyes igen samt dit supplerende dagpengeforbrug.
Det får du med din beskæftigelseskonto
Med hver løntime på kontoen kan du ”købe” to ekstra dagpengetimer. Det vil sige, at hvis du fx arbejder 80 timer, kan du forlænge din dagpengeperiode med 160 timer (ca. en måned). Du kan dog højst bruge 962 løntimer (780 timer, hvis du er deltidsforsikret), som du kan veksle til 1.924 dagpengetimer (1.560 timer, hvis du er deltidsforsikret). På den måde kan du forlænge din dagpengeperiode med et år. Hvis du har en dagpengeperiode på 1 år, kan du derfor forlænge den til 2 år, og hvis du har en dagpengeperiode på 2 år, kan du forlænge den til 3 år.
Du kan kun bruge timerne én gang
Du kan altså enten bruge timerne på beskæftigelseskontoen til en forlænget dagpengeperiode eller til en helt ny dagpengeret. Du kan vælge kun af veksle nogle af timerne til flere dagpenge – og gemme resten til en helt ny dagpengeret. Valget er dit – men du kan kun bruge timerne én gang.
Timerne bliver forældede 3 år efter, de blev sat ind på kontoen. Du kan altså ikke bruge dine arbejdstimer til at forlænge din dagpengeret, hvis arbejdet er udført for mere end 3 år siden. Din beskæftigelseskonto bliver løbende skrevet ned med de timer, som er mere end 3 år ”gamle” - og dermed forældede.


